Vi bliver ofte irettesat af velmenende tilhørere, når vi omtaler klima-, biodiversitets- og uretfærdighedskrisen som manifestationer af det samme problem.
Et gennemgående tema for kritikken er, at det ville være lettere for os at få vores budskab igennem, hvis vi var tydelige om, hvornår vi snakker klima, hvornår vi snakker biodiversitet, og hvornår vi snakker uretfærdighed. Men denne silotænkning er vi nødt til at gøre op med. Et godt sted at starte for os er at tage med til biodiversitetens-COP’en som repræsentanter for Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Ét monster, flere hoveder
Klimakrisen er overvældende. Derfor kan det til tider virke som en nødvendig forsvarsmekanisme at kategorisere biodiversitetskrisen som en anden krise, som nogle andre må tage sig af. Eller at se biodiversitetskrisen som en dagsorden, der konkurrerer med klimakrisen.
Men det er dumt. For de to kriser bør i stedet betragtes som sammenkædede kriser. Som hoveder, der vokser ud af samme monstrøse krop. En meget uretfærdig monstrøs krop, der næres af et væksthungrende, globalt økonomisk system baseret på udvinding og udnyttelse af ‘naturressourcer’ og mennesker.
I dette systems logik vil et stykke land altid repræsentere en mulighed for at tjene penge. Frem for et sted, der er hjem for liv. Det gælder, uanset om det er Samernes land, om det er spækhuggernes vand, eller om det er ormenes jord.
Tag for eksempel olieproduktionen. Vi ved, at olie er en af de væsentligste årsager til klimakrisen. Men selve udvindingen og afbrændingen af olie ødelægger også biodiversiteten. Norge har endda i nyere tid givet licenser til olieudvinding i særligt sårbare økosystemer til havs. Det skyldes blandt andet, at al den ‘lette’ olie allerede er blevet udvundet. Nu skal der bores i mere svært fremkommelige områder.
I forsøget på at gøre den norske olie ren, har det norske olieselskab Equinor – tidligere Statoil – nu planer om at bygge verdens største vindmøllepark, som skal levere strøm til boreplatforme i Nordsøen. Det til trods for, at 98 procent af CO₂-udledningerne fra olieproduktion skyldes selve olien, ikke produktionen af olien – og det derfor ikke hjælper meget at gøre produktionen ’grøn’.
For at transportere den grønne strøm skal der trækkes kabler på havbunden. Det er skadeligt for biodiversiteten, da havbunden er et sårbart og vigtigt økosystem. Desuden har Norge en historie med at sætte vindmøller op på Samernes land, hvilket krænker samernes rettigheder. Infrastrukturen til vindmøllerne står i vejen for samernes traditionelle rensdyrdrift. Der er altså her tale om et kompleks af klima- og biodiversitetsskadelig greenwashing, der krænker oprindelige folks rettigheder.
Men det er ikke kun i Norge, man finder denne struktur. Den danske kemikoncern Haldor Topsøe har eksempelvis planer om at lave såkaldt ’grønt flybrændstof’ ud af palmeolie produceret på plantager i Amazonas. Palmeolieplantager er kendt for at lede til afskovning, være ørkener for biodiversitet, fordrive oprindelige folk fra deres land og have forfærdelige arbejdsforhold.
Begge problemstillinger forstås og kritiseres bedst, hvis vi insisterer på at betragte biodiversitetskrisen, klimakrisen og krænkelsen af menneskerettigheder som manifestationer af det samme grundlæggende monster.
Silotænkningens vinder: status quo
Gennem den traditionelle silobrilles simple verdensbillede kan det nemt fremstå, som om oprindelige folks rettigheder står i vejen for den grønne omstilling, eller som om biodiversiteten i Amazonas er nødt til at skrumpe lidt, hvis vi ønsker at flyve grønt. Silotænkning er i virkeligheden en sofistikeret version af strategien ’del og hersk’, som står i vejen for gennemgribende løsninger på kriserne.
