Agurketid plejer at være om sommeren. Agurketid betyder, at verden er gået på ferie, og journalisterne ikke har andet at skrive om end agurkehøsten. Vi er nu midt i december, og det føles som agurketid.
Mærkeligt, for verden er ikke gået på ferie, emnerne er ikke få, tværtimod er der en masse brændbare emner at gå op i. Alligevel føler jeg som medieforbruger, at jeg ikke orker at høre mere.
Dansk politik? Orker ikke høre mere. Klima? Giv mig en pause. Nævn #MeToo, og jeg falder i søvn. Terror, krigen i Ukraine? Det er desillusionerende, at ens menneskelige indlevelse ikke forandrer noget. Det hjælper ikke at læse aviser og prøve at forstå, for krigen går sin gang, katastroferne fortsætter i en støt strøm. Pandemien er nu en gammel nyhed. Hvad kan få sindet i kog?
Efter en årrække med den ene store krise efter den anden er det simpelthen svært at engagere sig. Der er tomt i hovedet. Ingen adrenalin. Intet rush. Empatien udebliver, man er følelsesløs. Denne tilstand kan have den kritiske bivirkning, at man overser vigtige trusler, fordi man ikke orker at reagere, når det faktisk gælder.
At være midt i orkanens øje, virker fredfyldt. Det er en pause, indtil øjet bevæger sig, og man pludselig befinder sig i orkanens hvirvlende vinde. Igen. Så det gælder om at samle kræfter, og lægge en plan, imens man kan.
Og hvis du ikke selv har en plan - så er du en del af en andens plan.
Den nye altomfattende VIRKELIGHED er igang med at fødes - vågn op til den og lad lade med at "leve" gennem og spejle dig i medierne - inkl. de pseudo-sociale - ja - ta' en pause, gå offline og se BÅDE indad og udad og meditér f.eks. over hvad mennesket egentlig er - kun et dyr ? måtte julefreden sænke sig snart - kærlig hilsen fra thomas
Thomas Corydon
16. december, 2022 - 07:19
Det er nemlig 'det den er, og sikken en virkelighed...den virker nærmest uvirkelig.
Der er så meget positivt, som ikke rigtigt får lov at komme til udtryk, midt i alle kriserne. Og det er forståeligt nok. Men der er der altså...de positive tegn. :o)