Hvordan finansierer vi velfærden i fremtiden?
Det er et spørgsmål, som de fleste partier – set fra min stol – driblede uden om i valgkampen og ikke gav særligt gode svar på.
De svar skal findes nu. Der er brug for en hånd under økonomien i velfærdssamfundet for at sikre genopretning efter tidligere besparelser.
Vi har en forventning om at leve i et samfund med et godt sundhedsvæsen, værdig ældreomsorg, kvalitet i børnepasning, en velfungerende psykiatri, et godt skolevæsen og så videre. Men den forventning harmonerer rigtig dårligt med den økonomiske virkelighed for de kommende år.
Som det ser ud lige nu, vil der – hvis løfterne holder – være penge til at opretholde det nuværende serviceniveau, i takt med at befolkningen vokser.
Og måske tænker du, at det er da fint nok. Men så skal du spørge dig selv, om du på alle områder mener, at vi kan være serviceniveauet og kvaliteten bekendt. Ikke rigtig, vel?
Syv milliarder til velfærden
Der skal være råd til en velfærd, der følger med tiden. Vi må ikke lukke øjnene for, at der er områder, der halter voldsomt bagefter. Eksemplerne er desværre mange og alvorlige.
For at nævne bare et har det specialiserede socialområde haltet gevaldigt efter i mange år og har i flere år haft store budgetoverskridelser, hvorfor KL sidste år foreslog en stor plan for tilførsel på fem milliarder kroner til området.
Derfor er det ikke nok, at vi sørger for, at der er det samme beløb pr. borger om ti år, som der er i dag.
På det regionale sundhedsområde udgør det demografiske udgiftspres for eksempel i omegnen af én procent om året. Derudover er der behov for at tilføre cirka en ekstra procent, hvis man skal følge med de nye behandlingsmetoder og medicinudviklingen.
Så hvordan finansierer vi alt dette?
I valgkampen var svaret fra blå partier – som med en art tryllesang – privatisering, så bliver alt bedre og billigere.
Det rimer dårligt på flere forhold.
For eksempel rimer det dårligt på, at det er dyrere at bo på privat plejehjem, eller på at tilfredsheden blandt ældre på plejehjem er nogenlunde ens på kommunale og private plejehjem – faktisk en smule højere på de kommunale, som Jyllands-Posten har beskrevet.
Tryllesangen blev da også til en fortryllet mumlen, da Danmarks kirurger i Politiken beskrev, hvordan de mest syge patienter må vente i det offentlige, fordi der er sket en skævvridning, der suger ressourcerne fra det offentlige over i den private sundhedssektor, hvor man er optaget af at tage sig af de lette, ukomplicerede operationer.
Men hvis man ikke tror på tryllesangen om, at velfærden skal reddes ved at skabe endnu mere privatisering af vores velfærd, hvad er så løsningen?
I FOA har vi blandt andet foreslået, at vi ruller topskattelettelserne fra de seneste 15 år tilbage. Det ville give over syv milliarder kroner, som kunne bidrage til at redde velfærden. Når jeg siger sådan noget i politisk sammenhæng, får folk ofte lidt trækninger i venstre side af øjet. Men jeg tror, at mange almindelige lønmodtagere godt kan se fornuften i det.
Især hvis man fortæller, at det for eksempel svarer til, at vi frem mod 2030 kunne få et sundhedsvæsen, hvor der er råd til at følge med nye behandlinger og ny medicin. Eller råd til at løfte psykiatrien eller sikre værdig ældrepleje.
Omsorg frigiver arbejdskraft
Man kunne også indføre en skat på de enorme formuer, som samles på nogle få danskeres hænder.
Oxfam har for eksempel lavet en beregning af, at indførelse af en formueskat på én procent for personer med formuer over 35 millioner kroner vil medføre en forøgelse af det økonomiske råderum på 16 milliarder kroner.
I FOA har vi desuden et ønske om, at Finansministeriets regnemåde opdateres. Den har nemlig kæmpe betydning for, hvad vi tror er godt for samfundsøkonomien.
