Kommentar

Landbrug & Fødevarer: Jo, landbruget vil gerne tage ansvar for naturbeskyttelsen

I L&F sætter vi ikke spørgsmålstegn ved, om der skal gøres noget for at vende udviklingen i biodiversiteten. Men det skal gøres på en måde, hvor vi samtidig kan opretholde en stærk fødevareproduktion
Selv om Biodiversitetsrådet har ret i at påpege behovet for flere tiltag, så tager danske landmænd faktisk både ansvar og initiativ, skriver Landbrug & Fødevarer.

Selv om Biodiversitetsrådet har ret i at påpege behovet for flere tiltag, så tager danske landmænd faktisk både ansvar og initiativ, skriver Landbrug & Fødevarer.

Sigrid Nygaard

Debat
6. december 2022

I sin leder den 2. december efterlyser Information, at landbruget tager ansvar for naturbeskyttelsen – og mener, at erhvervet fralægger sig ansvaret ved at pege på behovet for samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvensanalyser.

Lederen henviser til Landbrug & Fødevarers (L&F) reaktion på, at Biodiversitetsrådet i sin rapport skriver, at hvis Danmark skal leve op til en målsætning om 30 procent beskyttet natur, så skal der tages »betydelige landbrugsarealer ud af produktion«.

At det skulle være ansvarsfraskrivende at pege på de store samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser som opfølgning på en sådan melding, er dog svært at forstå. Og dette bakkes faktisk op af Biodiversitetsrådet selv, der i rapporten også skriver, at en sådan omlægning vil kræve grundige miljøøkonomiske analyser.

I L&F sætter vi ikke spørgsmålstegn ved, om der skal gøres noget for at vende udviklingen i biodiversiteten. Og vi vil gerne være med til at se på, hvordan landbruget kan spille en mere aktiv rolle. Det ville være mærkeligt andet, når danske landmænd ejer og forvalter en stor del af det danske areal.

Men vi har selvfølgelig en stor interesse i, at indsatsen for natur og biodiversiteten sker på en måde, der gør en reel forskel for de truede naturtyper og arter og samtidig sikrer, at vi kan opretholde en stærk fødevareproduktion.

Indsatsen er ikke gratis

En altafgørende forudsætning for en sådan indsats er, at man politisk vil prioritere naturindsatsen – ikke mindst økonomisk. En indsats for naturen er ikke gratis – hverken hvis man skal omlægge arealer fra produktion til natur, eller hvis man skal sikre en forvaltning, så naturen rent faktisk udvikler sig. Så hvis de ansvarlige politikere skal kunne træffe de nødvendige beslutninger, er der behov for at kende de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Vi må desværre erkende, at det ikke altid er lige let at få politikerne til at finde de ressourcer, der skal til for at sikre heder, overdrev, viber og biller. Vi har sammen med grønne organisationer længe peget på udfordringerne i, at man har valgt at gennemføre en meget stor del af den danske naturindsats i de såkaldte Natura 2000-områder, gennem midler fra EU’s landdistriktsprogram. Det betyder, at indsatsen har været unødigt ufleksibel i forhold til rent faktisk at gøre det, naturen har brug for.

Og vi har med skam måttet konstatere, at der ikke har været politisk vilje til at holde fast i den eneste ordning, der har gjort det muligt for landmænd at tage arealer ud af drift – ene og alene for naturens skyld. Ordningen med det mundrette navn – Tilskud til sammenhængende arealer i og i tilknytning til Natura 2000 områder – var en stor succes i fire år med overansøgninger fra landmænd, der gerne ville konvertere arealer til natur. Den var finansieret alene med nationale midler. På trods af blandt andet henvendelse fra L&F og Dansk Naturfredningsforening til miljøministeren, blev ordningen lukket i år.

De danske landmænd vil gerne gøre en indsats for natur og klima. 100.000 hektar landbrugsjord står til at skulle omlægges som led i klimaindsatsen. Disse arealer vil kunne spille en vigtig rolle for biodiversiteten, hvis man sørger for at afsætte midler til at udnytte synergier. Miljøstyrelsens klimalavbundsordning har i begge ansøgningsrunder været markant overansøgt ligesom Naturstyrelsen melder om et godt samarbejde med lodsejerne.

