Læserbrev

Hvis vi legaliserer hash og stoffer, bliver det bare solgt billigere på det illegale marked

Det er direkte uforsvarligt at ville legalisere hash, når vi kender de fatale konsekvenser, som følger med. Derfor bør vi lytte til sundhedsfaglige eksperter på området, men ikke mindst de misbrugere, som har mistet alt på grund af deres afhængighed
Udvalg hos en bod i Pusher Street.

Udvalg hos en bod i Pusher Street.

Sille Veilmark

Debat
6. december 2022

Jeg har undret mig over, at der er kommet en større opbakning fra både borgere og folkevalgte politikere i ønsket om at legalisere til eget forbrug. For sundhedsfaglige eksperter og forskere på området er jo enige om, at hash påvirker folks kognitive evner i en negativ retning. Og det gælder både på de kortsigtede og de langsigtede beregninger.

For eksempel er hashrygere med et jævnligt forbrug farlige for trafikken, fordi man efter op til 12 uger stadig kan være påvirkede af rusmidlet. Jeg synes, at det er direkte uansvarligt at ville legalisere hash, når vi allerede kender alle de negative konsekvenser, som medfølger. De landspolitikere, som ønsker at legalisere det, kan derfor ses som indirekte ansvarlige for en øgning af trafikuheld forårsaget af hashrygere.

Det er derfor også naivt at tro på, at antallet af hashrygere mindskes, eller at nogen form for reducering af illegal handling og smugling finder sted, bare fordi hash legaliseres. Man kan bare vende blikket mod Portugal, hvor det er lovligt at handle og købe hash til eget forbrug. Her er forbruget kun steget. I forhold til kriminalitet kan man også gisne om, at dem, som allerede handler illegalt med stofferne, fortsat vil forsøge at sælge varerne billigere end på det lovlige marked.

Jeg savner virkelig, at vigtige stemmer eller forhenværende hashmisbrugere blander sig i debatten for at fortælle, hvor skadelig hash er, og hvordan det har kostet dem for eksempel deres netværk, uddannelse, arbejde, økonomi eller i værste fald deres ægteskab eller parforhold.

Vi kender allerede konsekvenserne af legaliseringen af hash. Derfor skal vi rådgive vores kære om at holde sig langt væk fra det miljø, som er fyldt med kriminalitet og forfærdelige forhold, hvor mange af de unge misbrugere bliver involveret for at kunne finansiere deres afhængighed. Derudover kan hashpsykoser også ramme når som helst – uanset hvor meget eller hvor lidt man ryger – og regelmæssig rygning kan have alvorlige fysiske som psykiske konsekvenser for den afhængige.

Jeg håber derfor, at vi vil lytte til de sundhedsfaglige og misbrugseksperterne. Og ikke mindst dem, som er kommet over på den anden side.

Medhat Khattab er speciallæge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu er det jo sådan,at to af landets mest førende misbrugseksperter lige har været ude at bakke op om Moderaternes forslag om afkriminalisering.

Skribenten tager-Ligesom de de fleste andre modstandere af legalisering, det fejlagtige udgangspunkt, at forbuddet har hjulpet på noget som helst.

Det forholder sig stik modsat.

Da man gjorde det lovligt i Canada,så gjorde man det efter grundige undersøgelser af hvordan man bedst kunne hjælpe de unge misbrugere.
Konklusionen var meget klar:Det gør man bedst i et reguleret marked.

Den nyeste forskning har vist, at det ikke giver permanente skader på hjernen,hvis man venter med at indtage det til hjernen er færdigudviklet.
Derfor er der grund til at rette en indsats mod de unge misbrugere.
Det er umuligt med et forbud.da den lokale pusher jo ikke efterspørger ID.

Skribenten har helt givet ret i at forbruget ikke vil falde,hvis det bliver lovligt,men til gengæld er det modsatte heller ikke tilfældet.