Hvis man kan få biodiversitets-, klima- og menneskerettighedsaktivister til at kæmpe mod hinanden for at få hver sin ’konkurrerende’ sag på dagsordenen, er der kun én vinder: de virksomheder og lande, der er investerede i status quo. Alligevel har selv denne ellers progressive avis været ude med riven, når vi har tilladt os at ‘blande’ ulighed og racisme ind i klimadebatten.
Derfor er det bydende nødvendigt, at der på årets biodiversitets-COP og i de kommende års miljøkamp bliver brudt med silotænkningen. Løsningerne på biodiversitetskrisen skal samtidig være løsninger på klimakrisen. Oprindelige folks rettigheder og viden skal placeres centralt i disse løsninger.
Det er ud fra denne erkendelse, at vi deltager i COP’en. Her vil vi insistere på, at samtalen om klimakrisen, biodiversitetskrisen og uretfærdighedskrisen bliver integreret i hinanden, og at løsningerne afspejler dette. Ellers kommer vi aldrig ud af status quo. Det vil være vores svar, næste gang vi bliver irettesat.
Clara Laurine Berg-Jensen og Esther Michelsen Kjeldahl er aktivister i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Jeg er enig. Det er 3 sider af samme uundgåelige problematik for overlevelse.
Vi er alle en del af den samme cyklus - jord, hav, luft er en del af os selv.
Det er nødvendigt at se menneskenes livs-vilkår i sammenhæng med den
rovdrift /udnyttelse som naturens andre skabninger, dyr og planter bliver udsat for.
Vi kan ikke adskille nogle livs-vilkår som vigtigere end andre - men det har vi desværre altid gjort - vi tror at menneskene har en højere status, at vi kan bestemme over de andre "mindreværdige" - at vi har vores ret til at "gøre" hvad vi vil med naturen - fordi vi kan.
Tak til aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse - der havde jeg helt sikkert været aktiv hvis jeg var ung nu.
Tak for dette indlæg.
Det er nemlig fuldstændig rigtigt, at man ikke kan adskille klima, biodiversitets- og ulighedskriserne, og at netop denne insisteren på at opdele problemerne i forskellige siloer forhindrer de bæredygtige løsninger, ligesom den forstærker de sorte lobbyisters magt.
"Ny forskning: 27 procent af alle arter kan uddø før 2100"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-12-16-ny-forskning-27-procent-af-all...
Uhyggelige perspektiver.
Altså. Jeg tager den fuldstændig med ro. For nu skal alt privatiseres. Og markedet ordner ALT. Der vil blive udviklet nye kemikalier til erstatning for dem vi har fundet ud af skader mere end de gavner på den lange bane. Så de nye kemikalier vil være meget meget bedre end de gamle. Og så vil det få væksten til at nå nye højder.
Er det ikke bare fantastisk? Det er som et sandt mirakel.
Og desuden. Som vi jo godt alle ved. Så er den menneskelige aktivitet på Jorden på et niveau, hvor det ikke kan undgås at have endog meget store konsekvenser for livet på Jorden. Uanset, hvad vi end gør.
And-That-is-a-Fact.
Alle ved jo godt inderst inde, hvad der er galt med den måde de toneangivende og bestemmende i verden gør tingene på.
Derfor har de også et hav af velvillige, betalte sofister til manipulerende at bortforklare det faktum overfor os andre bedrevidende.
Og et andet hav til at true og lemlæste os, hvis vi ikke makker ret og accepterer deres orden.
Åben dine øjne bare een gang og se klart -
og du vil se al den fattigdom, udnyttelse, nedgørelse, destruktion, forurening, ødelæggelse, krig, vold, undertrykkelse du overhovedet kan indeholde gennem et helt livsforløb.
Og som virker uendeligt og ustoppeligt.
