Alle økonomiske krisers moder truer. Og det kan kun udskydes, ikke undgås

Too big to fail?

Gæld er ikke mere den hårde valuta den var før kriserne. Selv IMF taler om at eftergive gæld i til de mest trængte lande og i øvrigt et stort slag i luften udfra devisen om at man ikke kan tappe mere blod af en døende patient.

"Demokratiseringen af finanssektoren har gjort det muligt for lavindkomsthusholdninger at finansiere forbrug med gæld."

Demokratiseringen?????
Hvilken demokratisering?

Ak ja de penge...
https://www.youtube.com/watch?v=FSup_773PNg&ab_channel=DetDansk

Det fremstilles, som om økonomi er en naturlov, som er uomgængelig.
Det er ikke sandt.
I forhold til de seneste mange års økonomiske fokus på vækst, vækst og vækst er der en anden og langt mere knaldhård naturlov, som nu træder i kraft. Økonomi stillet overfor naturlovene er kun en lunken prut.
Nu er der andre værdier end vækst, som skal i spil.

@Lise Lotte Rahbek

Det ville være sundt med mere fokus på medmenneskelighed. Og det er sikkert på tapetet i HR og EHS afdelingerne i de forskellige virksomheder.

Men det kræver at man ændrer magtspillet og magtstrukturer. Og det ville kræve, magt. Og så er man tilbage til start.

Økonomi er en naturlov fordi den er mægtigst. Ikke fordi den er sand eller retfærdig.

Og jeg ville ønske at menneskeheden var moden nok til at tage ansvar for det globale samfund, så man ikke behøvedes at lægge store beslutninger over i 'hvad der kan betale sig'.

Men som det er nu, er vi bare aber med atomvåben.

Niki Dan Berthelsen
Jeg skelner mellem naturlove som f.eks tyngdekraften og klodens evne til over kort tid at balancere tilførslen af enorme mængder af CO2,
og så samfundsvidenskaberne, som stort set kun drejer sig om menneskelige samfund og påfund.
Økonomi er kun lovmæssig i det omfang, som mennesker vedtager, at den er det. Tyngdekraften vil (formodentlig) stadig fungere uanset om mennesker vedtager/observerer eller ej. ;-)

Uden gravitation (tyngdekraft) ville universet slet ikke være der.

Hvorfor indledes der med et angreb på ældrebyrden; " i form af finansierede
forpligtelser i arbejdsgiverbetalte pensions- og sundhedsordninger – gældsposter, som vil fortsætte med at vokse, i takt med at vores samfund ældes."

Har vi ikke ret til et godt livet efter arbejdslivet, - skal vi bare lægge os og dø!?

Læg nu den form for aldersdiskrimination til side een gang for alle, - vi er dog mennesker af kød og blod og har tjent samfundet med vor arbejdskraft i hele vort liv.

Torben K L Jensen - fra tråden:
"
Gæld er ikke mere den hårde valuta den var før kriserne. Selv IMF taler om at eftergive gæld i til de mest trængte lande og i øvrigt et stort slag i luften ud fra devisen om at man ikke kan tappe mere blod af en døende patient.
"

Jamen har IMF da ikke forstået, at vi ikke kan fortsætte i de gamle økonomiske spor i fremtiden, vi må og skal politisk prioriterer vores klodes ressourcer, og det skal ske mere uafhængigt af - "de kendte benyttede markedskræfter" som alene styrer efter mest profit for den enkelte, - implicit resten af individerne er ligegyldige, hvilket de på ingen måde er.

Det politiske råderum over markederne skal styrkes og fordeles bedre til fælles bedste, og ikke kun til en lille superrig enklave, og nødvendigheden er selvfølgelig at vi skal sikre vores egenarts overlevelse i fremtiden, - for ellers er der ingen fremtid!

Hidtil har markedskræfterne fået frit spillerum, og det er tydeligt hvor det har ført os hen, en helt enorm nedgang i biodiversitet, - måske endog på kanten til vores overlevelse.

Politisk kæmper vi med COPxx som årlige konferencer, hvor storslåede skåltaler afholdes og nedskrevne tomme budskaber ratificeres som fastlåste aftaler, - si så ser alligevel ikke fører os længere væk fra afgrunden, men tværtimod, nærmere afgrunden.

Som FNs generalsekretær Guiterras åbnede det sidste COPxx mødemed at sige,; "Vi kører mod afgrunden med speederen i bund"!