Cannabis har efter 50 års forbud aldrig været billigere og mere tilgængeligt,end det er i dag.
Forbudspolitikken har for længst spillet fallit.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Morten Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Morten Jensen, Jes Thomsen, Eva Schwanenflügel, Peter Mikkelsen, Nikolaj Neven, Lise Lotte Rahbek, jens christian jacobsen og Jimmy Marquardsen anbefalede denne kommentar
Jimmy Marquardsen

Det er skræmmende læsning. Ikke fordi, at det er den samme gamle ensporede skræmmekampagne, som vi har hørt på i årevis, og som er blevet skudt ned utallige gange, af eksperter og videnskabelige undersøgelser,...men fordi den er skrevet af en speciallæge som burde vide bedre.

Inge Lehmann, Søren Lind, Rasmus Kristiansen, Morten Larsen, Morten Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Ja og Khattab omgås sine kilder noget tilfældigt. Han skriver:
'..Man kan bare vende blikket mod Portugal, hvor det er lovligt at handle og købe hash til eget forbrug. Her er forbruget kun steget. '
Kilden (fra TV2) kan ikke tolkes på den måde. Antallet af narkorelaterede dødfald er faldet siden Portugal legaliserede op til 25 g hash til eget forbrug og forbruget steg en smule lige efter frigivelsen, men er siden faldet igen. Lige som i de fleste amerikanske stater for øvrigt.
Jeg ved ikke om man skal 'frigive' hash til eget forbrug, fordi jeg ikke fagligt kan overskue hvorvidtde sundhedsskadelige konsekvenser. Fx undrer det at der er meget få undersøgelser af forekomst af KOL og lungecancer blandt hashrygere. Men besiddelse af hash skal i hvert fald afkriminaliseres. Det koster statskassen alt for meget og ttillader et stort sort marked med alle mulige andre stoffer og anden kriminalitet.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Morten Jensen, Jes Thomsen, Eva Schwanenflügel, Peter Mikkelsen, Jimmy Marquardsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Derfor skal vi rådgive vores kære om at holde sig langt væk fra det miljø, som er fyldt med kriminalitet og forfærdelige forhold, hvor mange af de unge misbrugere bliver involveret for at kunne finansiere deres afhængighed.

Der er ingen som rådgiver deres kære om at opsøge et kriminelt og forfærdeligt miljø.
Nu har man i 50 år sørget for at der har været basis for et kriminalt og forfærdeligt miljø. Det har ikke fjernet miljøet eller misbruget, tværtimod. En legalisering vil fjerne det kriminelle element og sandsynligvis dæmpe forfærdeligheden.
Der er intet der forhindrer en kriminalisering indført igen, hvis legaliseringen medfører kaotiske tilstande.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Morten Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Mikkelsen, jens christian jacobsen og Jimmy Marquardsen anbefalede denne kommentar

Det må iøvrigt også bemærkes at WHO anbefaler Portugals model.
Og de er vel næppe helt ukvalificeret.

Dorte Andersen, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen og Morten Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke der er nogen som påstår, at at antallet af hashrygere mindskes ved en eventuel legalisering, som det påstås her. Slet ikke faktisk. En fantastisk påstand.

Nej det vil nok ligge nogenlunde på niveau. Hvilket vil sige at en legalisering af hash vil medføre, at staten f,eks. ved udsalgsstederne vil kunne komme i kontakt med brugerne på en helt anden måde end i dag, hvor kontakten er mellem bruger og rocker. Og pædagoger og sundhedspersonale er bedre til at vejlede unge omhashbrug end rockere.

Og går den ikke med legalisering, så kan man altid give hashen tilbage til rockerne.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Morten Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Overskriften antyder problemet med leverandører og producenter; og kan vi få lov at dyrke lidt selv ?

