Klumme

Vi er nødt til at indse, at hverken fodbold eller julekalender er politisk neutrale

Det er tid til at tage et grundlæggende opgør med vores forestilling om de neutrale fortællinger. Et opgør med forestillingen om, at man på magisk vis kan opløse al slags politisk bevidsthed i bestemte rum. Det har både Pyrus-gate og VM i Qatar sat en tyk streg under
De australske og danske spillere hilser på hinanden inden kampen ved VM i Qatar torsdag. Der er ingen tvivl om, at vi med VM-slutrunden i Qatar næppe har set en mere politiseret sportsbegivenhed siden de olympiske lege under Anden Verdenskrig i Berlin.

De australske og danske spillere hilser på hinanden inden kampen ved VM i Qatar torsdag. Der er ingen tvivl om, at vi med VM-slutrunden i Qatar næppe har set en mere politiseret sportsbegivenhed siden de olympiske lege under Anden Verdenskrig i Berlin.

John Sibley

Debat
2. december 2022

Vi vil så gerne have, at julekalenderne som Alletiders Julemand med Pyrus og Nissebanden på Grønland er universelle fortællinger, der kan transcendere over tid og blive til apolitiske, klassiske fortællinger. Men selv om intentionen aldrig har været at gøre nogen skade, betyder det ikke, at selv de fortællinger, vi skaber til børn, kan gøres apolitiske.

Selv samme rationale må have ligget forud for den mediestorm, som TV 2 har befundet sig i som følge af beslutningen om at aflyse Alletiders Julemand – fordi man har »genset julekalenderen med fornyet blik«, som fiktionschef hos TV 2, Mette Nelund, har forklaret til juleweb.dk.

Jeg er selv enig i deres beslutning. TV 2 har gjort noget helt rigtigt i at forholde sig til, hvilke signaler de sender til vores børn. Alligevel blev jeg ærgerlig, da jeg hørte nyheden. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Der har nu været mere politiserede sportsbegivenheder siden Berlin-legene i 1936 (FØR Anden Verdenskrig). OL i 1980 i Moskva blev boykottet af USA, Japan og flere andre vestlige lande, mens hele Østeuropa tog revanche, da legene fire år senere blev holdt i LA. Her var hele verden involveret, hvorimod kritikken af VM i Qatar - desværre - er et europæisk anliggende.

Pyrus og Qatar?! det var som syv søren. Det kræver godt nok en stor avis.

Cirka ingen har fået lejlighed til for nylig at se denne Pyrus-kalender og de omdiskuterede afsnit.

Jf. kommentarer under Informations leder den 29. november.

Undtagen TV2, der en dag sent i november - hokuspokus - trækker en splinterny Tinka ud af skuffen. Fred og andet godt være med hende!

Kunne TV2 venligst lægge hele kalenderen ud på nettet, så vi ved, hvad vi snakker om?

Samtale velkommen. Handling og handlinger. Men kunne vi, inkl. klummeskribenten, holde lidt igen med alle konklusionerne?

TV2 har if. egne netsider end ikke henvendt sig til forfatter/instruktør af julekalenderen, i n d e n man traf beslutning.

Kalenderen, der (jf. wikipedia) er blevet genudsendt 3 gange, 2007, 2014 og 2018.

Miehe-Renard udtaler sig kort og klart, men har man snakket ordentligt med ham, mens skufferne gled ud og ind? Har man overvejet andre tiltag end dette abrupte totalforbud? Svaret blæser i vinden.

Klummen: "Jeg er selv enig ... TV 2 har gjort noget helt rigtigt i at forholde sig til, hvilke signaler de sender til vores børn."

Samtidig angående "de intet mindre end fire forskellige medier, der ønskede en udtalelse i forbindelse med den såkaldte Pyrus-gate. Jeg valgte at takke nej." Det bliver "hurtigt minoritetsetniske danskere, der alle vegne er tvunget til at stå på mål for beslutningen."

