Kronik

Integration kan være en af løsningerne på rekrutteringskrisen

Fremgangen i beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder har været så stor, at gruppen næsten har leveret hele den beskæftigelsesmæssige fremgang siden finanskrisen. Det viser, at integration er et vigtigt redskab i rekrutteringskrisen
Allerede i 2018 kunne Kommunernes Landsforening dokumentere, at der blandt de nye medarbejdere, som kommunerne rekrutterede til ældreplejen, var flere med en ikkevestlig baggrund end med en dansk ditto.

Allerede i 2018 kunne Kommunernes Landsforening dokumentere, at der blandt de nye medarbejdere, som kommunerne rekrutterede til ældreplejen, var flere med en ikkevestlig baggrund end med en dansk ditto.

Joachim Adrian

Debat
2. december 2022

Spritnye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik er virkelig godt nyt for integrationen. I ét hug blev der sat intet mindre end tre danmarksrekorder for beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 

For det første har niveauet i beskæftigelsen aldrig været større, siden vi fik de første beskæftigelsesdata i 1981. Beskæftigelsesfrekvensen nåede i 2021 op på 64 procent. Det var tredje år i træk, hvor den ikkevestlige beskæftigelsesfrekvens satte danmarksrekord.

For det andet har stigningstakten heller aldrig været større. Fremgangen i beskæftigelsesfrekvensen fra 2020 til 2021 på intet mindre end 5,3 procentpoint er den største fremgang nogensinde på et enkelt år.

For det tredje har afstanden – det såkaldte beskæftigelsesgab – mellem den danske og ikkevestlige beskæftigelsesfrekvens aldrig været mindre. Beskæftigelsesgabet blev i 2021 reduceret til 15,3 procentpoint.

For det fjerde er hastigheden i reduktionen i beskæftigelsesgabet nu en tangering af en tidligere danmarksrekord fra 2006 til 2007. Både dengang og nu var reduktionen på tre procent point.

Historisk højt niveau

Den historiske udvikling i den ikkevestlige beskæftigelse kan inddeles i fire faser. Den første fase fra 1981 til 1996 var en fiaskofase: Beskæftigelsen blev forringet i alle årene. Men fra 1996 og frem til finanskrisen i 2009 fik vi den første succesfase, hvor det omvendt gik markant fremad for beskæftigelsen hver eneste år.

Fra 2009 til 2016 indtrådte en konsolideringsfase, hvor beskæftigelsen gik tilbage. Det gjorde den også for både danskere og vestlige indvandrere og efterkommere, men den ikkevestlige tilbagegang var lidt større. Det er forventeligt, i og med at ikkevestlige har en overrepræsentation af ufaglærte, som traditionelt bliver hårdt ramt af økonomiske kriser.

Den markante fremgang fra første succesfase viste sig dog at være temmelig robust i mødet med finanskrisen, hvilket betyder, at da den anden succesfase startede op i 2016, startede beskæftigelsesfrekvensen på omkring 50 procent og var ikke nede på de cirka 33 procent som i 1996.

At den markante fremgang i første succesfase ikke faldt sammen som et korthus i mødet med den meget dybe finanskrise i 2009, kan tages som udtryk for, at der er sket en strukturforbedring af ikkevestliges arbejdsmarkedstilknytning. Den ikkevestlige beskæftigelse er derfor ikke længere så konjunkturafhængig, som den tidligere har været.

Integrationen var en succes

Den første succesfase fandt sted, samtidig med at andelen af flygtninge i den ikkevestlige population blev større i kraft af markant øget indvandring fra lande som Irak, Afghanistan og Somalia.

Når flygtningeandelen øges, sker der samtidig en vækst i beskæftigelsesmæssige barrierer. En traumatisk flygtningebaggrund kan for eksempel vanskeliggøre sprogindlæring og gøre det sværere at gennemføre en uddannelse og koncentrere sig i jobbet. Det bedst estimerede skøn siger, at et sted mellem 30 og 50 procent af flygtninge har traumer. De samlede beskæftigelsesmæssige barrierer øges derfor i betydelig grad, når der bliver flere flygtninge.

Når det danske samfund står med en integrationssucces, skyldes det, at det i første succesfase (1996-2009) lykkedes ikke bare at knække kurven fra fiaskofasen inden da meget overbevisende, men det skete på en fremtidssikret måde. Fremgangen blev ikke rullet tilbage, da finanskrisen kom, men derimod konsolideret. Og det skete vel at mærke i en periode, hvor der kom flere flygtninge og dermed flere beskæftigelsesmæssige barrierer, hvilket gør det endnu mere imponerende.

Fremgangen har været så stor, at ikkevestlige i den erhvervsaktive alder mellem 16 og 64 år er tæt på at have leveret stort set den samlede beskæftigelsesmæssige fremgang på det danske arbejdsmarked siden finanskrisen. Fra 2008 til 2021 kom der 114.311 flere i arbejde med ikkevestlig baggrund. Det svarer næsten til den samlede fremgang på det danske arbejdsmarked på i alt 122.181.

