Den nye SVM-regering har heldigvis ladet en række tidligere tiltag og tanker i arbejdsmarkedspolitikken overleve mødet over midten. En del var dog allerede vedtaget og resten kunne sikkert også aftales i et rød-grønt parlamentarisk flertal.
Topskattelettelser, inddragelse af en fridag og mindre arveskat for superrige virksomhedsarvinger er selvsagt meget symbolske borgerlige trofæer, som nok er nødvendige i politiske studehandler. Det mest skuffende er dog, at man reelt rundbarberer seniorpensionsordningen ved at slå det sammen med ret til tidlig pension. De mest nedslidte kan nu se frem til tre år færre og over 50.000 kr. mindre årligt på den nye såkaldte Arne-plus ordning.
Seniorjobordningen bliver også sløjfet. Det vil sandsynligvis sende efterlønsordningen i graven. Det ligner et knæfald for arbejdsgiverorganisationernes kampagne mod de forskellige tilbagetrækningsmuligheder. Det, som bekymrer mig mest, er dog det voldsomme og fornyede fokus på arbejdsudbud frem for kompetencer og beskæftigelse.
Hallooo!
Breaking news!
Kaare Dybvad Bek i aftenens Deadline allersidst i udsendelsen
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-dybvads-roede-traad_356962
(29,06) - nogenlunde præcist citeret:
"Jamen du har da ret i, at der er nogen ting, vi ikke ville have spillet ud med, hvis det var vores regeringsgrundlag..."
Det må vel nærmest være en tilståelsessag: Vi socialdemokrater har i videste forstand tilsluttet os den borgerlige politik i videste forstand...
Gud ved, hvad DEN kommer til at koste???
Jamen sådan er der jo så meget...:
" Det ligner en slags sandhed, at den mest sikre vej til at få i ledige i job sjovt nok er, at deres arbejdskraft rent faktisk bliver efterspurgt."
https://www.altinget.dk/artikel/oekonomer-undrer-sig-ny-regerings-raader...
Tak for den klumme. Håber at regeringen og Folketinget læser og forstår nedstående.
"Den positive udvikling har fundet sted, mens man indførte Arne-pension, et forhøjet dagpengetillæg og midlertidig hjælp til børnefamilier på kontanthjælp. En politik, som på papiret burde svække arbejdsudbuddet og incitamenter til at tage et job. Sådan gik det ikke. Det ligner en slags sandhed, at den mest sikre vej til at få i ledige i job sjovt nok er, at deres arbejdskraft rent faktisk bliver efterspurgt"
En af de absolut største og mest undervurderede succeser i den førte politik de senere år er, at langt flere af de grupper hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ofte er svag, har fået chancen og er kommet i beskæftigelse.
Med risiko for at være svært irriterende:
a) Hvilke grupper med lav tilknytning til arbejdsmarkedet er det, der har fået beskæftigelse (som forhåbentlig er det samme som lønnet arbejde) ? Er det narkomaner og misbrugere, syge, erfarne mennesker over 55 år, unge uden uddannelse... hvordan ved vi, hvilke grupper det drejer sig om?
b) Hvad er det for beskæftigelse, de har fået?
Socialdemokratiet ved man hvor man har, med fingrene nede i egne vælgeres lommer.
Et rødt flertal, bruges til at betale regningen for "Mætte Federiksen Minksag".
Jeg har stemt for sidste gang.
Ja der er mange spørgsmål.
Var det ikke bedre for samfundet og mest for de syge mennesker, at gøre muligheden til en førtidspension mere lempelig. Dels vil det spare samfundet for penge til kontrol osv med de syge, der ikke kan klatre et arbejde Derudover vil det give de syge mennesker et bedre liv og det er vel ikke så dårligt samt sparre arbejdsgiverne for mange ansøgninger , som de alligevel ikke vil ansætte. Ja der ville være mange fordel som sjælen tages med ,når politikkerne råber op om dit og dat.
Men det korte af det lange - ledigheden er i øjeblikket rekordlav så alene det modbeviser al den snak om dovne mennesker, der hellere vil have "andres penge" - her skal det dog påpeger at dagpengemedlemmerne betaler i øjeblikket mere ind end dagpengene betaler ud til ledige , så statskassen får i øjeblikket penge i statskassen -
Hvor mange mennesker er faldet ud af systemet fordi, de har opbrugt deres dagpengeret på to år? Og tæller disse mennesker med i nogle statistikker?
Årsagen til de mange spørgsmål er, at vi er blevet snydt af statistik-strikning og medie-sjusk gennem mange år.
Statistik kan og vil blive brugt efter brugerens formål inklusiv meget store huller, vi ikke kan se, der hvor de (ups) havde tabt en maske.
Når arbejdsgivere kaster omkring sig med udsagn om mangel på arbejdskraft, har vi set gang på gang at det handler om ganske bestemt arbejdskraft og at den arbejdskraft, som man kan finde, ikke er billig nok.
Når der skrivest festsange om hvor mange 'beskæftigede' der er lige nu, siger erfaringen at det nok er en sandhed med statistiske indlagte huller i strikningen. Og ikke nok med det, så har journalister fået mindre og mindre tid til at tjekke deres oplysninger, for det skal helst være en konkurrence om at komme først med nyheder men ikke nødvendigvis med rigtigt faktatjekkede nyheder.