Investeringer i velfærd, der gør, at syge kommer hurtigere i arbejde, regnes ikke med. Til gengæld antages det, at skattelettelser og lavere dagpenge kurerer dovenskab og lediggang.
Tilbage i 2019 lavede FOA en undersøgelse af danskernes opfattelse af, hvad der kan have betydning for, hvor meget vi arbejder.
20 procent af pårørende til modtagere af ældrepleje sagde her, at de ville arbejde mindre, hvis deres pårørende modtog mindre hjælp og pleje.
Og 18 procent af dem, der var ramt af en længerevarende sygdom, sagde, at de ville arbejde mere, hvis de fik en bedre behandling.
For forældre, der havde børn i dagtilbud, var det 34 procent, der ville arbejde mindre, hvis der blev færre ansatte i dagtilbuddet til at passe deres børn.
Og nu kommer det interessante:
Da vi spurgte danskere i arbejde, om en lavere skat ville påvirke deres arbejdstid, sagde kun 11 procent, at de ville arbejde mere.
Samlet tyder undersøgelsen altså på, at forandringer i velfærdstilbuddene er vigtigere end en lav skat på arbejde. At man kan stole på et godt dagtilbud til sine børn, har større effekt på beskæftigelsen, end en ændring i skatten vil have.
Det er interessant, når den etablerede sandhed ellers ofte har været, at skattelettelser er vejen til mere arbejdskraft.
Dette må og skal Finansministeriet forholde sig til i de modeller, der ligger til grund for vores samlede økonomiske politik.
Galimatias i kommunerne
FOA foreslår også, at den kommende regering tager et meget tiltrængt opgør med budgetloven og den sanktionsmekanisme, der i mange år har lagt en kvælersnor om kommunernes og regionernes økonomi.
Det er afgørende for vores fremtidige velfærdssamfund, at vi får en fleksibel styringsmodel, hvor kommuner og regioner kan planlægge økonomien over flere år.
Og nu er det saftsuseme blevet et grumme kedeligt debatindlæg, fyldt med tal, og det er jeg den første til at undskylde.
Men sagen er, at der siden 2011 har været et gennemsnitligt underforbrug på cirka 2,5 milliarder kroner om året i kommunerne.
Mange af de penge ligger i kommunekasserne, men kan ikke bruges på grund af serviceloftet. Det er penge, vi skulle have brugt til borgernær velfærd. Det er da galimatias.
Allerede nu vender det røde fór ud af bukselommerne mange steder i det offentlige, og de stigende priser har tjent til at gøre ondt værre.
Så mens det fine kaffestel er på seriøst overarbejde på Marienborg, når det ene parti efter det andet går til forhandlinger om en ny regering, ser vi en række kommuner, der gennemfører kæmpemæssige besparelser.
Det betyder dårligere service for borgerne næste år. Mindre hjælp til børn og unge, mindre rengøring til de ældre, mindre omsorg og pleje.
Det betyder også, at der spares på antallet af medarbejdere – social- og sundhedshjælpere og -assistenter, dagplejere, medarbejdere i socialpsykiatrien, i rengøringen og andre steder.
Og hvis nogen skulle være i tvivl, så ser det i forvejen – sagt på godt jysk – ikke ligefrem prangende ud med antallet af medarbejdere i den offentlige sektor.
Lad os derfor håbe, at et kommende regeringsgrundlag har skarpt fokus på at holde hånden under økonomien til vores velfærd.
Mona Striib er forbundsformand i FOA
Tak for den klumme.
Det er godt at nogle fra fagbevægelsen kommer med opråb - så det ikke kun er Metals formand der får lov at "galpe op".
Med den nye regering kommer vi endnu længere væk fra virkeligheden.
Gode betragtninger fra Mona Striib.
Jeg kunne dog ønske mig, at fagbevægelsen havde større fokus på de syge og handicappede mennesker i beskæftigelsessystemet.
Der er udsigt til kæmpe besparelser på området, uden at nogen har foreslået forbedringer af vilkårene for de 75%, der er for syge til at arbejde, men for raske til et fleksjob eller en førtidspension under den nuværende lovgivning, indført af Mette Frederiksen under Thorning- regeringen i 2012.
