GPT-3 er det nyeste skud på stammen, hvad angår kunstig intelligens. En AI-tekstgenerator, der udfordrer menneskets tekstlige kunnen. Derfor står uddannelsessektoren i en situation, hvor der skal tages stilling til elevers brug af den nye teknologi.
Vi i uddannelsessektoren kan vælge, om vi vil stå i vejen for denne teknologi og sige nej, eller om vi skal læne os ind i den nye fremtid og finde en ny pædagogik, som fokuserer på mulighederne og refleksion over brugen. Lidt på samme måde som med lommeregneren og internettet og mange andre teknologier.
I juni 2020 blev GPT-3 lanceret af virksomheden openai.com. Siden har millioner af virksomheder udviklet services, baseret på GPT-3. Men nu er der gået en rum tid, uden at uddannelsessektoren har undersøgt nytten og problematikkerne ved teknologien.
Både nationalt og internationalt er der i disse dage stor opmærksomhed på emnet, da GPT-3 er i stand til skrive tekster af så høj kvalitet, at det er svært at afgøre, om teksten er skrevet af GPT-3 eller et menneske.
AI-tekstgeneratorerne kan ikke kun generere tekst, de kan også bruges til at få defineret begreber og få lavet lister med argumenter for og imod og meget andet. De er således inde at berøre selve sjælen i akademisk arbejde.
Vi mener, at vi skal lære studerende at arbejde sammen med en AI-tekstgenerator og dermed give dem helt afgørende digitale kompetencer. Vi skal lære studerende at være kritiske og kunne vurdere kvaliteten af det, som AI-generatoren genererer. Og så skal vi som eksaminatorer vide med sikkerhed, om det er kunstig intelligens eller eleven, der har skrevet teksten. Med andre ord skal vi kunne reflektere med de studerende over brugen af den kunstige intelligens, så vi kan vurdere den studerendes arbejde i sin helhed med den nye teknologi.
Vi skal se det som en unik mulighed i visse fag og discipliner netop at kunne arbejde med og undervise de studerende i såkaldt »collaborative intelligence«, så vi kan være på forkant med udviklingen inden for kunstig intelligens.
For en god ordens skyld skal det nævnes, at debatindlægget her ikke er skrevet af en AI-tekstgenerator.
Christer Windeløv-Lidzélius er rektor for Kaospiloterne, og Henrik Køhler Simonsen er External Lecturer på CBS
Hvorfor tror nogen, at det kun vil være i uddannelsessektoren den slags vil blive brugt?
Hvorfor skal jeg tro på at debatindlægget her ikke er skrevet af en AI-tekstgenerator.
Når ingen gider skrive tekster for at vise/udtrykke deres tanker og evner, hvorfor tror de så jeg vil bruge tid på at læse det. Det hele bliver ligegyldigt.