Vestlige indvandrere og efterkommere havde også en fremgang på 84.260 flere i arbejde. Det vil sige, at indvandrere og efterkommere under ét siden finanskrisen har haft en beskæftigelsesmæssig fremgang på i alt 198.571. Når den totale fremgang på det danske arbejdsmarked kun er på 121.181, skyldes det, at der kom 76.390 færre etniske danskere i arbejde.

Den markante ikkevestlige beskæftigelsesfremgang har kun været muligt, i kraft af at den i høj grad også har omfattet store flygtningegrupper, for eksempel syrerne, hvis beskæftigelsesfrekvens fra 2008 til 2021 blev øget med cirka 13 procentpoint. Og somalierne, hvor fremgangen var på cirka 11 procentpoint, irakerne og afghanerne, for at nævne nogle flygtningegrupper, der alle fra 2008 til 2021 har haft en beskæftigelsesvækst over den gennemsnitlige ikkevestlige på cirka syv procentpoint.

Bedre uddannelse, sprog og netværk

Hvad er årsagerne til denne integrationssucces? Konjunkturerne har selvfølgelig haft betydning, men kan ikke forklare det hele, fordi den ikkevestlige beskæftigelse netop ikke er så konjunkturafhængig, som den har været.

Efter at have været igennem relevante studier, analyser og data, er jeg ikke i tvivl. Det skyldes primært, at humankapitalen – uddannelse og de danske sprogkundskaber – er blevet markant forbedret i den ikkevestlige population under ét. At der er en meget stærk statistisk sammenhæng mellem en styrket humankapital og øget beskæftigelse, er noget af den mest sikre viden, vi har på området.

Forbedringen af humankapitalen er endvidere blevet understøttet af to faktorer. Dels er diskriminationen blevet mindre som følge af virksomhedernes mange positive erfaringer med de mange nye ikkevestlige medarbejdere. Og dels er de ikkevestliges netværk blevet styrket som følge af, at mange flere ikkevestlige er kommet i arbejde.

Skærpede økonomiske incitamenter, som flere gange er blevet indført i perioden, for eksempel starthjælpen fra 2001, har kun haft en begrænset beskæftigelseseffekt og måske endda samlet set en negativ effekt. De har ganske vist forbedret beskæftigelsen på den korte bane, men denne effekt forsvinder over tid. Dertil kommer, at de har en række kontraproduktive effekter i form af øget kriminalitet, og at børn, der vokser op i fattigdom, kommer til at klare sig dårligere på arbejdsmarkedet i voksenlivet. Endvidere mangler vi viden om, hvad der sker med de indvandrere, som ikke kommer i arbejde, men kun bliver fattigere. Kommer de tættere på eller længere væk fra arbejdsmarkedet? Sandsynligvis det sidste.

Arbejdsmarkedsintegrationens historiske succes er et guldæg. Hvis det ikke havde været for de 255.000 ikkevestlige medarbejdere, der i dag er beskæftiget på det danske arbejdsmarked, vil der være mange vitale funktioner i samfundet, der med det samme vil kollapse.

Allerede i 2018 kunne Kommunernes Landsforening dokumentere, at der blandt de nye medarbejdere, som kommunerne rekrutterede til ældreplejen, var flere med en ikkevestlig baggrund end med en dansk ditto. Og som Finansministeriet har vist, kræver det kun en årsindtægt på omkring 200.000 kroner, før en beskæftiget ikkevestlig indvandrer giver overskud til de offentlige finanser. 

En udbygning af integrationssuccesen vil derfor være et oplagt bidrag til at skaffe den nødvendige arbejdskraft, som virksomhederne lige nu står og mangler. Af flere indlysende grunde. Vi kan se tilbage på en historisk succes. Vi ved, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen. Og menneskene, ledige med en ikkevestlig baggrund, findes allerede i landet.

Men spørgsmålet er, om guldægget finder vej til regeringsforhandlingerne på Marienborg og i Statsministeriet? Det kan man være i tvivl om.

Hans Lassen er ph.d. og indehaver af konsulentfirmaet Sisyfos

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mange tak.
Lad os dog håbe, at der er nogen i den kommende regering, der gider at gøre en indsats for at få folk til at føle sig velkomne og derved støtte både integration, arbejdsmarked og den nationale økonomi. Lad os være fri for at høre mere på Stoklund og hans ukrudt.

Peter Mikkelsen, erik pedersen, Jørgen Tryggestad og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En dejlig bekræftelse på at vi som samfund er på rette vej. For først da vi begrænsede antallet af indvandringer fra de ikke vestlige lande, strammede op på kravene til at få tildelt statsborgerskab, og forlangte at rettigheder og pligter følges ad (nøjagtig som vi altid har gjort til os etniske danskere), så viste de positive resultater sig.

Når man møder hinanden med respekt, opstår de positive dynamiske effekter. Blot ærgerligt at det tog et flertal i Folketinget (og befolkningen), så længe at finde ud af det

Ufatteligt, at dette ikke blev sat i system tilbage i 80erne.