"Venstre udpeger kontanthjælpsmodtagere som syndebukke i forslag om nyt beskæftigelsessystem"
https://arbejderen.dk/debat/venstre-udpeger-kontanthjaelpsmodtagere-som-...
Fleksjobbere har ikke ret til at være i en A-kasse længere, og har mistet deres rettigheder mht forhandling om løn, arbejdsmiljø og afskedigelse.
Desuden er det meget svært for dem at blive ansat overhovedet, især efter afskaffelsen af fastholdelsesfleksjob, hvor man kunne fortsætte på samme arbejdsplads på nedsat tid til samme løn.
"Hvorfor fastholder regeringen en kontraproduktiv fleksjobordning?"
https://arbejderen.dk/debat/hvorfor-fastholder-regeringen-en-kontraprodu...
"Fagbevægelsen må kæmpe imod løndumping af fleksjobbere"
https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-fagbevaegelsen-maa-kaempe-mod-...
Dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp er blevet beskåret og/eller indefrosset, så folk bliver smidt ud af deres hjem, og ikke har råd til mad eller medicin under inflationens hærgen, og intet bliver gjort for at hjælpe de fattigste; tværtimod vil Socialdemokratiet ikke vedtage en lov om børnetilskud de selv har fremsat, og kalder det "drilleri fra Enhedslisten".
Så har man hørt det med..!
"Socialdemokratiet afviser sit eget lovforslag om tilskud til fattige familier"
https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-afviser-eget-lovfors...
Retssikkerheden for de ledige og syge sejler i det hele taget, og fagbevægelsen har bare ladet det ske uden de store protester.
"Reform af førtidspension har svækket syges retssikkerhed i 10 år"
https://arbejderen.dk/debat/reform-af-foertidspension-har-svaekket-syges...
Der er ikke længere et finmasket sikkerhedsnet under folk, men et net der er hullet som en si, hvor flere og flere falder fuldstændig igennem og havner på bunden af samfundet.
Syge mennesker bliver mere syge, eller dør før tid i beskæftigelsessystemet.
"Svage kontanthjælpsmodtagere har højere dødelighed"
https://fagbladet3f.dk/artikel/svage-kontanthjaelpsmodtagere-har-hoejere...
Kontanthjælpsloftet er alligevel ikke blevet afskaffet, og en afklaringsret for de syge er ikke vedtaget.
"Vi havde lovet at afskaffe kontanthjælpsloftet, istedet vil de Radikale have ministerbiler"
https://www.a4medier.dk/beskaeftigelse/artikel/radikale-venstre-skrotter...
Private lønforsikringer og sygeforsikringer, samt privatskoler og ditto daginstitutioner gør, at de velhavende kan klare sig, mens folk uden midler må stille sig bagest i en kø, der bliver længere og længere.
Hvis vi får 'en bred regering over midten', kan fagbevægelsens mere socialt bevidste afdelinger skrotte idéen om flere penge til det offentlige, eller retssikkerhed for de ledige.
Så bliver der igen skattelettelser til de rigeste i samfundet, og pisk til folk der ikke kan arbejde, med indførelsen af 37 timers arbejdspligt uden overenskomstmæssig løn.
Fagbevægelsens medlemstal er i frit fald, grundet dagpengeforringelser og forkortelse af dagpengeperioden, samt at optjeningsvilkårene er blevet forringede.
Virksomhedspraktikker, arbejdsprøvninger og løntilskud samt at være under visse uddannelser, tæller ikke med længere, da der ikke udbetales løn.
De såkaldte gule fagforeninger, der er billigere, gør ikke sagen bedre!
Det er ikke så underligt, at fagbevægelsen desværre skranter.
Den fornemmeste opgave med at sikre arbejdstagerne og de socialt udsatte er mere eller mindre misvedligeholdt over mange år.
Eva, du siger det.
Dorte, apropos Claus Jensen, formand for Dansk Metal, vil de gerne have topskattelettelser.
Mange af deres medlemmer betaler jo topskat..
"Intern krig i fagbevægelsen: Dansk Metal klar til topskattelettelser.
