Glædelig jul og tillykke med fødslen af en af verdensberømt rebel.
Her fejrer vi hans fødselsdag med pebernødder og flæskesteg. Men har vi gennem de sidste 2.000 år glemt, hvem han egentlig var?
Kirken er et sted mange forbinder med svære salmer og lange gudstjenester. Et sted, de fleste ville beskrive som traditionelt. Men Jesus var en rebel. Han væltede pengevekslernes borde og drev handelsmændene ud af templet. Han kritiserede de skriftkloge for at binde almindelige mennesker til uoverkommelige byrder, når de selv ikke rørte en finger. Han gjorde op med det system, han mente havde mistet grebet om virkeligheden.
Hvad gør vores ledere i Danmark? Hvad gør vi selv? Vi fejrer jul med Søren Banjomus og prinsesse Elsa fra Frost. Vi sidder så fast i traditionerne, at vi har glemt, hvorfor de findes. Måske skulle vi i stedet følge det rebelske fodspor, og ikke fejre julen med andesteg, men med aktivisme og kampgejst. Verden brænder, og lad os bruge denne jul til at minde hinanden om alle de ting, som stadig er værd at kæmpe for.
Stop symptombehandlingen
Lad os sammen kæmpe for en ambitiøs klimapolitik, som ikke punkterer 1,5-gradersmålet. Lad os kæmpe for at stoppe udsendelsen af flygtninge til lande, som ikke er sikre. For alle de steder i verden, hvor der er krig. For ligeløn. For et ordentligt sundhedssystem til både ansatte og patienter. For retten til at være sig selv, uanset køn, etnicitet og seksualitet.
For at stoppe annekteringen af Palæstina. For retten til at vælge hijabben til og retten til at vælge den fra. For biodiversiteten og afskaffelsen af ghettoloven. For et retfærdigt asylsystem i Danmark.
Det system, vi har opbygget, fungerer ikke. Og skal det nogensinde komme til det, må vi tage fat om roden til alle problemerne og stoppe med at symptombehandle dem hver for sig. For det er et helt system, som har fejlet.
Så den her jul skal vi fejre systemkritikeren og rebellen Jesus. Og selvfølgelig skal vi stadig danse rundt om juletræet i år. Men måske er det på tide at gå vores traditioner efter i sømmene – i forhold til hvad vi fejrer juleaften og i forhold til det system, som vi alle er en del af. Jeg håber, at vi ses i 2023 til kampen for en bedre verden.
Ingrid Hejslet Larsen studerer religionsvidenskab og arabisk og er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Jeg føler mig ikke helt sikker på, at selveste 'Jesus' ville have skrevet under på hele den spiseseddel af meget specifikke ønsker for en 'perfekt verden', som Ingrid Hejslet Larsen insisterer på, at gøre ham til bannerfører for.. rebel eller ej..
Faktisk virker det lidt som om, at hun - helt i tråd med den postmodernistiske opgivelse af alle sandheder - blot iklæder sin i grunden jeg-centrerede, nihilistiske, ligegyldige opremsning.. lånte fjer.. "Ligesom Jesus, er også jeg en rebel.."
Bevares, 'Jesus' er blot endnu en bog i biblioteket.. Enhver kan gøre udlån..
...Og fred være med det..
Jeg tillader mig at blive opmuntret af det læserbrev. Så tak for det. Der er ypperstepræster og skriftkloge nok at rase og fortvivle over.
Det interessante, i denne sammenhæng, må vel siges at være, at kilderne til den kommende højtids hovedpersons gøren og laden først er blevet til - mindst - et par århundreder efter at hovedpersonen selv levede. Samtidigt foretog oldkirken en kraftig selektion i kilderne, så set fra et rent historisk perspektiv skal man nok være varsom med at være alt for håndfast, når man forsøger at udlægge det rette lære.
Set over de sidste par tusinde år, så er Jesu budskab derfor også blevet brugt til alt imellem himmel og jord - både i bogstavelig og overført forstand. En del af den kristne kirke udlagde det eksempelvis således, at i fald man nu viste sig at være succesfuld i forretningsverdenen så var dette bevis for at man havde både Jesus og Vorherre på sin side. Den forretningsverden der efterfølgende viste sig ganske effektiv, til at undergrave det naturgrundlag som vi alle er afhængige af. Men - sært nok - er der ingen kirkelig autoritet, der sidenhen er gået i rette med lige præcis den del af læren.
Læg så hertil hele forpligtelsen til at missionere og omvende hedningene til den rette tro, det foregik ikke altid lige fredeligt - endsige med respekt for tidligere nævnte naturgrundlag. Så vidt vides mener hr. Putin jo også at være Kristi Stridsmand, bolværket imod Islam og garanten for den kristne civilisation. Seneste resultater af den indstilling, kan på daglig basis studeres i rapporterne fra Ukraine.
Så alt i alt: det er svært at se hvor meget hold der egentligt er i, at vi om få dage skulle fejre en rebels fødsel. Snarere er der vel tale om, højtidens hovedperson er blevet brugt efter forgodtbefindende - dagens læserbrev er endnu et eksempel herpå.
Et alternativ til overvejelser over udlægningen af den rette lære kunne måske være, at tænke over hvorfor vi mon egentligt har behov for at læne os op af en religiøs autoritet - som eksempelvis den kommende tids hovedperson.
mvh. poul.