Ja? Du er diversitetskonsulent, Fahad Saeed (jf. dagens Inf.), så er det vel meget naturligt, at medierne ringer dig op?

Så ville det være godt med en gang på med vanten. Men det kræver - unægtelig & i det mindste - at vi tager materialet i øjesyn? jf. den tapre Georg Metz andetsteds i 2. december-avisen.

OG i tilfældet Pyrus tager det nok også mere end et par dage at løse op for krisen, jf. Qatar.

Hurtigt tilbage til Pyrus, så er et grundlæggende opgør uden grundlag en noget svag begyndelse.
Klummen broderer imidlertid videre på "... et grundlæggende opgør med vores forestilling om de neutrale fortællinger".
"Et opgør med forestillingen om, at man på magisk vis kan opløse al slags politisk bevidsthed i bestemte rum."
"vi bærer denne forestilling med ind i kirkerum, skole, uddannelse, vores arbejdspladser og til fodbold"
"ingen rum, ej heller sportsarenaer eller børne-tv kan frakobles politisk virkelighed"

Du har ret.

Jeg (der nok kan kaldes både woke og vakker og flødebolle, hvis det skulle være) så på festdagen i går den 1. december 3 x julekalender: SVT (et kvart afsnit), DR og TV2. Apolitiske?

Advarsel: Det bare bobler og syder i alle gryder!!!

Gunilla Kurdahl

Elsker din klumme, Fahad. Intet rum er apolitisk og det er tid til at vi holder op med at tro det.

Paul Hartvigson

Pas på: safe spaces.

Tak for det brede udsyn. Jeg vil brodere på det og sammenligne udskiftningen af Pyrus med af Othello på det Kongelige Teater.

Kunsten i debatten er at nå modparten, så den kan genkende sig selv. Ellers får man ikke overbevist nogen.

Der kommer mest ret kategorisk debat ud af det. Og hvis man forstår problemet med Eskimo-is, sminkede flødeboller osv. så får man lyst til at belære de chockerede danskere om betegnelser, blackfacing osv. Og de anføgtede i folket svarer igen med råb mod en trussel som er woke. Og så får jeg selv lyst til at fare frem i kulturradikal vrede mod denne nation af sentimentale ignoranter. Det er bare ikke produktivt.

Lad os være fair. Der er ikke mange på Pyrusproduktioinen i 1997, der kunne have fanget det. Måske en set designer, kostumier eller makeup-artist måske kunne have gennemskuet, hvad det var for en tradition de lånte af. Men det kan man ikke kræve af instruktøren, TV2 eller seerne for den sags skyld. Så det er forståeligt at folk forarges i dag over aflysningen. Det skal man anerkende i den konkrete sag.

(man kan så også undre sig over, hvem og hvorfor historien bliver bragt til torvs og opgejlet til at skabe denne forargelse. Er det journalistik som markedsstunt vi er vidne til?)

Problemet med Pyrus er den manglende stillingtagen. At racisme, kolonialisme osv. ikke er kriterium i Danmark i 1997, som var 80 år efter vi solgte de Vestindiske øer til USA. Sagen er at der skulle prodcres noget underholdning, og ingen blev sandsynligvis opfordret til at tænke kritisk på TV2.

Men i dag bliver vi opmærksomme på det, og så gør man noget. Det principielle er at retten til hygge og gnidningsfri underholdning ikke skal trumfe pligten til at blive klogere.

Skulle man følge dem der er krænket over programændringen, enden man i at man hævder fortidns autoritet over nutiden. At intet skal ændres. Intet kan læres. Det er en meget konservativ holdning.

Aflysningen af Othello-balletten på Det Kongelige Teater er et anderledes problem. Her er man følsom over for racisme. Og det er den forkerte følsomhed, hvis man løser problemet ved at fjerne fremstillingen eller omtalen af racisme eller andet krænkende emner. Så ender man også i tavshed.