Dansk Metal går op mod Lizette Risgaard og FH. Vil acceptere lettelser i topskat i kompromis for midterregering."
...
"Kursen er i direkte modstrid med, hvad formanden for FH, Lizette Risgaard, siger. Hun advarer i dagens udgave af Berlingske mod at ændre grænsen for topskat.
- Vi har en historisk høj inflation, og mange danskere kan ikke betale deres regninger, og skulle vi så bruge penge på dem, der har allermest? Det synes jeg er en rigtig, rigtig dårlig idé. Jeg håber, at den bold falder til jorden, siger Lizette Risgaard til Berlingske.
Grænsen for topskat er 50.045 kroner om måneden før am-bidrag. Indtægter over den grænse blive beskattet med yderligere 15 procent."
https://www.dr.dk/nyheder/politik/intern-krig-i-fagbevaegelsen-dansk-met...
Det er da også alt for galt at betale topskat af en så minimal løn..
Really?!?
Vi finansierer velfærden i fremtiden ved at ophøre med at betragte aktivitet i den ene del af samfundet som forudsætningen for aktivitet i den anden del af samfundet. Det eneste, vi er reelt afhængige af, er landbrugets evne til at skaffe os de nødvendige fødevarer, alt andet er konsekvensen af forskning og udvikling og produktion, som vi ikke reelt behøver et økonomisk system for at distribuere udfra behov.
Eva vi er ikke uenige.
Metal har så længe, jeg kan huske ,været den absolutte højrefløj i fagbevægelsen. Det er nok også en af grundene til, at der ikke gennem overenskomsterne kunne blive rettet op på Folketingets lønrammer fra Tjenestemandsreformen.
(Det jeg prøvede at tale ned i en anden debat var, at fagbevægelsen fik en stor del af skylden for de ringere og ringere forhold for syge og ledige - når det er/var politiske beslutninger. Så at fagbevægelsen burde råbe højre op imod er en anden sag, Men at tale fagbevægelsen ned er en dårlig strategi - den har da største behov for at blive talt op så flere får øjnene op for hvor værdifuld en aktiv fagbevægelse er for lønmodtagerne og samfundet.)
Steffen, det du mener er altså ophævelsen af BNP som økonomisk målsætning, eller hvad ?
Dorte, du og jeg kan altid blive enige om, at en stærk fagbevægelse er at foretrække.
Men beviserne foreligger, at den er tiltagende svag, fordi den netop har accepteret diverse forringelser af arbejdstagernes retssikkerhed.
Fagbevægelsen har INTET gjort for fleksjobbere. Det har nærmest været en aha-opdagelse at der fandtes noget sådant.
Og intet har de lavet bedre.
Desuden har de accepteret, at lønmodtagere kan arbejde gratis for deres ellers hævdvundne sociale ydelser eller forsikring via betaling til A-kassen.
Det duer bare ikke at man er så eftergivende overfor magten, at man selv bliver en del af den.
En helt ny undersøgelse lavet af Rambøll for Egmontfonden, ser på afsavnene blandt landets fattigste familier i Danmark – en gruppe, som er hårdt ramt af den historisk høje inflation.
"Små børn, som bliver sendt tidligt afsted i vuggestue eller børnehave, så forældrene er sikre på, at de får mad om morgenen.
Børn, der siger til deres forældre, at de ikke ønsker sig noget til jul alligevel.
Børn, der ikke siger til deres forældre, at deres sko er blevet for små, fordi de godt ved, at der ikke er råd til nye.
De børn er velkendte hos Red Barnet.
En ny undersøgelse sætter nu tal på de afsavn, som børnene og børnefamilierne lider, og situationen bliver af organisationen beskrevet som “akut”.
...
"46 procent af familierne svarer, at de inden for de seneste seks måneder har taget et lån, og 93 procent svarer, at de ikke har råd til at betale uforudsete udgifter på 3000 kroner eller mere uden at tage et lån.
I 16 procent af børnefamilierne har børnene måttet undvære måltider på grund af den trange økonomi. 59 procent har svaret, at deres børn har manglet nødvendigt tøj eller fodtøj.
Næsten en ud af fem familier svarer, at deres børn har har måttet undvære lægeordineret medicin, da familierne ikke har haft råd til det."
