Her sidst på året kan det være klogt at se lidt tilbage. Det opfordrede Informations redaktør mig også til, da hun venligt mindede mig om, at jeg var meget tæt på deadline og stadig ikke havde givet livstegn. Jeg har ellers øjnene stift rettet fremad mod de kommende overenskomstforhandlinger, der går i gang efter nytår.
Men jeg kastede alligevel et blik tilbage på de klummer, jeg har skrevet det seneste år, og der er godt nok mange af dem, der handler om udnyttelse af udenlandske arbejdere i byggebranchen, og hvordan det presser danske løn- og arbejdsvilkår. Det er også en stor del af hverdagen for os, der arbejder i byggebranchen.
Derfor generer det mig, at arbejdsgivernes interesseorganisationer ganske ublu bliver ved med at bilde politikerne ind, at vores største samfundstrussel er, at danskerne arbejder for lidt, og at det er umuligt at skaffe udenlandsk arbejdskraft.
Hvor er det godt skrevet, Helga Matiassen, som sædvanligt, må jeg tilføje :)
Det ville heller ikke undre mig, hvis det udartede sig til en storkonflikt.
Men så griber regeringen vel bare ind og stopper den..
Det er på tide, fagforeningerne for alvor skruer bissen på, folk skal ikke finde sig i elendigt arbejdsmiljø, løndumping og faldende realløn, når arbejdsgiverne rager ublu til sig.
"Lønfest på 1.klasse: topchefer tjener 40 gange mere end de ansatte"
https://fagbladet3f.dk/artikel/topchefer-tjener-40-gange-mere-end-de-ans...
PS.
"Vi ønsker en markant hævet mindsteløn, så vores udenlandske kolleger ikke bliver underbetalt af virksomheder, der overholder overenskomsterne."
Skulle der ikke have stået "bliver underbetalt af virksomheder, der IKKE overholder overenskomsterne."?
Grådighed er blind og gør dum !
Og regeringen er hoppet i med begge ben.
Regeringen skal stadig gøre indsigelse mod EU's mindsteløn - men det kan de vel tilfældigvis "glemme" i forbifarten og fordi de nu har så meget med nytårstaler mv.
"Det er nu, at lønmodtagerne har mulighed for at få deres retmæssige del af overskuddet."
Begrebet retmæssig hører ikke hjemme i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Det drejer sig alene om magt og fordeling.
Den tyske højresnoede socialdemokrat Bernstein, påpegede korrekt i 1891, at fagforeningernes vigtigste funktion består i at virkeliggøre den kapitalistiske lønningslov. Det vil sige salg af arbejdskraft til den øjeblikkelige markedspris.
Den dag vi har opnået retmæssige forhold, har vi afskaffet lønsystemet, som Karl Marx påpegede som den revolutionære parole fremfor denne konservative "En ærlig dagløn for en ærlig arbejdsdag."
Men det vil selvfølgelig være klædeligt, om forhandlerne denne gang formår at hæve mindstelønnen betragtelig, fremfor at hæve akkordprisen for eksempelvis fremstilling af en fransk lås i tømmerkonstruktioner, samt forbedrede lønforhold for lærlinge i byggebranchen.
Det er trist at måtte sige det, men der er ingen vej udenom fagforeningstvang. Folk kan tydeligvis ikke selv administrere deres egen interesse.
Med et sådant system ville man også kunne gøre meget nyttigt i forhold til arbejdsudbuddet for de ikke hundrede procent arbejdsmarkedskonforme, fordi man igennem en arbejdsformidling med kendskab til kravene og arbejdets konsekvenser ville kunne finde de nicher, der kan fyldes ud af svækkede.
Men måske er det slet ikke fagforeningerne, der skal formidle! Måske var det rimeligste, at det var arbejdsgiverne, der fik opgaven, fordi de jo - i modsætning til fagforeningerne - kan skabe de job, folk efterspørger. Og lige om lidt, når lønnen bliver et lovgivningsspørgsmål, vil arbejdsgiverne heller ikke have andet valg end at skabe job, honorere dem efter offentlige lønstatistikker og så i øvrigt indstille sig på, at langt flere af virksomhedernes penge skal sendes ud i samfundet som løn og skat. Til gengæld er der jo en velfærd, som også gør det unødvendigt for alle i landet at sikre sig imod sociale begivenheder, hvor fællesskabet træder til.
@ Steffen Gliese
Hvis der skal være fagforeningstvang, eller måske rettere frit valg til at melde sig ind i en fagforening, så skulle det fulde beløb indbetales af staten til dem, der er på kontanthjælp, fleksydelse, har et fleksjob, eller andet.
Men det vil selvfølgelig ikke ske.
Loven er allerede lavet så meget om, at for eksempel kontanthjælpsmodtagere SKAL tage et hvilketsomhelst arbejde, praktik, løntilskud eller andet de bliver 'tilbudt'.
At indbetale til en fagforening i den situation er ikke relevant.
Fleksjobbere har slet ikke ret til at være i en A-kasse længere, deres løn bliver forhandlet udfra en vilkårlig 'arbejdeffektivitet' aftalt kommune og arbejdsgiver imellem, og fagforeningen er helt ude af ligningen.
300.000 arbejder på timelønnede kontrakter i prekære jobs, og mange lavtlønnede ufaglærte har ikke råd til at betale fagforening og A-kasse, selvom noget af det kan trækkes fra i skat.
Mange studerende arbejder i flere forskellige jobs ad gangen, hvor skal de melde sig ind?
Og dimmintendsatsen er lige blevet nedsat til fordel for, at dem der har fast arbejde kan få forhøjet deres dagpenge tre måneder.
Fagforeningerne har ladet sig besnakke og bliver langsomt men sikkert undermineret af politikerne.
Mon ikke man kan sige at fagforeninger har sikret det kapitalistiske systems overlevelse ved at begrænse profit- og udbytningsgrådighed. Og sikre købekraft hos aftagere til industrielle produkter.
Mon ikke det kapitalistiske system i dag har en anden struktur, der optimere profit- og grådighed uden kompensation til fattige, idet akkumuleringen af velstand er blevet frigjort for reel værdi og alene knyttet til finansielle aktiver og penge tilgodehavender. Altså bundet op på værdiløse formue ophobninger. Hvilke reelle værdier modsvares af multimilliardærernes sidste milliarder???
Mon ikke den stigende polarisering er udtryk for dette og en slags fanfare for kapitalismens fald? I hvert fald for dens forfald og for den generelle forarmelse eller ødelæggelse af natur inklusive den menneskelige.
Det bliver spændende at se om kampene om overenskomsterne bliver en kamp for en øgning af reelle værdier - som i "gamle" dage - der forlanger mindre arbejde, mere fritid, mindre udnyttelse, mindre ødelæggelse af natur og færre penge til indkøb af en reduceret produktion, der er bedre fordelt mellem indkomst grupperne.
Kære Helga - Yes, sådan !