Danmarks Statistik har opgjort, at uligheden i Danmark, målt ved den såkaldte Gini-koefficient, nu er større, end den har været siden, at Gini-koefficienten blev målt for første gang i Danmark i 1987.
Dette er baggrunden for Informations forsidehistorie den 25. november, hvor udviklingen blandt andet kommenteres af cheføkonomen i tænketanken Kraka, Ulrik Beck. Han fremfører i sin kommentar den konventionelle påstand: At politikerne må vælge mellem lighed og vækst. Det vil kort sagt betyde, at hvis de prioriterer større lighed, går det ud over den økonomiske vækst og materielle velstand.
Denne påstand har OECD imidlertid grundigt tilbagevist i det meget omfattende studie »In It Together – Why Less Inequality Benfits All« udgivet i 2015. I konklusionen af dette studie anføres, at øget ulighed har en både stor og signifikant negativ indvirkning på den økonomiske vækst, ligesom en mere lighedsskabende økonomisk politik ikke har negative virkninger på væksten.
Det konkluderes i sammenhæng hermed, at det for det første er vigtigt, at højindkomstgrupperne bidrager med større skattebetaling. Det kræver ikke nødvendigvis højere marginalskatter, men kan ske ved modvirkning af skatteundvigelse på især kapitalindkomst gennem reducering af fradrag og lukning af skattehuller. Derudover nævnes også skat på aktiver, formue og formuetransaktioner som mulige lighedsskabende skatter.
For det andet peger OECD på, hvor vigtigt det er, at alle indkomstgrupper beliggende i den nedre ende af indkomstfordelingen får mulighed for lige adgang til uddannelse, sundhed og bolig. OECD estimerer, at grupperne udgør hele 40 procent, derfor er disse sociale investeringer især vigtige for, at lige muligheder også realiseres. Dermed kan ulighed fremadrettet modvirkes og reduceres. Det vil dog kræve en betydelig offentlig medfinansiering for at kunne realiseres.
På denne baggrund må jeg konstatere, at Ulrik Beck fremfører højst tvivlsomme økonomiske påstande. At undlade at bekæmpe ulighed og stigende ulighed kan ikke begrundes med vækstargumenter.
Christen Sørensen er forhenværende overvismand
Hvad er det for en vækst,
der kan foregå sideløbende med bekæmpelse af ulighed?
TAK for et glimrende, velargumenteret læserbrev fra den tidligere overvismand.
@Lise Lotte Rahbek: Det er den fælles vækst i levestandard, altså ment som bedre levestandard for ALLE i samfundet.
Rolf Andersen
Kan du være lidt mere konkret omkring vækstbetingelserne? Jeg forstår det oprigtigt ikke.
Levestandard er mange ting. Den kan måles i penge, genstande, glæde, tryghed og lige muligheder for at leve på det samfunds præmisser, man befinder sig i. Lige nu er der en del mennesker med lav vækstudsigt, som ikke kan overskue konsekvenserne af inflation og strømpriser samtig. Deres glæde, tryghed og mulighed for at leve i det samfund, de er borgere i er problematisk. Genstande og penge har de heller ikke.
Men det er jo ikke vækst, der er brug for, for at forbedre deres livsvilkår. Det er forudsigelighed og viden om, at de er inde, ikke ude.
@Lise Lotte Rahbek. Du beskriver det selv ganske nøjagtigt. Levestandard er ikke kun 'gods eller guld', ,men også alle de andre ting, du nævner.
Det er et godt eksempel på, hvordan det økonomiske system perverterer oplevelsen af værdi. Tanken er, at man er nødt til at opleve en materiel favorisering, hvis man gør et eller andet exceptionelt individuelt, såsom at opfinde noget; men i realiteten er det jo at kaste vrag på selve den lykke, det er at opleve, hvordan andre dels indvilliger i at producere ens opfindelse/udbrede ens idé, dels anerkender det bidrag, man giver.
Men hvis ikke man har gods (bolig) eller guld (indtægt) er det svært om ikke umuligt at finde lykke i oplevelser .
Der har feks været skrevet om SIND i Jylland der har sendt hjemløse på spaophold i stedet for at oprette billige boliger eller herberg pladser. Pengene var øremærket “oplevelser” fra Folketingets corona midler , og kunne ikke bruges fornuftigt.
Ret fedt at tænke tilbage på en sauna tur når nu temperaturen siger minus ti og man ikke kan finde et sted at overnatte
UPS ikke SIND men SAND
Der er visse påstande, man ikke kan fremsætte ustraffet i Danmark, såsom at vækst og ulighedsbekæmpelse kan nyde fremme i forening. Det gælder nok også konstateringen af, at Finansministeriets økonomiske redegørelse for 2019 illustrerer, at vækst og klimaskade kan afkobles: fra -90 til 2019 steg Danskernes velstand med 60% samtidig med, at udledningen af klimagasser faldt med 32%.
Hvordan det Torben? Kapitalismen er et nulsumsspil da vi ikke har ubegrænset resurser på vores planet.
Ifølge den argumentation, Alvin, er det menneskeheden, det er et nulsumspil. Og kapitalismen er blot resultatet af menneskets frihed til at vælge.