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-12-02-krisen-rammer-boern-fra-fattig...
Hvor er fagforeningerne?
"Socialdemokratiet var en central aktør gennem hele det 20. århundrede og en essentiel aktør i 50 år omkring århundredets midte. Samtidig byggede partiet bro mellem det 19. og det 21. århundrede ved, at gennemgå en radikal transformation.
I begyndelsen af det 20. århundrede bragte Socialdemokratiet det forrige århundrede med sig i form af marxisme, socialisme og klassekamp, men udviklede sig så til et nærmest monopolistisk masseparti med velfærdsstaten som projekt.
Hen mod slutningen af århundredet indvarslede Socialdemokraterne så overgangen til det 21. århundrede ved at genopstå som et decimeret markedsparti, der er fuldt integreret i det nyliberale forbrugssamfund.
Alle referencer til marxisme, socialisme og klassekamp er omhyggeligt placeret i historiens pulterkammer, og velfærdsstaten værdier og kampe er spejlglatte i både den politiske retorik og praksis.
Socialdemokraterne er nu en del af det politiske elite og kæmper på linje med de andre toneangivende partier for større velstand, forbrug og beskæftigelse.
Både socialdemokratismens form og indhold er med andre ord blevet marginale i den politiske dynamik."
https://www.information.dk/debat/2012/03/socialdemokratiske-epoke-forbi
Bravo Mona Strib. Hold fast og bliv ikke træt eller lydig - kæmp og hold ud. Det samme kan samtidig siges til kommentarsporet. Der er rigeligt med analyser om svigt, politisk strategi og taktik . Der er nu mindre brug for flere analyser og mere brug for offensiv kamp og krav på nuværende tidspunkt. Hvis vi ender med en regering, der fører en politik som flertallet i kommentarsporet frygter den vil, så må man jo arbejde for at den væltes hurtigst muligt mhp nyvalg.
Hørt!
Det er en god ide at rulle topskattelettelser tilbage, det synes de fleste almindelige lønmodtagere forhåbentlig. Skat på arbejdsfri indkomster kan også bidrage til mere velfærd, fx. højere ejendomsskat, højere arveafgift og skat på værdipapirhandel (tobinskat).
God kronik af Mona Strib.
Dorte Sørensen
"(Det jeg prøvede at tale ned i en anden debat var, at fagbevægelsen fik en stor del af skylden for de ringere og ringere forhold for syge og ledige - når det er/var politiske beslutninger. "
Joe... politiske beslutninger, det kan godt være...men tilsyneladende med fagbevægelsens mere eller mindre stiltiende tilslutning!
Fagbevægelsen har i min levetid - og vist også før, så vidt jeg ved - være alene optaget af medlemmernes ve og vel.
Selvfølgelig. Jeg ved ikke helt om det er det, bevægelsen alene blev sat i verden for - men det kan tænkes, måske som en udvokset gren af laugs- og naver-traditionen...
Men i hvert fald blev det sådan undervejs: Medlemmernes ve og vel er fundamentet - det er dem, der betaler gildet.
Og dem, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles.
Når så politikerne har nedsat dagpengeperioden - og dermed evne og mulighed for at betale kontingent - indskrænkes "interessenternes" skare betydeligt ift. fagbevægelsen.
Lev med det - det er jo bare sådan, det er:
Ledige, syge, svage med flere (fattige, fjolser, forbrydere, fruentimmere, folkehold, fallenter og fremmede) er - igen - inderligt uinteressante.
Som før 1915...
Topskattelettelser...
Min topskattebetalende søn i sin tid:
Jamen hvis jeg får skattelettelser, vil jeg da ikke arbejde MERE - jeg vil måske endda arbejde MINDRE:
Jeg kan ikke bo mere (en 150 m2 lejlighed på Nørrebro) - jeg kan ikke spise mere - og jeg bør bestemt ikke drikke mere.
Hvis jeg skal bruge flere penge, vil det blive på længere rejser Verden rundt - og hvilken interesse har DK i det???