Vi kan ikke beholde de samme gamle monetære systemer og vi kan ikke købe os fri af forureningen med CO2 ordninger af den ene eller anden slags, og salget af "CO2 aktier" nedbringer heller ikke vores forurening af kloden.

Vores gældssystemer fremmer heller ikke ligefrem vores forståelse for nødvendigheden af nødvendige økonomiske nytænkning til fremtiden, - tiden har stået stille for længe, og venter vi endnu mere, går vi til grunde.

- Det kan godt være Amerika når en lille månebase i 2028,men så kan man godt glemmer resten med lange rumrejser til fjerne egne, "et rejsende folk i universet" er blot en utopi, der ikke vil lade sig gøre.

"Økonomi er en naturlov fordi den er mægtigst. Ikke fordi den er sand eller retfærdig."

Jeg er enig med Lise Lotte Rahbek (det er jeg ofte). Økonomi er ikke nogen eksakt videnskab, og det er i den forstand heller ikke nogen naturlov.

Money rulez. Det er der ingen tvivl om, men "penge er kun papir" (bits). Grunden til at penge og magt hænger så tæt sammen er at man kan bytte papirpengene til noget, som reelt har en værdi, værende ressourcer.

Økonomi er ikke noget mennesker har opfundet. Den eksisterede før der var mennesker. I sin grundsubstans er økonomi et forsøg på at beskrive de handlinger mm. mennesker foretager sig, når de udveksler ressourcer, eller udveksler krav på ressourcer. Lang tid før Adam Smith opfandt kapitalismen, udvekslede andre arter end Homo sapiens ressourcer i naturen. Et eksempel er symbiose, men der er flere.

Det forestående kollaps artiklen beskriver skyldes primært at de mere kloge narrer de mindre kloge, mens de i fællesskab tror på at forbrug af ressourcer er det samme som at være rige. Det er det ikke. Hver gang vi bruger en begrænset ressource skaber vi nytte, men nytte er ikke værdi. At være rig vil sige at man har krav på mange ressourcer. Når man bruger af dem, og de ikke gendannes, så ejer man mindre, og bliver dermed fattigere.

Hvis man på nogen måde kan sige at økonomi er en "naturlov", så kan det være et udtryk for at vi, som samfund, ikke kan leve uden en form for økonomi. Hvis vi som tankeeksperiment afskaffede penge (valuta) i morgen, så ville man bytte i stedet. Det ville føre til at der opstod et behov for en form for værdilager (ala penge), og så ville man finde nogle sten eller perler, man kunne bruge når de mere kloge skulle narre de mindre kloge. Fair eller ej, er det sådan systemet fungerer.

Det er ikke ensbetydende med at man bare skal acceptere det vi kalder økonomi i dag. Der er mange måder at gøre tingene på. F.eks. skaber markedsøkonomi ulighed. Her er det væsentligt at forstå, at hvis du modsiger en fysisk "naturlov", ala at intet kan bevæge sig hurtigere end 300.000 km/s, så skal du kunne hoste op med empiri der beviser at teorien er falsk.

Sådan fungerer det ikke i økonomi. F.eks. er det fysisk umuligt for noget at blive ved med at vokse i et lukket system, men den slags petitesser lader man sig ikke slå ud af i vækstøkonomi. Helt fundamentalt har man i økonomi ikke nogen klar definition af begrebet "Værdi". Det er et helt grundlæggende aksiom man ikke kan enes om, og derfor er økonomi som videnskab en kolos på lerfødder.

Det er derfor, skridt til yderligere demokratisering efter ægte demokratiske principper må finde sted. Disse er, i modsætning til den model, vi har, baseret på udpegedes indtagelse af embeder for kortere perioder, fordi demokrati netop fordrer opløsning af personlig magt til fordel for den enkeltes virke til helhedens fordel.
Det var det, der gjorde Athen demokratisk i en helt anden grad end noget, verden siden har kendt, nemlig gudernes udvalgte til kortere embedsperioder.
Når man trækker lod om embedernes besættelse (for en kort tid), forhindrer man korruption og personlig fordel i regeringsapparatet.