Derfor har skribenterne selvfølgelig ret i at vi ALLE skal opføre os ordentlig overfor hinanden Og vores fælles natur. Og at alt hænger sammen i en moralsk og naturlig forstand.
Hvad ellers?
Jeg kender flere steder på vores klode hvor oprindelige folks rettigheder er tilsidesat for den globale kommercielle udnyttelse,
direkte - i stater med råstoffer, minedrift og produkter som vesten har interesse for
indirekte - spredt overalt - klodens ø-samfund, bl.a. Stillehaves øer der med oversvømmelse, hurricane osv. er påvirket af kapitalismens rå forvaltning af råstoffer, til overflod /overforbrug, med uoverskuelige ændringer i klima som følge.
Kyster rundt i verden er påvirket af de klimaændringer som den hæmningsløse kapitalisme er skyld i.
Befolkninger som i flere hundrede år har levet af fangst, er blevet en lille brik i de store politiske bestemmelser for territorier med tilladelser og grænser for fiskeri.
Millioner mennesker ved kysterne er afhængige af fisk for at overleve .
MEN DE STORE TRAWL-SKIBE bliver tilgodeset og har ret til OVERFISKNING !!!
Samtidig er de INDUSTRIELLE LANDBRUG ved at ødelægge jorden med STORE MÆNGDER pesticider osv. bl.a. fordi overproduktion af svin ( og hele den animalske produktion ) gør det (næsten) umuligt at komme af med de store mængder pesticider, restmedicin + gylle med diverse rester fra for mange svin, 33 millioner årligt i DK. - som kun kan lade sig gøre fordi svineproducenterne importere foder fra Argentina, Brasilien , Indonesien... fordi DK. ikke har landbrugsjord nok til at dyrke dyrefoder til 33 millioner svin - derfor ryddes regnskove rundt på kloden og urbefolkninger bliver tvangs-forvist... osv. osv. ...
- landbrugets mængder overskydende gylle /pesticider bliver sprøjtet i for små arealer jord , med ødelæggelse af drikkevand, som siver ud i fjorde og havvand, som ødelægger havmiljøet og fiskebestanden.... og det hele medfører store mængder
CO2 udledninger .... osv. osv. osv.....
Det hele er een stor sammenhængende cyklus.
- der er mange eksempler hvor mennesker og dyr er bukket under,
for at vi kan fortsætte "VORES CIVILISATIONS PRIVILEGIER " !!!!!!
Jamen jeg havde da nær glemt det. Det er skam da rigtigt, hvad de to aktivister siger. Det hele hænger jo sammen, så lad os da være i fred, når vi tager til COP-15 for at løse problemerne fra oven. Enhver snak om at løsningen på ét problem i den ene silo modvirker løsningen på et problem i den anden silo, skal da betragtes som utidig indblanding.
Ironi er en grim ting, så jeg holder mig til sarkasme.
Tak, fin artikel - og tankevækkende.
Bl.a.:
Nå, ja, selvfølgelig: ta' to, betal for én!
Og: hvordan kan man egentlig eje jorden?
Iøvrigt:
Vi skal kunne snakke om alt. Lad ikke en god krise os gå af hænde!
Mogens Kjær,
løsningen på et problem et sted, MODVIRKER ikke nødvendigvis løsningen på et problem et ANDET sted - det går bare så fantastiks langsommeligt, hvis
politikkerne / erhvervslivet / de ansvarlige ikke kan overskue helheden -
og i mange tilfælde IKKE VIL se "tingenes" sammenhæng .
( vi kender det fra sørgelig praksis, når et menneske som har flere sygdomme / diagnoser , bliver sendt fra den ene specialist til den anden, uden koordinering - uden at se på det hele menneske og de forskellige sygdomme som har indvirkning på hinanden - sådan kan vi også betragte vores klode og dens sygdomme )
Det er ikke for at være sarkastisk at jeg skærer det ud i pap.