Større indsats

Det er også at tage ansvar, når landmænd årligt plejer cirka 100.000 ha natur med afgræsning – og frivilligt anlægger vildt- og bivenlige tiltag, planter læhegn og indgår i et væld af andre naturprojekter i privat, kommunalt og statsligt regi. Her kan også nævnes den overvældende interesse for etablering af levesteder for strengt beskyttede arter, der tidligere resulterede i, at en lille ordning med 10 millioner kroner blev bestormet med ansøgninger for det femdobbelte beløb.

Men vi er godt klar over, som Biodiversitetsrådet – blandt andre – har peget på, at der kan være behov for en endnu større indsats for at sikre vores biodiversitet.

Biodiversitetsrådet peger på, at data- og vidensgrundlag om udviklingen og tilstanden for Danmarks biodiversitet er mangelfuld. Det skal selvfølgelig ikke være en undskyldning for ikke at handle, men det understreger igen behovet for en politisk prioritering.

Rådet tager i rapporten udgangspunkt i de politisk fastsatte mål fra EU’s biodiversitetsstrategi om 30 procent beskyttet natur på EU-niveau. Men reelt set siger det ikke noget om, hvad der konkret skal til for at gøre en forskel for biodiversiteten i Danmark. Den viden har vi behov for, så vi kan lave den bedste indsats og sikre, at indsatsen kommer til at gå hånd i hånd med alle de andre vigtige samfundsdagsordner, som vedrører vores areal.

Karen Post er naturchef i Landbrug & Fødevarer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er brug for en jordreform, der genskaber blandede bedrifter, der kan give gode indtægter til en familie, der ikke er tynget af gæld fra alt for betydelige investeringer.
Dansk landbrugs vigtigste eksport i fremtiden skal være knowhow, for verden over er det nødvendigt, at produktionen såvidt muligt bliver lokal.

nanna Brendstrup, Flemming Berger, William Kern, Anders Bentsen, Viggo Okholm, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Alan Frederiksen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, jens christian jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

“ Men det skal gøres på en måde, hvor vi samtidig kan opretholde en stærk fødevareproduktion”.
Nå, da, da. Hvad så hvis det ikke kan det?
Svaret er klart: Så må det gå ud over biodiversiteten, og det er jo også det, det gør.
Et andet sted: “Danske landmænd ejer og forvalter en stor del af det danske areal”.
Ja, sikkert, og dermed en stor del af biodiversiteten, som de langt fra forvalter godt nok.
Og så den med Danske landmænd… Hvem er det efterhånden, der ejer den danske jord?

Man kan så sige, at det er regeringens skyld. Åh, ja, men hvem er det, der lobbyer regeringen?
Landbruget er en skandale i sig selv.

Lars Knudsen, Thomas Helbo Hansen, Steen Obel, erik pedersen, Mikkel Schou, Flemming Berger, Mogens Holme, P.G. Olsen, Inge Lehmann, Lasse Glavind, Freddie Vindberg, Alan Frederiksen, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Inger Pedersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

At organisationen Landbrug & Fødevarer har ansat en "naturchef" er jo absurd i sig selv. Der findes vel næppe en mere naturfjendsk organisation og et mere naturfjendsk erhverv - hvis vi altså ser på fakta om dansk naturs elendige tilstand til vands, til lands og i drikkevandet - og sådan et indlæg her, ja, hvorfor optager avisen det egentlig? det er jo bare en rituel dans, det sædvanlige bortforklaringsspin og bibringer os ingen ny viden eller indsigt i offentligheden - vi står i stampe og mediestøtten er spildt.
Lige nu turnerer L & R med den forklaring, at det er politikernes skyld, at dansk landbrug ikke er i stand til at være mere "naturvenligt - men den samme organisation, altså ikke spinafdelingen, der har skrevet det her indlæg, men den realpolitiske afdeling, der står for det organisationen i virkeligheden arbejder for, har både før og nu finansieret og lobbyet via de samme politikere, de nu hævder, udgør en prop i systemet. L & R taler med to tunger, og "naturchefens" opgave er IKKE at gøre dansk natur bedre, men at sikre business as usual.
Det er bare forstemmende og trist.

Steen Obel, erik pedersen, Mogens Holme, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Inger Pedersen og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Jeg havde hæftet mig ved samme passus som Niels-Simon:
'..Men vi har selvfølgelig en stor interesse i, at indsatsen for natur og biodiversiteten sker på en måde, der gør en reel forskel for de truede naturtyper og arter og samtidig sikrer, at vi kan opretholde en stærk fødevareproduktion.'
Det er lige præcis en formulering som denne der gør, at L&F altid vil være modstander af øget biodiversitet og miljøgenopretning. For det vil altid medføre en indskrænkning eller bedre en omlægning af den produktionsform, som L&F er sat til at forsvare. Vi skal, som Steffen Gliese skriver ovenover, have andre produktionsformer, hvis der igen skal være natur af betydning i Danmark. Og L&F er desværre ikke en med-, men en modspiller i denne proces.

