Den 14. december 2022 offentliggjorde den nye SVM-regering sit regeringsgrundlag, herunder en klimaafgift på landbrugsproduktion, oftest omtalt som en ’CO₂-afgift’. Men denne betegnelse er upræcis og udelader vigtige nuancer om landbrugets klimapåvirkning.
I valgkampen, hvor klima igen stod højt på dagsordenen, blev fokus i høj grad rettet mod landbrugets drivhusgasudledninger. Ifølge Danmarks Statistik udledte landbruget omkring 35 procent af Danmarks samlede erhvervsmæssige drivhusgasudledninger i 2021, og således har der været en stigende politisk opbakning til en såkaldt CO₂-afgift på landbrugsproduktionen.
Hvad der til gengæld har været mindre tilstedeværende i debatten, er information om, hvordan landbrugets udledninger adskiller sig fra de fleste andre sektorers.
Hvor man i de fleste øvrige erhverv primært skal forholde sig til CO₂, udgøres de største kilder til udledninger i landbruget af metan og lattergas. Disse er af FN’s klimapanel opgjort til at have en opvarmningseffekt, der er henholdsvis 28 og 265 gange større end CO₂.
Det er derfor en ukorrekt forsimpling at betegne en klimaafgift på landbrug som en ’CO₂-afgift’, idet kun en brøkdel af opvarmningseffekten fra landbrugets udledninger stammer fra CO₂. De forskellige drivhusgassers bidrag til den globale opvarmning kan til gengæld omregnes til såkaldte CO₂-ækvivalenter (CO2e). Insisterer man på at benævne afgiften i kontekst af CO₂, er det lille ’e’ altså enormt vigtigt at huske i erkendelse af, at selve drivhusgassen CO₂ ikke spiller den væsentligste rolle for landbrugets udledninger.
Dertil kommer, at kun en mindre del af udledningerne stammer fra afbrændingen af fossile brændsler som eksempelvis diesel ved anvendelse af maskiner. Denne del af udledningerne vil desuden formentlig på relativt kort sigt kunne erstattes af alternative energikilder.
Vi mener, at der er stort behov for omstilling af dansk landbrug, og at skjulte negative indvirkninger på klimaet bør adresseres, eksempelvis gennem afgifter. Men vi mener også, det er vigtigt at få på det rene, at den forsimplede CO₂-tilgang på klimadagsordenen, som kendes fra andre erhverv, ikke kan overføres direkte til landbruget.
Kirstine Friis Lange og Søren Vang er agronomstuderende ved Københavns Universitet
Mig bekendt har bl.a. det Miljøøkonomiske Råd netop udgivet en rapport om konsekvenserne af en CO2e- afgift i landbruget på 1,100 kr pr. udledt ton hvor de henviser til ældre rapporter, der også opererer med CO2e.
Så ækvivalenterne er tildsyneladende allerede indregnet?
Rådet skriver (6.12.22):
'.. Rådet har særligt kigget på New Zealand, hvor man allerede er i gang med at udrulle en model for CO2e-beskatning af landbrugets udledninger, der skal træde i kraft fra 2025. Først i en simpel model, og siden fra 2027 i en mere omfattede model. Ifølge rapporten er det muligt at beskatte 65 procent af landbrugets samlede udledninger med det vidensgrundlag, vi har i dag – herunder metanudledning fra fordøjelse og gyllehåndtering.'
Det er vel værd at overveje at lade landbrugets biogas erstatte husopvarmning med naturgas og derved spare hundredtusindvis af familier for investeringer i hundredtusindvis af kroner til erstatning af naturgasopvarming i form af lokale pumpeløsninger eller opkobling på fjernvarmenettet,