Efter at han - som endnu mere højtlønnet ingeniør-konsulent - er flyttet til Italien, er meldingen endnu mere klar: I ANER ikke, hvor meget, I får for jeres skattepenge i Danmark!
VÅGN DOG OP!
Han er begyndt at placere underleverance-ordrer til sit firma i Danmark: "Jamen, det er simpelthen bare bedre kvalitet, billigere, bliver leveret hurtigere - og man kan stole på de aftaler, man laver!
Tag det roligt! I kan SAGTENS klare jer!"
Ok, han har flyttet skatteadresse til Italien.
Ville faktisk helst forblive skattepligtig i DK, for så gik pengene da til noget fornuftigt - men kunne ikke få klar besked om konsekvenserne, HVERKEN fra danske eller italienske skattemyndigheder - og turde så ikke andet end flytte...
Undskyld men fagbevægelsen er oprettet til hjælp til folk, der var medlemmer og betalte til bevægelsen, som så hjælp deres medlemmer mod uberettigede afskedigelser, erstatning ved arbejdsulykker, løn og arbejdsforhold osv.....
Ja mange uden for de fagligeorganisationer fik også glæde af det arbejde .
Fagbevægelsen har forsøgt at kræve medlemskab for at lønmodtagerne kunne stå stærkere samlet - det blev politisk forbudt ved lov - så nu er det helt frivilligt om man vil være medlem og støtte op om fællesskabet.
Ligeledes er fagforeningsskattefradrag også brugt politisk til at mindske antal medlemmer - bare for at nævne sager hvor Folketinget har lovgivet direkte mod fagforeningerne.
Dagpengene var et fagforeningstiltag - men blev overtaget af politikkerne, der nu kan lovgive om dagpengelængde og størrelse, osv.... Men når flere politikker taler om at folk heller vil gå på skattebetalte dagpenge - andre folks penge - så glemmes at medlemmerne har betalt til dagpengene nogle hele deres arbejdsliv uden at blive ledige. Det er et sikkerhedsnet, der er blevet politisk udhulet - men ikke uden protest fra mange af de fagligeorganisationer.
Det har også undret mig at der ikke har været talt om de rigeste og deres formuer her under valgkampen. Det er vist stadig sådan at 10% ejer 60% af værdierne i DK.
Blot en lille extra skat på fx. 0,25%, fra fx de 10% rigeste og på store formuer, ville kunne indbringe milliarder til fællesskabet, iflg. min lommeregner. - De vil næsten ikke kunne mærke det og nogle har ovenikøbet et ønske om at betale mere i skat.
Hvorfor skal de rigeste så betale mere i skat end os andre, er det ikke uretfærdigt, misundelse, dem der skaber velfærden osv ? - Nej !
Dorte Sørensen
Ja, fagforeninger er for medlemmer.
Men det er også fagbevægelsen, der ikke har protesteret over at fleksjobbere efter Mette Frederiksens reform ikke længere har RET til at være i en A-kasse.
Man kan være betalende medlem, blive syg, og blive tilkendt et fleksjob, og vupti, så er man ude af A-kassen og på herrens mark, fordi nu forhandles løn mellem kommune og arbejdsgiver til så lille løn som muligt.
De fleste fagforeninger har overhovedet ikke interesseret sig for fleksjobbere, ej heller at folk på andre ydelser blev misbrugt til løndumping i gratis 'praktikker'.
Desuden var de just bekendte med, at man ville beskære dimittendsatsen til gengæld for forhøjede dagpenge for de første tre måneder med ledighed, hvilket FH tog imod med kyshånd.
Hvordan forventer de så flere medlemmer?
Eva ja fagforeningen er for medlemmerne.
Det er i mine øjne det største problem, at medlemmerne ikke deltager aktivt i stor stil.
Tænk om de g jorde så der var kampvalg og heftige debatter.
Fagbevægelsen er opbygget meget demokratisk, så hvis flere ville deltage aktivt så var der mulighed for et rigtigt medlemsdemokrati.
Men det er da et godt tegn , at Mona Striib o.a. er begyndt at komme med andre toner.
Lad "os" håber at det er en mere aktiv begyndelse.
