»Hvis Danmark skal være verdens bedste sted at være barn, så kræver det et fælles ryk. Vi har brug for, at politikere på tværs af partier og ministre på tværs af ressortområder laver en langsigtet og helhedsorienteret plan, som løfter hele det pædagogiske område.«
Sådan skriver Annegrete Juul fra Københavns Professionshøjskole og Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA i en kommentar den 12. december.
Og det er jeg fuldkommen enig i. Men vi skal tænke løsningerne ud over det pædagogiske og politiske område for at få både trivsels- og normeringskabalen til at gå op, så vi bliver det bedste land at være barn i.
Vi er nødt til at se på måden, vores samfund er indrettet på, og hvordan barnets livsarenaer påvirker det. Vi har ikke et småbørnsfamilievenligt arbejdsmarked i Danmark, sådan som eksempelvis Sverige har, hvor forældre har en længere barselsordning og ret til deltid, til barnet er 12 år.
Hvorfor denne parallel? Jo, fordi antallet af børn i daginstitutioner og behovet for pædagogisk personale hænger sammen med forældrenes arbejdstimer. Jo flere timer forældre arbejder, jo flere timer skal Sofie og Kasper være i henholdsvis børnehave og vuggestue. I gennemsnit er børn i institution 7,5 timer om dagen, hvilket sjældent er deres behov, men en nødvendighed for forældrene.
En del af kabalen er at få reelle minimumsnormeringer med kvalificerede pædagoger ude på alle stuer. Og dertil skal vi udvikle et langt mere børnefamilievenligt arbejdsmarked og indføre tilskud til pasning af eget barn med mulighed for en indkomst ved siden af. Sådan favner vi langt bredere og skaber rammerne for børns trivsel.
Vi ønsker derfor i Alternativet et stærkt fokus på familiepolitik og på en bæredygtig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv.
Vi håber på at se et politisk flertal, der forstår den form for helhedsplan, hvor alle parter, der har med børn at gøre – forældre, pædagoger, arbejdsmarkedets parter og politikere – finder sammen i en fælles forståelse af sammenhængen mellem betydningen af det pædagogiske område og arbejdsmarkedets ansvar.
For vi har ikke en reel helhedsplan, før den er tænkt sammen med det familievenlige arbejdsmarked.
Nanna Høyrup Andersen er pædagog og medlem af Alternativets børne- og familiepolitiske fagråd
Det familievenlige arbejdsmarked er vel det menneskevenlige arbejdsmarked!
Jeg bliver lidt træt af omtalen af 'børnenes statsminister',
'fattigdoms påvirkning af børn',
' børn og unges mistrivsel'
Børn.. jomen børn er jo også mennesker, som formodentlig har længere levetid foran sig end voksne mennesker.
Hvorfor udråbte mette frederiksen ikke sig selv til menneskenes eller ligefrem borgernes statsminister?
Hvorfor er der ikke større fokus på hvilken påvirkning konkurrencesamfundet har på voksne mennesker, som ikke står til at blive nr. 1 i konkurrencerne?
Er voksne fattige ikke at beklage på arbejdsmarkedet?
Voksne mistrives også i hamsterhjulet. Det ses blandt andet af alle de iværksættere som mener at de har særlige rettigheder, fordi de arbejder 100 timer om ugen uden at tage skade. Eller de som ynder at sidde og skamme fattige ud fordi de har en mobiltelefon, , for da de selv var unge og fattige spiste de bare en pose gulerødder om ugen og så var de mætte og lykkelige; jo i helvede har de selv taget skade - de har bare mistet så meget af sig selv, at de ikke længere kan se det.
Lise Lotte:
Ja der er lykkelige i alle kategorier i vores hamsterjul og lige så mange ulykkelige m.v.
Lykken er altid kun i glimt og slås med lidelse, utilfredshed og begær m.v.
Men man kan vel sige at mennesker som får det de har brug for hver dag ikke burde være ulykkelige og utilfredse..
Omkring børn- mon ikke deres verden ligner vores? Problemet er at de tvi siger de bør være ikke så tit stemmer med det de voksne gør i forhold til hvad de siger
Måske vi burde sikre at daginstitutioner bare er for menneskets skyld fyldt med god arbejdsklima og personale der holder af mennesker, og ikke mindst uanset hvor de er på den sociale rangstige og etnicitet. (skriver en pensioneret pædagog 1973.-2010)
Det er et smukt nytårsønske, Viggo Okholm.