Efter et år, hvor klimakatastroferne har stået i kø, og hvor årets klimatopmøde hamrede endnu et søm i Parisaftalens ligkiste, står det efterhånden klart, at vi er nødt til at finde et ekstra gear i den grønne omstilling. FN’s klimapanel har for længst konkluderet, at det vil kræve en hurtig og radikal omstilling af stort set alle sektorer i vores samfund, hvis vi skal holde os inden for Parisaftalens målsætning om 1,5 graders temperaturstigning. Finanssektoren, som forvalter dine, mine og vores alle sammens opsparede midler, er selvfølgelig ingen undtagelse.
Men der er lang vej igen, før finanssektorens sorte samvittighed kan blive til grøn omstilling. Derfor skal vi på Christiansborg finde vores mest effektive værktøj frem: lovgivning.
I mødet med den potentielt største katastrofe i vores tid, klimakrisen, udviser den danske finanssektor nemlig en eklatant mangel på rettidig omhu. De seks største banker i Danmark har alene en samlet balance svarende til 280 procent af Danmarks BNP.
Med den indflydelse har man som sektor mulighed for at udøve betydelig positiv påvirkning på samfundet, men finanssektorens betydning for den økonomiske og klimamæssige udvikling er stadig samlet set negativ trods de mange skåltaler.
Huller i klimapolitikken
Advarslerne er ellers til at forstå. Både FN’s klimapanel og Det Internationale Energiagentur er entydige i deres konklusion: Efterforskning og udvinding af nye fossile reserver er udelukket, hvis Parisaftalen skal overholdes. Men det er ikke kun klimaet og vores levevilkår her på planeten, som er på spil. Også den finansielle stabilitet er truet, hvis ikke vi tager omstillingen seriøst. Det handler både om strandende aktiver på den ene side og på den anden side omkostninger som stormflod, migration og ressourcemangel.
Mellemfolkeligt Samvirke og en række ngo’er har netop afdækket, at Danske Bank med den ene hånd investerer i selskaber, som arbejder på at udvide deres fossile forretninger, mens den anden hånd nedfælder luftige løfter om CO₂-reduktion og grøn omstilling i glitrende pjecer. Siden Parisaftalen blev vedtaget, har Danske Bank smidt 100 milliarder kroner efter kul-, olie- og gasselskaber.
I samme rapport fremgår det, at Danske Bank har investeringer og udlån til olieselskaberne Equinor og Aker BP, som lige nu er på jagt efter olie og gas i Arktis – et sårbart naturområde, som er særligt følsomt over for olieefterforskning.
Ikke overraskende kunne nærværende avis forleden rapportere fra en undersøgelse, som tildeler Danske Bank en lidet flatterende næstsidste plads i sammenligning med andre europæiske banker, når det handler om indsatsen for klima og biodiversitet. Den uimponerende bundplacering skyldes blandt andet, at banken ikke har formuleret et klart mål for udledningsreduktion i 2030.
Selv om banken på en række områder er i gang med at tage klimakrisen alvorligt, er der stadig så mange huller i Danske Banks klimapolitik, at den maasdammer-ost, der ligger i mit køleskab, har ringet for at få sine tilbage. Imens løber tiden fra os, og temperaturen stiger.
Hænderne op af lommen
Dumpekarakteren til Danske Banks klimapolitik vidner om, at vi ikke længere kan vente på, at bankerne selv får hænderne op af lommen. Derfor skal vi på Christiansborg i gang med at stille krav om en grøn finanssektor, der tvinger bankerne til at tage det fornødne ansvar for den grønne omstilling.
Det skal først og fremmest være obligatorisk for danske banker at have ambitiøse klimaplaner, som sætter mål og tal på effekten af udlån og investeringer. Banker over en vis størrelse skal levere tydelige svar på, hvordan de vil leve op til Parisaftalens målsætning. Og hvis nogen skulle være i tvivl: Så længe bankerne giver økonomiske rygstød til fossile forretninger, er Parisaftalen et luftkastel – og alle vores forsøg på at nå aftalen forgæves. Vi skal have alle mand på dæk for at komme i mål – også finanssektoren.
Derudover skal vi indføre et loft over bankernes udlån til og investering i fossile brændsler. Vi skal altså indføre et loft over, hvor stor en andel af bankernes samlede aktiver, som må gå til selskaber, der laver kul-, olie- og gasprojekter. Loftet skal indføres over fire år med faldende procentsatser, som til sidst skal ramme nul procent. Altså ende med et decideret forbud.
Et forbud lyder måske voldsomt, men om fire år er vi snublende nær 2030, og de sidste års oversvømmelser, orkaner og tørke vidner om, at vores klode er utålmodig. Derfor er investeringer i kulsort energi for 100 milliarder kroner ikke bare uhensigtsmæssigt – det er direkte samfundsskadeligt. Og derfor skal vi på Christiansborg tvinge bankerne til at tage aktivt del i den grønne omstilling.
Lisbeth Bech-Nielsen er medlem af Folketinget for SF
Det er utroligt, at profit i dag og mere i morgen og mere end sidste år er det vigtigste for Danske Bank. Danske Banks etik ligger et sted ovre i Sibirien under permafrosten.
Samtidig er det meget beskæmmende, at eksempelvis Danske Bank (tillader sig at kalde sig dansk) skal betale ca. 2,5 tusinde pr. dansk borger i bøde til USA, fordi de ikke er i stand til at overholde hverken dansk lov eller international lov i relation til skattelovgivningen med hensyn til hvidvask af penge. Ydermere har de arbejdet med hvidvask i relation til Estland og deres filial der.
De institutioner, der er godkendt til at skulle passe på Danmarks penge misbruger deres situation og magt.
Vi skal være meget opmærksomme på, at netop bankerne er i stand til at lave en masse ravage i den danske økonomi. Samtidig ser det ud til, at både Nordea og Danske Bank er inficeret med brådne kar.
Hvornår går det op for SF, at banker er private forretninger og drives som sådan. Dvs. deres første opgave er at give overskud og give udbytte til deres aktionærer. Hvis I vil gøre noget ved det, bliver I nødt til nationalt og især internationalt at arbejde for et andet samfund end det kapitalistiske, vi har i dag.
Leif Hørbye
Det viser sig uhensigtsmæssig med privatejede virksomheder, der har svært ved at overholde lovgivningen, og alligevel lader vi dem være så centralt i samfunfsopbygningen. Det har de tiltaget sig ved opkøb af fællesskabet for at dominere økonomisk!
Dejligt at vide, at al offentlig aktivitet og alle offentligt financierede anlægsarbejder er drevet udelukkende af vedvarende energi.