Lad os håbe det, ellers vil fagforeningerne forsvinde lige så stille..
Især da folk nu i stor udstrækning er begyndt at lønforsikre sig privat.
Det er ikke nok kun at føre de seneste 15 års økonomiske topskattelettelsers tilbage, de alene er ikke årsag til det økonomiske armod vi er havnet i, - vi skal også have et opgør med den økonomiske politik der blev ført igennem hele tiåret 2000 - 2010.
Grundlæggende er det Anders Fogh Rasmussens ideologi om "Minimalstaten", - "hvor enhver er sin egen lykkes smed", og velfærdsstaten blev smidt på porten, med en politik der ødelagde de institutioner der stod for bl.a. skatteopkrævning m.m.
"Minimalstatens" utopi om de økonomiskelærebøger der skulle skrives om var et bedrag mod borgerne, men også et stort selvbedrag for Anders Fogh Rasmussen, og endte med et økonomisk samfundstab på 450 mia. ifølge hvidbogen af Jesper Rangvid, som skulle klargøre samfundstabet - hvor " et forsigtigt skøn viste et tab på ovennævnte beløb 450 mia."
Min erfaring i den slags sager er at tal af den slag altid skal gangen med 2 - 3 eller mere for at ramme det rigtige beløb.
Ødelæggelsen af Skat ved gentagne store fyringsrunder, afstedkom et tab på omkring 50 mia., der siden er vokset gennem årene til 150 mia., og samtidig gav det mulighed for at svindle statskassen for 12, 7 mia. grundet dårlig kontrol.
Undervejs oplevede vi også den økonomiske kasseleg - "omfordelingsbidrag" som Claus Hjort stod bag, og som blot flyttede rund på pengene i de forskellige kasser, uden at tilføre noget som helst nyt - eller penge.
Nu står vi så her i 2022 med tomme hænder, lommer og pengekasse, grundet fortidens lakoniske økonomiske politik som kaldtes fornyelse, der blev ledet af en flok politisk ødeland med utopiske fantasier, iblandet tomme teser om virkeligheden, som har lagt alle kasser tomme, og skal opfinde et nyt paradigme, samtidig med et paradigme der skal aflives om - "når de rige bliver rigere bliver alle rigere automatisk" - et bedrag som har vist sin ugyldighed og tomhed.
- Det er ikke kun velfærdsstaten der er ramt, men også kernen i liberalismen som de selv har ødelagt, - vores forsvarsevne, - aldrig tidligere har vort forsvar været så dårligt kørende som tilfældet er nu, - dertil skal vi også kigge på de underliggende ting om vort samfund, - hvorfor er vi så ringe stillet økonomisk og levermæssigt i forbindelse med krigen i Ukraine, - er det hvad liberalismen kan tilbyde, som - hvad der er til rest, i disse tider, - og dertil plyndringen af samfundet og borgerne via udnyttelsen af situationen
Borgerskabet i det nordsjællandske går i teatret og på restaurant som de plejer, og nyder udsigten over Øresund og Kattegat, - for krisen vedkommer jo ikke dem føler de, - efter alle skattelettelserne, - men det gør den i allerhøjeste grad.
- Hvis ikke det er som C.V: Jørgensen skriver i een af siden sange om eliten:
"
Men den dag røderusserne kommer
og Det gør de jo nok igen
Har jeg solgt min hacienda & købt en ny i californien
"
Californien bliver så deres sidste tilflugtssted, for som herhjemme vil de ikke betale for et ordentligt forsvar - det er noget andre skal betale for dem!
- Vi må alle afvise at gå i krig for dem, når de ikke vil betale for det, og heller ikke vil være en del af vort fælles samfund.
Arbejdsligusterfascisterne med hus har også tabt på velfærden, og det opdager de først når de skal vente på plejehjemsplads - (lad jer skrive op nu), eller en seng på hospitalet, - de ska huske på privathospitalerne kun foretager de lette operationer, så er det noget udover dette er det de offentlige hospitaler - de har udstyret.
- Det er velfærden i alle hjørner og afskygninger der tabt på for alle arbejdere, - også dem der tror de er mere - funktionærer fordi det lyder så fint.