Off topic:
Morten Balling. Jeg tror enigheden for en stor del består i, at vi har læst de samme bøger omend af forskelligt format. Mine har været på dansk, med illustrationer og farvelægning, og dine bøger på udenlandsk, mindre farvestrålende og af større og mere detaljeret omfang. :D :D

Morten Balling det værste er dog, at paradigmet netop baserer sig på, at vækst er nødvendig, når vi for årtier siden allerede har mere end opfyldt de behov, der ville kunne tilfredsstille en endog voksende menneskehed - det eneste, vi har haft ud af det er, at fordelingen er blevet mere og mere skæv og mere og mere usund, hovedsageligt pga. fejlfortolkningerne af betydningen af og årsagerne til østblokkens sammenbrud i '89-'91.
I modsætning til dig er jeg overbevist om, at begrebet om penge skader helt eksistentielt ved at vende op og ned på behov og værdier - med de mange ubalancer i samfundet, vi kan iagttage, til følge, ikke mindst det voksende antal tilfælde af psykisk sygdom.
Der er to gode skridt til at komme til forståelse af problemet: det ene er at forstå udvekslingen i en arbejdsGIVER og en arbejdsTAGER transaktion efter begreberne: at tilfredsstillelsen ligger i at kunne påtage sig og udføre arbejde tilfredsstillende, ikke for indtægten, men ved den rene kunnen og anerkendelsen af nytten, uafhængigt i øvrigt af indkomsten. Jo mindre nyttig i sig selv en funktion er, des højere er det derfor nødvendigt at aflønne den, som det ser ud i vores rablende virkelighed.
Det andet skridt er at læse H C Andersen som den radikale antiliberalist, han er,tydeligst i skuespillet 'Ole Lukøje' og eventyret 'Hvad Fatter gør, er altid det rigtige'.

@Steffen Gliese

Da jeg i sin tid begyndte at grave mig ned i økonomien, i forlængelse af den politiske filosofi, var det første jeg kiggede på ikke krakket i 1929. Det var alt for komplekst at forstå. I stedet legede jeg med tankeeksperimentet, hvordan ville en verden uden penge se ud?

Her tænkte jeg at før penge måtte man have byttet. Hvis du havde en ko og ville bytte dig til et æble, ville det være noget rod at skulle til at skære i koen, og du ville nok ikke bytte lige over. Her så jeg lyset ift. pengelagret. Det viste sig dog ikke at være hele historien. Nyere forskning tyder på at man indførte gæld før man indførte penge.

I en simpel bytteøkonomi kan enhver gennemskue en evt. handel. Man kan derimod ikke nødvendigvis gennemskue, hvad der udløste finanskrisen i 2008. Og dog. Da jeg nåede så langt i økonomiens historie at jeg læste om krakket i 1929, havde nogle af de dengang tunge spillere, navne jeg genså i 2008. Det var typisk dem, som var så grådige at de først solgte få dage før det egentlige krak, fordi det for dem drejede sig om at få det sidste med.

Det er i kompleksiteten af økonomien at man finder huller man kan gemme sig i, og det er også kompleksiteten der gør at nogle finder sig i ulighed. Vi burde indse at ingen ejer Jorden og dens ressourcer mere end alle andre. Vi har f.eks. en menneskerettighedserklæring om at alle fødes lige og med samme muligheder. Yeah right! Ud over det kunne man spørge, hvorfor nogen har mere ret til ressourcer end andre fra fødslen. F.eks. rige forældre, eller født i Danmark og ikke i Ghana. Hvis først man begynder at have den slags "farlige" tanker, bliver det ret tydeligt, hvor meget crap man kan skjule i noget man bevidst gør komplekst, såsom CMO (Collateralized mortgage obligation).

Dér hvor kæden for alvor faldt af, var da man accepterede at en virksomhed kunne være en juridisk person. Dét var "smart".

pengelagret > værdilageret penge

Her synes jeg at et indslag fra vores fjerne fortid kunne være på sin plads, for at få en dybere forståelse af den meget interessante debat vi har omkring økonomi.

Fra bogen: En historie om mennesket, af Rane Willerslev, Lasse Sørensen, Mads Jensen og Henrik Mikkelsen.

Citat: San-folket lever i Kalahariørkenen på grænsen mellem Namibia og Botswana. Som for mange andre grupper af jæger-samlere blev deres møde med den moderne verden en ødelæggende oplevelse. Deres antal faldt fra mere end 200.000 inden 1960'erne til under 40.000 i 1970'erne.

De tidlige mennesker, der levede i stil med San-folket, holdt sammen i grupper på 20 til 50 individer og flyttede fra lejr til lejr i jagten på spiselige planter og vildt. Der var fælles adgang til alle ressourcer og dermed et minimum at social ulighed. Den politiske organisering var meget enkel og fleksibel: Lederskabet skiftede med situationens behov: Selvom en bestemt person - ofte den med mest erfaring - havde ledt en fællesjagt - så betød det ikke, at vedkommende modtog anerkendelse for jagten, hvis den var succesfuld - eller kritik, hvis den slog fejl. Personen havde heller ikke noget særligt at skulle have sagt i andre sammenhænge.