Torben Bjerrehuus

Tak til Medhat Khattab for en lægelig vurdering som jeg kun kan være
helt enig i.
Psykoserne, den nedsatte kognitive funktion, selvmedicinering og yderligere misbrugs potentiale debatteres ikke i ovenstående.
Debattørerne går i stedet “efter manden”. Det er aldrig klædeligt.
Mvh
Speciallæge i almen medicin
Torben Bjerrehuus

@Torben Bjerrehus
Heller ikke du forholder dig til det væsentligste argument,nemlig at forbudet har haft en direkte skadelig effekt.
Du forholder dig heller ikke til at WHO anbefaler den Portugisiske model.

Og så lige den med psykoserne.
En stor New Zealandsk undersøgelse,slog for nogle år siden fast,at dem som havde fået diagnosen "hashpykose" alle var folk der i forvejen var genetisk disponerende for psykoser.Altså kunne man ikke alene give hashen skylden.

Fordi man er læge kan man godt forholde sig til fakta.
Og det var præcist hvad Henrik Rindom gjorde,da han fornyligt udtalte til Berlingske,at der ikke er nogle fornuftige argumenter for et forbud.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen og Jimmy Marquardsen anbefalede denne kommentar

Vi har idag et sundhedssystem, der er ved at segne under arbejdspresset, inkl. behandling af rigtig mange helt legale, forudsigeligt selvforskyldte livsstilssygdomme. Som udspringer af misforstået tolerance og laissez faire hos relevante aktører. Det betyder ikke blot, at en del livsstilssyge bliver under- eller fejlbehandlet, fordi der er for mange af dem og for lidt personale. Det betyder også at mange af de, der har sygdomme, der IKKE skyldes egne uvaner, skubbes bagerst i køen. Eller snarere deres sygdomme hverken udforskes eller behandles. (Og jeg er med på, en eller anden andel af de livsstilssyge bør nok kaldes 'livsvilkårssygdomme', fordi de ramte kan anses for sociale ofre - men næppe det store flertal).

Dokumenterede bjerge af uheldige helbredseffekter for hashmisbrugerne taler efter min mening for fortsat forbud. Det samme gør hensynet til omgivelserne: Når man tænker på hvor ufatteligt megen bøvl og modstand, der var i årevis, indtil vi var nogenlunde beskyttet mod passiv tobaksrygning, taler dette i sig selv for en fortsat skrap linje:

Joint-rygning udleder 3,5 gange flere partikler end en malboro cigaret ifølge denne undersøgelse https://doi.org/10.1016/j.aeaoa.2021.100106 og de lande, der har liberaliseret cannabis oplever en del naboklager pga. røglugten derfra.

jens christian jacobsen

@Lone Bech:
'..Dokumenterede bjerge af uheldige helbredseffekter for hashmisbrugerne taler efter min mening for fortsat forbud.'
Det kan være at der i det bjerg af dokumentationer findes bare en enkelt undersøgelse af kræftrisikoen ved hashrygning. Jeg har undret mig over, at de tilsyneladende ikke findes. Især ikke når der foreligger en del undersøgelser af det forhøjede tjæreindhold i en joint sammenlignet med en cigaret. Og Malboro-cowboyen døde som bekendt af lungekræft engang i 50erne.
Men måske du kan hjælpe?

"Medicinsk cannabis virker, men for at det virker skal man have en vis del, og så er statens unaturligt høje priser helt hen i vejret."

Men at tage højde burde så ske ved at nedsætte prisen/refundere mere til den enkelte. Ikke ved at liberalisere hele molevitten med alt hvad det medfører.

En aha-oplevelse for mig var en artikel (vist i politiken), hvor en eks-misbruger fortalte, hvordan han typisk havde brugt hash til at kvæle bivirkninger og abstinenser fra hårdere stoffer. Gad vide om det også går den anden vej: sløves folk lige rigeligt af urterne, så tager nogle derefter en stribe oa. for at blive opkvikket eller blot tage den dårlige smag?