Bynatur giver ren luft, afkøling og trivsel. Tænk det ind i byplanlægning fra begyndelsen

»Bymodning« er den term, vi i COWI og Arkitema bruger om den allertidligste fase i ethvert byudviklingsprojekt. Det er den kritiske fase, hvor beslutningstagere, myndigheder og ingeniører trækker de grundlæggende streger, som en ny bydel skal bygges ovenpå.

I dag sker dette typisk med et enøjet blik for de nødvendige investeringer i veje, forsyningsanlæg og elkabler – al den teknik, der er forudsætningen for en funktionel by. Dermed overser vi en vigtig dimension, som er fuldt ud lige så vigtig for fremtidens byer som elforsyning og kloakering: nemlig bynaturen.

Hvis vi kunne tænke bynatur med ind allerede i bymodningsfasen – og værdisætte den på lige fod med al ’teknikken’ – kunne naturen både bidrage som teknisk infrastruktur og som et æstetisk og rekreativt aktiv for byen med positive effekter for både klima og miljø og for sundhed og trivsel. I sidste ende ville det også medføre en økonomisk gevinst.

Derfor bør vi i fremtiden have bynaturen i tankerne, fra vi tegner de første streger.

Skygge og ren luft

Den første oplagte problemstilling, som mere bynatur kan modvirke, er luftforurening, som aktuelt udgør en stor trussel for sundheden i de større byer. På de mest trafikerede veje i København har man målt alt for høje niveauer af forurenende partikler, og alene i vores hovedstad dør cirka 550 mennesker for tidligt hvert år på grund af den usunde luft.

En nyttig egenskab ved træer er, at de ånder gennem løv, grene og jorden under sig og derigennem er i stand til at optage ikke bare CO₂, men også forurenende partikler.

I det svenske byudviklingsprojekt Vårby Yde planlægges byen fra begyndelsen med ’mixed alleys’. Det betyder, at man etablerer træplantninger ad byens gader med varierede træarter og derved varierende kroneform og tæthed af løv i kombination med specifikke afstande mellem træerne, der netop sikrer optimal virkning i forhold til plantningens samlede evne til at opfange og rense luften for partikler. 

Et andet forhold, hvor mere bynatur kan afhjælpe sundhedsudfordringer i byen, er ved hedebølger, som vi vil opleve hyppigere de kommende år.

Den såkaldte varme-ø-effekt i byerne har været kendt i årtier: Varmen ophobes i gader og byrum, særligt i tæt bebyggede bydele, og det skyldes hovedsageligt, at materialer som beton og asfalt absorberer varme, som lægger sig nede i byens rum og gader uden at kunne komme væk. Dette fænomen udfordrer særligt de sårbare grupper i byen samt børn og ældre, som lider under sommerens hedebølger.

Igen kan flere træer være en del af løsningen. Respirationen via bladene udløser en højere luftfugtighed i luften omkring træerne, og som resultat vil den lokale luft opleves som svalende på dage, hvor det er meget varmt. Også skyggen fra træerne er et væsentligt gode, da man på varme sommerdage kan måle temperaturer, der er to-tre grader koldere i en park end i de omkringliggende gader.

Ligesom med de hyppigere hedebølger står byplanlæggerne også med en udfordring omkring stigende vandmasser fra oven. Her kan træers evne til at opsuge overfladevand bidrage til at aflaste kloaksystemet i situationer med ekstrem regn. I denne forbindelse kan træerne betragtes helt som tekniske anlæg, der kan regnes på, når vi dimensionerer regnvandsafledning fra byens mange belagte overflader.

Bedre mental trivsel

Endelig er det veldokumenteret, at grønne omgivelser kan være med til at afhjælpe den dalende mentale sundhed, vi oplever bredt i samfundet. Stadigt flere mennesker lider af eksempelvis ensomhed, stress og depression.

Information har for nylig i debatspalterne afdækket bymiljøers betydning for netop mental trivsel, blandt andet i en kronik om betydningen af mikroområder og tillid mellem naboer. En anden kronik argumenterede for et nyt byplanlægningsparadigme i lyset af, at høj befolkningstæthed måske kan føre til stress. I forlængelse af disse ideer bør man også se på byens natur som afgørende for menneskers mentale helbred. 

Både udenlandske og danske undersøgelser peger nemlig på naturens positive virkning på både fysisk og mental sundhed, hvilket giver bynaturen relevans i større byer, hvor der er stor afstand til naturområder. Grønne miljøer giver hjernen bedre mulighed for at restituere, da vi simpelthen skal koncentrere os mindre i naturlige omgivelser. Vi bliver ikke bombarderet af indtryk, som det sker i bymiljøer med støj, trafik og høj koncentration af mennesker.

Nok så vigtigt har de grønne miljøer en væsentlig social dimension. Hvor bygninger oftest er til for udvalgte grupper, er byens offentlige grønne rum og parker karakteriseret ved at være rum for alle. I praksis fungerer de som formelle og uformelle mødesteder for alle byens typer af mennesker.

Et nyt værdifuldt værktøj

På trods af alle disse positive effekter ved bynatur har vi de senere år bygget mange nye tætte bydele, hvor der er efterladt begrænsede friarealer til natur. Det betyder, at flere må gå længere efter grønne områder.

En af årsagerne til, at bynaturen overses i den indledende fase af byudviklingen, er, at vi endnu mangler en systematisk metode til at værdisætte de gavnlige effekter af mere bynatur.

Her er såkaldte ’økosystemtjenester’ et relevant værktøj, som vi kan bruge til at udpege og måle effekterne af nye naturområder i byen. Økosystemtjenester er en betegnelse for den nytteværdi, mennesker og samfund får fra naturens økosystemer. Nytteværdien kan eksempelvis være at opsuge regnvand, at rense luften og nedkøle byrum.

Værktøjet sætter os i stand til at medregne den gevinst, vi kan opnå ved at få naturen med ind allerede tidligt i planlægningen af byen.

Et godt eksempel er et projekt i Odense, hvor en delstrækning på en indfaldsvej gennem bydelen Bolbro netop er blevet omdannet til et grønt bystrøg.

Her sikrede man fra begyndelsen tilstrækkelig plads til gadetræer. Det gælder ikke blot oppe i gaderummet, men også nede under jorden, hvor der derfor også er plads til både elkabler, kloak og god plads til, at træernes rodnet kan udvikle sig – jo flere, jo større og jo sundere træer, desto større gavnlig effekt har de.

De i alt halvtreds nye træer skaber et behageligt mikroklima for fodgængere, cyklister og handlende. Træerne nedkøler byrummet på varme dage og optager regnvand ved kraftig nedbør. Børn og voksne har fået lege- og opholdsmuligheder i både sol og skygge, og de ældre borgere kan nu finde skygge på den nødvendige gåtur til apoteket. Grønne byrum som dette bliver ikke mindre vigtige i en fremtid med varmere somre.

I den tidlige planlægning af tætte byer, hvor kvadratmeterne er begrænsede, er der mange interesser på spil og mange hensyn at tage. På dette tidlige stadie må vi sikre, at det ikke er bynaturen, der trækker det korte strå. Vi må ændre folks tankegang og gøre opmærksom på den nytteværdi, bynaturen giver os.

Med økosystemtjenester som værktøj kan vi prioritere bynatur, udløse gevinsten og skabe langsigtet værdi, der gavner både klimaet og ikke mindst vores sundhed og velfærd.

Karin Thuesen er Urban Development Director i COWI

Susanne Grunkin er kreativ leder i Arkitema