Vi får i ovenstående artikel oplyst, at næsten aldrig har der været flere beskæftigede I Dk. Også dem med svagest forbindelse til arbejdsmarkedet er beskæftiget. Så er det, at nogle af os kender mennesker som søger arbejde og søger arbejde og ikke kan blive ansat til arbejdsvilkår, de kan leve af.
Der er noget, som ikke hænger sammen.
Noget, som lugter af manipulation, statistik og urigtige oplysninger. men hvor lugten kommer fra, det vides ikke helt bestemt. Måske er det diffust fra alle sider og det resulterer blot i, at vi - eller i al fald jeg, bliver mere og mere skeptiske.
PS. Det kan sagtens være uretfærdigt overfor ovenstående artikels forfatter.
Lise Lotte Rahbek. Du spørger om hvem der er kommet i arbejde. Det er ikke mindst indvandrere/flygtninge af begge køn. Man må håbe at arbejdsgiverne fremover vil have en mindre tilbøjelighed til at sortere folk med 'forkerte' navne fra på forhånd. At det der med at tale om arbejdsudbud uden at kvalificere det er selvfølgelig useriøst. Syge. ufaglærte, funktionsnedsatte m.m. bliver ikke lige pludselig til ingeniører, IT-specialister eller sygplejersker. Så derfor har du helt ret i at en seriøs journalist straks burde spørge, hvilken arbejdskraft der er mangel på og hvordan et bestemt tiltag ville afhjælpe netop det specifikke problem.
Per Klüver
Okay. Ved du også hvilke funktioner/jobs indvandrerne/flygtningene typisk er blevet ansat i - hvis der er typiske jobs at forholde sig til, selvfølgelig ?
Lise Lotte
En stor del er blevet ansat i sundhedssektoren, hvor de i første omgang blev podere i testcentrene.
Herfra blev mange rekrutteret til SOSU- og sygeplejerskefagene, da testningen ophørte, eller påbegyndte en lægeuddannelse.
Der er også kommet tusindvis i job inden for industri, handel, transport, hoteller, restauranter og servicesektoren, som tæller blandt andet rengøring.
Der var et kæmpe boom i ansættelser lige efter coronakrisen blev afblæst, og det har fået hul igennem til arbejdsgiverne.
Men ligesom vi så før finanskrisen, hvor der også var rekordlav arbejdsløshed, kan det hurtigt gå den anden vej, og så ryger minoriteterne, fleksjobberne og de med problemer først ud i kulden.
Det var i denne periode, man valgte at forkorte dagpengeperioden og bespare ydelserne i beskæftigelsessystemet med den såkaldte 'nødvendighedens politik', eller 'austerity', hvilket som bekendt bare gjorde, at det tog meget længere tid at komme ud af krisen, skabte fattigdom og working poor.
Og her er vi så tilbage, hvor politikerne i den nye blå flertalsregering vil gentage fiaskoen midt i inflationen, der allerede er begyndt at skabe konkurser og fyringer.
Der er intet som magt, der kan få politikere til at grave en grav for andre.
Men Eva S, jeg vil ikke undlade at spørge: Hvorfra har du din indsigt? Medier, erhverv. persolig erfaring..?
Det er naturligvis ikke for at snoske i din personlighed, men fordi den information som er tilgængelig i medier ikke i alle tilfælde er rigtig.
Kan du huske historien om at dansk hvedemel ikke kunne holde en bagevenlig proteinprocentdel, medmindre landmændene fik lov at gøde mere?
Den var fyldt med forkert oplysning
Ikke desto mindre blev pointen gentaget i rigtig mange sammenhænge - og gør det vist endnu. Ligesom historien om humlebien, som ikke burde kunne flyve - ifølge nogle fejlbehæftede udregninger af ældre dato.
Lise Lotte, det er såmænd bare interesse i hvordan det egentlig går med integrationen, da jeg mener det er vigtigt at kunne imødegå nationalisternes spin.
Desuden har jeg bekendte, som fortæller mig om deres erfaringer.
Undskyld jeg ikke angav mine kilder, du får lige nogle her:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-01-04-antallet-af-ikkevestlige-indva...
https://www.a4medier.dk/aktuelt/artikel/beskaeftigelse-ikkevestlige?utm_...
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2022-11-11-18-aarig-bliver-student-til-som...
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2022-09-01-maatte-tage-et-dansk-navn-for-a...
https://www.altinget.dk/artikel/mere-end-hver-syvende-loenmodtagere-i-ho...
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvem-er-bedst-til-at-faa-flygtninge-...
Håber det underbygger min forklaring? :)
Ja, jeg er godt klar over, at ikke alle medier efterprøver deres historier eller er specielt kildekritiske, men de artikler jeg har læst underbygger et billede af, at minoritetsetniske borgere både er blevet bedre til at uddanne sig og skaffe et job på trods af de forhindringer, den såkaldte danske 'integrationspolitik' og arbejdsgivernes fordomme lægger dem i vejen.
Det er vigtigt at læse artikler i flere forskellige medier, der ikke blot er citathistorier eller refererer én eller anden ekspertviden eller uunderbygget forskningsresultat!