I et læserbrev i Information den 25. november 2022 sender tre medlemmer SF et gribende budskab til københavnerne om baggrunden for at anlægge Lynetteholm.
Argumentationen for at anlægge en halvø i Københavns havn for at få plads til flere boliger er blandt andet, at en københavner har et lavere CO2-aftryk end en beboer i omegnskommunerne, da københavnerne ejer færre biler per familie, bor tættere og cykler mere. Og her indskyder man behændigt, at det netop er SF’s politik, at cykeltransport prioriteres i den fremadrettede plan for Lynetteholm, der forventes at være færdigudbygget i 2070.
Som borger i København spekulerer man på, hvem SF har i tankerne med dette budskab. Jeg mener nemlig, at SF’s målgruppe er vælgere, der nogenlunde er i stand til at tænke selv. Og jeg synes, at der bliver talt ned til vælgerne med denne argumentation for nybyggeriet, som er ude af trit med virkeligheden i hverdagen i København.
For os, som bor i et trafikalt knudepunkt omkring Christmas Møllers Plads, imellem Amager og broerne til Indre By, er virkeligheden en daglig tung trafik til og fra Østamager. Hundredvis af lastbiler med jord til anlæg af Lynetteholm samt anden tung trafik passerer dagligt forbi fra Uplandsgade og den anden vej.
Alt skal igennem Indre By til Nordhavn og Sydhavn, og så kan det da godt være, at mange kører på cykel i København – men det er vanskeligt at tro på, at nybyggeriet ikke belaster CO2-udledningen. Fint at stormflodssikre København, men det har store omkostninger at gøre det ved at anlægge en helt ny bydel.
Grethe Bille er pensionist, københavner og amagerkaner
Der er bare ikke brug for Lynetteholmen. Det er ikke andet end en stor gang politisk selvstimulation. Som om politikernes hærgen går ubemærket hen, hvis de ikke får lov at tegne en ny ø man kan se fra rummet brede sig ud over vores blå klode. Kære politikere, vi har set jer, nu må I gerne gøre noget fornuftig med vores penge. Byg lidt i provinsen istedet, vi københavnere behøver ikke mere. Der er masser af behov for jeres opmærksomhed uden for KBH.
Lynetteholm handler om en ting og kun en ting: Vækst og penge. Til gengæld er den en katastrofe for vores by.
SF bliver taget ved næsen og spiser krummer fra de riges bord.
Her er en cykelsti (så ser SF nok ikke den 50% forøgelse af trafikken på Lyngbyvej samt omkring København, og til den nye store lufthavn), for slet ikke at tale om de 30 års til- og fra kørsel under selve byggeriet.
SF får også lovning om en masse billige boliger til deres lærervælgersegment (når de selvfølgelig ikke materialiserer sig, så er de politikere, der lovede dem over alle bjerge).
Æstetik og en smuk by har venstrefløjen tradtionelt set nul interesse for. Det handler bare om kasse på kasse, og det går jo fint i spænd med ønsket om at maksimere profitten over hele linjen (til kommunekassen og de driftige jyske entreprenører).
Hvorfor skal der død og pine proppes så mange mennesker ned i dødsygt, alt for tæt og højt betonbyggeri i Kbh? Der er ingen turister, der tager til byen for at besøge Ørestad eller betonkarreerne, der skyder op overalt.
Det er forfærdeligt, hvor meget magt en lille bitte gruppe naive, historie- og kulturløse, selvforelskede mennesker kan udøve i forhold til at smadre vores fine by uden at et kæmpe flertal af borger kan gøre det mindste.
Invester de mange milliarder i Vestjylland i stedet for at spilde dem på Lynetteholmen.
Her i Vestjylland står vi med enorme muligheder for at udvikle en gedigen klimaindsats med vindmølle i 1000vis i Nordsøen, udvikling og produktion af tonsvis af PtX til brændstof og gødning. I forvejen ligger den industrielle tyngdepunkt med tilhørende kreativitet her. Så udviklingspotentialet er enormt ikke blot for Vestjylland. men hele Danmark.For at realisere det kræves forskning, ingeniører, administratorer, mellemteknikere og en bred vifte af håndværkere-
Så byg selvstændige universiteter, mellemuddannelser og tekniske skoler til såvel ny- som efteruddannelse. Dertil kommer infrastruktur langs hele Vestjylland, boliger, kulturelle tilbud m.v.
Det ville derudover trække befolkning til Vestdanmark og dermed lette befolkningspresset på Kbh.
Så langt og visionært kan man nok ikke forventer nogen partier tænker - slet ikke de røde partier.
Ret sigende, at det var en ret så højreregering der i 1860'erne viste visioner og byggede Esbjerg Havn, hvor der blot lå 6 gårde. Det gav en gedigen udvikling ikke blot i Vestdanmark, men til hele landet.
Det handler om at sikre By og Havn, der sidder i gæld i halsen, ikke om københavnerne. https://www.altinget.dk/artikel/by-havns-renteudgifter-vokser-med-op-mod...