Desuden er det nemt at være sarkastisk på de andres vegne, med som lever midt i kaos og katastrofer, når man selv sidder godt og sikkert uden at mærke farerne -
endnu !!!!
Anne Bruun
Jeg var vist lige lovligt knarvorn, og der kan såmænd være meget fornuft også at se på helheden. Men man skal alligevel ikke glemme at fokusere på detaljen.
Præcis.
Vi er nødt til at kigge på løsninger der på en gang er klima-grønne og biodiversitets-grønne.
Derfor er vi nødt til at bruge effektive løsninger der reducerer udledninger og arealforbrug.
Atomkraft er en energikilde der ikke udleder noget som helst til omgivelserne, samtidigt med at den er kompakt. Modsat vind, sol og biomasse vil en energiforsyning baseret primært på atomkraft fylde meget lidt i landskabet. Udvinding af uran sker gennem "in-situ-leeching" som er en meget skånsom form for minedrift, modsat den mere destruktive minedrift der skal udvinde mineraler til solceller og batterier - eller kul.
Vertical farming er høj-effektive gartnerier, hvor afgrøderne dyrkes i mange etager med fuldstændig kontrol over lys, næringsstoffer og fugtighed, og isoleret fra ukrudt, insekter og svampe.
De kræver energi til pumper, robotter og kunstig belysning. Men et enkelt varehus kan erstatte produktionen fra et stort landbrugsareal. Og det uden udledning af pesticider og kvælstof.
Største udfordring er at ikke alle afgrøder kan dyrkes på denne måde.
Samtidigt bør vi bruge GMO afgrøder til at få mere resistente afgrøder, der kræver færre pesticider.
Teknologien fagre nye verden. Den kan klare alle problemer - siges der. Vi skal bare bygge os ud af det. Bygge flere robotter. Bruge mere energi. Arbejde mere. Skabe mere affald.
Kort sagt: Bare fortsæt, fuld kraft frem!
Teknik og teknologi er svaret på fremtidens udfordringer, selvom selvsamme problemer stammer fra en biologisk, kredsløbsorienteret blindvinkel.
Det er egentlig imponerende hvor forskelligt mennesker fra samme kulturelle baggrund kan tænke løsninger
Tusind tak for jeres krystalklare beskrivelse af det mangehovede uhyre og hvordan dette monster næres.
Jeg har først læst jeres debatindlæg fra den 17. december i dag efter at have hørt et hint i dagens p1 morgen fra 8.00-9.00, hør den på p1 lyd.
Mens jeg forsøgte at opdatere mig selv lidt så jeg også her i avisen at Esther og Selma Montgomerys kronik: “Klimakrisens rødder er kolonialisme, ulighed og racisme, er blevet kritiseret for at trække klimadebatten i en forkert retning.
Jamen hør nu her Mathias Sindbad og Martin Bahn i 2019 udgav Informations forlag en lille bog på 80 sider af havbiolog og professor (KU) Katherine Richardson: “Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle” Dette lille meget klare værk arbejder ud fra de 17 Verdensmål men med det samme overordnede budskab fra Katherine Richardsons hånd, nemlig at vores manglende økonomisering med jordens begrænsede ressourcer giver en række sammenhængende problemer/kriser og at vi må starte med at løse uligheden mellem mennesker. Dermed ikke sagt at de øvrige kriseløsninger ikke samtidig skal løses. Jeg vil også gerne her slå et slag for Klimabogen der er redigeret af Greta Thunberg og også handler om det mangehovedede bæst.
Hilsen en gammel aktivistisk kælling: Nora Tams, nora@tams.dk, der nu om lidt skal prøve at sandsynliggøre at jeg ikke er en robot, selv om jeg her tilsyneladende hedder Peter Bomholt Andersen, fordi hans navn står som abonnenten på Information, og fordi vi ikke begge to kan være ligeværdige abonnenter - Sådan er der så meget—- jeg føler mig ikke særlig diskrimineret, det er bare skide irriterende