Og som forskerne i nutidens jæger-samler-samfund erfarede, så forudsatte livet som jæger-samler en omfattende grundviden om miljøet, som alle medlemmer af gruppen besad. Alle personer i gruppen var således i stand til at producere redskaber og tilberede mad. Og selvom bestemte opgaver, såsom jagt, primært blev udført af mænd, så medførte det ikke en hierarkisk relation mellem kønnene. Faktisk fungerede samfundene stort set uden hierarkier.

Samfundsformer uden hierarkier forekommer næsten utænkelige for mange mennesker i dag. Hierarkier er ikke blot uundgåelige, forestiller man sig; for at et samfund kan fungere, er det fuldstændig nødvendigt, at bestemte personer i gruppen tildeles formel magt over de øvrige. Ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at jæger-samlere igennem 200.000 år har opretholdt en flad struktur. Citat slut

@Jimmy Marquardsen

Den flade struktur døde da vi indførte landbrug. Det tillod mange flere mennesker, og de havde med at bunke sig sammen i større grupper and evolutionen havde lært dem at være vant til.

Jeg er heller ikke sikker på at strukturen altid var flad. Vi mennesker er dybest set aber, efterkommere af nogle andre aber. Ser man på de andre nulevende aber, så er der mange ting at iagttage og lære. Old Silver Back bestemmer, fordi han er størst og stærkest. De yngre hanner udfordrer den ældre han om magten, men der er ikke altid "krig". Det minder om et eller andet, og vi deler ufatteligt meget DNA med de andre primater.

Romantikken omkring det med at leve som samlere og jægere, kan jeg godt sætte mig ind i. Sådan i en luksus udgave med centralvarme og termoruder i disse dage. Det løb er dog kørt forlængst. Sidst Homo sapiens levede på den måde var vi et par millioner mennesker, og man mener at det var mangel på ressourcer, som fik os til at begynde at landbruge. Arbejdet i marken var langt hårdere og længerevarende end arbejdet med at jage og samle. I nulevende samler jæger samfund har man som regel god tid til at dyrke det sociale i stammen (flokken, familien).

The rest is history, som man siger, hvis man er en hvedeplante.

I cellebiologien er vækst defineret som vækst = vækst - død. Ved kræft er celledøden sat ud af funktion.

Jeg synes, der tit bliver gået let og elefant hen over døden, når det kommer til økonomisk vækst.

Uden døden ville vi i Danmark være oversvømmet af restauranter, frisører, byggemarkeder, biler, tallerkener etc., der lå oven på hinanden, fordi der i evig vækst ikke eksisterer død.

Så den der myte om evig vækst er også et mentalt problem.
Selv om der selvfølgelig kendes til konkurser, arv, krige, naturkatastrofer, 1929, 2008 osv. Men verbalt udadtil til befolkningen er det ikke.

Så længe man kan stikke befolkningen og sig selv blår i øjnene mentalt, at økonomisk vækst ud over den fysiske virkelighed er mulig, løser vi aldrig problemet, før virkeligheden gør det for os penge eller ej.

Jep hvedeplanten er evolutionsmæssig set megasuccefuldt. Tænk engang, den har fået mennesker til at sprede og pleje sig, samt beskytte sig mod konkurrenter.

@Inge Lehmann

Jeg tror den følelse mange forføres af er at "det jo altid er gået godt (alligevel). Der har jeg selv været engang.

Død er tabu. Det er værre end manglende tro på vækst. Dog har du helt ret. Indtil nu har der levet små 120 milliarder mennesker på denne planet. Hvis de alle stadig var her, ville det være noget rod. Alligevel vil de fleste smile og være glade, den dag vi finder en kur mod kræft. Jeg tror man kalder det et paradoks.

Morten Balling
07. december, 2022 - 15:46

Alt det har du sikkert ret i. Jeg tror heller ikke at vi kan gå tilbage til et liv som jæger-samlere, med mobiltelefoner. Men jeg synes vi kan lære noget af fortidens mennesker, af deres bevidsthed om, og nære kontakt til, naturen, og deres sammenhold, og den måde de delte alle naturens ressourcer på.

Under finanskrisen i 2008 mister de 99%, mens den ene procent mangedoblede deres formuer. Men andre ord, dem som skaber kriserne ved udmærket de kommer til at tjene stort på dem. Uanset udfald.