Thomas Helbo Hansen, Steen Obel, erik pedersen, Mogens Kjær, Mogens Holme, Alan Frederiksen, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Inger Pedersen og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Link til en artikel på Zetland.dk med overskriften: "Ét luftfoto fra Anden Verdenskrig forklarer, hvorfor Danmark har mistet 1.500.000 sanglærker"
https://www.zetland.dk/historie/seQEQK1J-aekdaa3R-ceab8

erik pedersen, Freddie Vindberg og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Ja, og nu kommer L&F, ovenikøbet med i den nye regering - åh, undskyld, det er Venstre.

erik pedersen, Inger Pedersen, William Kern, Mogens Kjær, Mogens Holme, Alan Frederiksen, Thomas Helbo Hansen, Inge Lehmann og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Link til en artikel på The Guardian "The biodiversity crisis in numbers - a visual guide"
https://www.theguardian.com/environment/2022/dec/06/the-biodiversity-cri...

Jesper Johannsen

Skrevet af selveste "Naturchefen". Før et par måneder siden var hendes titel presse- og kommunikationschef. Sådan udvikler alt ting sig jo. Tænker der dukker rigtig mange "Naturchefer" op alle vegne i virksomhederne.

Det er sikkert rigtig, at dansk landbrug lægger 100.000 ha. årligt ud til biodiversitets græs arealer. Det har de altid gjort. Med landbrugsstøtte. Og det for ikke at udpine jorden. Biodiversitets jorden.

Ord er mere taknemmelige end nogen sinde før. Og der bliver skrevet oceaner af dem nu om dage i rapporter som alle viser den "rigtige" vej med et klædeligt ordvalg med en foruddefineret konklusion leveret af diverse interesseorganisationer. Opgaven på rapporten er så at skrive grundet til konklusionen. Og det er sådan set nemt nok. For skribenten kender vejen på forhånd.

Man behøver jo altså ikke at inddrage landbruget. Det er jo bare et spørgsmål om at lægge et brugbart beløb til side hver måned fremover, og så løbende opkøbe de landbrug der af den ene eller anden årsag sættes til salg. Hvis staten f.eks. afsætter 100mio per måned, så kan man jo nok indgå en aftale med kommunerne om at de betaler for 50% i deres egen kommune.
Hvis et gennemsnitligt landbrug koster 20 mio kr. så vil man altså kunne opkøbe 10 landbrug per måned.
Stop den tanke landbruget har om, at de skal inddrages og have kompensation for at stille deres jord til rådighed. Indtil videre så kan alle landmænd blot forsætte som hidtil og sætte deres gårde til salg som de vil. Men det er da rigtigt at mange landmænd sikkert også har forudsætninger for at blive efteruddannet til at gøre en forskel på en miljø rigtig gård der vedligeholder naturen, og derved kan blive boende på den gård han sælger.
Men jeg har altså ikke tillid til politiske initiativer der tvinger f.eks. landmænd til at sælge en gård mod deres vilje, men der er jo gårde der skifter hænder hele tiden, så der er jo heller ingen grund til tvang.

Igen igen, så er vores tidlige hovederhverv, som vi jo ikke kan eller løbe fra er vores største ressource sammen med fiskeri, hvis vi kigger på naturen som den er
Set fra en byboers stol med hele dennes forbrug af teknik, transport og mere eller mindre luksus, så vælger vi at lade bønderne tage skylden.
Og ja deres udvikling har været katastrofal menneskelig og naturmæssig set.
Men resten af os er altså medansvarlige ud fra forskellige årsager. Miseren især bliver som jeg opfatter det skete gennem især firserne og halvfemserne, med store jordsamlinger og sammenlægninger som resulterer i massakren på diverse levesteder for at kunne bruge de store maskiner effektivt. Dyreholdet specialiseres og gør hermed den naturlige brug af gødning og sædskift umulig.

Hele artiklen kan koges ned til: at det vil vi gerne hvis bare staten betaler :-) :-) Hvorfor skrev Naturchefen mon ikke det?
Og gad vide om alle andre virksomheder kan slippe afsted med det?....