For nylig blev dokumentaren Det tandløse Danmark vist på TV 2.
Her fik vi indblik i et Danmark, mange nok ikke kender. Et Danmark, hvor muligheden for at betale for tandpleje er ikkeeksisterende, og hvor tandsundheden er så dårlig, at et realistisk scenarie er, at man skal leve af mos resten af livet.
Men vi, der møder kontanthjælpsmodtageren, indvandreren eller den socialt udsatte i vores arbejde oplever på daglig basis den sociale ulighed, som ikke bliver bedre af, at vi i Danmark har et tandplejesystem, hvor patienterne betaler omkring 85 procent af regningen selv.
Det er rystende, når 38-årige Regitze fortæller, at hun allerede som 16-årig manglede sine fortænder, og at de øvrige tænder langsomt smuldrede ud af munden på hende. Et kærlighedsliv har hun for længst vinket farvel til – for hvem vil date en tandløs kvinde, ræsonnerer Regitze i dokumentaren.
Vi møder også Tomas, der ikke har været til tandlæge i 18 år og siger: »Hvis man vil se, hvordan ulighed ser ud i Danmark, skal man kigge på folks tænder«. Tomas rammer plet. For i Danmark sidder uligheden lige i ansigtet, og det vil nok overraske mange, at Danmark er et af de lande i Europa med størst ulighed i tandsundhed.
I en undersøgelse, som Tandlægeforeningen har foretaget blandt tandlæger med egen klinik, svarer 80 procent af landets tandlæger, at de hver eneste uge oplever, at deres patient må takke nej tak til behandling, fordi de ikke har råd.
Tandpleje kan hjælpe flere i job
Tænderne er en stærk, social markør, og dårlige tænder er stigmatiserende. Faktisk så meget, at det kan være en stopklods for at komme ind på arbejdsmarkedet. Omvendt kan tandbehandling så være den nøgle, der giver adgang igen.
Netop det har et nyt forskningsprojekt fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet undersøgt. Her undersøgte man, om hjælp og støtte til at komme til tandlæge kunne være det skub, der bragte 300 kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet.
I studiet fjernede man så mange barrierer som muligt, som kontanthjælpsmodtagere kunne have i forhold til at komme til tandlæge. De fik for eksempel hjælp til at søge tilskud til tandbehandling, hvoraf cirka 50 procent af dem søgte tilskud. I en kontrolgruppe, som ikke fik hjælp, søgte kun syv procent tilskud. Forskerne fulgte kontanthjælpsmodtagernes tilknytning på arbejdsmarkedet i halvandet år, og den gruppe, som havde fået hjælp til at komme til tandlæge, havde nærmet sig arbejdsmarkedet mere end kontrolgruppen, og de havde i gennemsnit haft fem uger mere i enten job, virksomhedspraktik eller fleksjob sammenlignet med kontrolgruppen.
Så der kan være en samfundsmæssig gevinst ved at give udvalgte borgere tandbehandling.
Dårlige tænder kan lede til flere sygdomme
Samtidig hænger munden jo sammen med kroppen. Så sygdom og infektion i munden kan give mere generel og akut sygdom, som kan lede til flere hospitalsindlæggelser for denne gruppe, og hospitalsindlæggelser koster samfundet dyrt.
Men det her handler ikke kun om penge. Det handler om det enkelte menneskes liv. For dårlige tænder påvirker livskvaliteten i voldsom grad, og dermed den enkeltes evne til at bidrage til vores samfund.
Ifølge Center for Jobindsats i København har borgere, der ofte har meget komplekse liv langt sværere ved både at få og passe behandling i sundhedsvæsnet, herunder tandlægebehandling. Og Vidensråd for Forebyggelse angiver, at det ikke er et frit valg for den enkelte at leve sundt, og uligheden rammer socialt belastede borgere hårdest.
Det kan mange tandlæger bekræfte. For uligheden starter allerede i barndommen. Selv om alle børn og unge indkaldes regelmæssigt til tandlæge, viser uligheden i tandsundheden sig allerede i mælketænderne.
Politisk problem
Uligheden i tandsundhed er groet fast i samfundet og har påvirket livskvaliteten for ni ud af ti af de 500.000 danskere, der har en lav indkomst eller er på den laveste, kommunale ydelse. De sidste 30 år har uligheden i tandsundheden nemlig været konstant set ud fra uddannelsesniveau, beskæftigelse, økonomisk status og etnisk herkomst. Problemet er strukturelt og politisk og skal først og fremmest løses der.
Der ligger derfor en bunden opgave for den kommende sundhedsminister i at gøre op med uligheden. Sundhedsministeren bør se på den høje brugerbetaling hos tandlægen, som rammer skævt i befolkningen og forstærker uligheden. Ministeren bør også se på bureaukratiet i tilskudssystemet, som er en barriere for mange udsatte.
På det menneskelige plan er det en vigtig velfærdsopgave at sikre, at de mest udsatte borgere får den hjælp, de har brug for. Vi vil gerne være en del af løsningen og opfordrer politikerne til at række ud til os, der har konkret viden om og forslag til, hvordan vi nedbringer uligheden.
Esben Boeskov Øzhayat er lektor og samfundsodontolog ved Københavns Universitet
Morten Sodemann er klinisk professor i global sundhed og indvandrermedicin ved Syddansk Universitet
Susanne Kleist er tandlæge og formand for Tandlægeforeningen
Tak for opråbet.
På det helt lavpraktiske plan tænker jeg over, hvad det kan betyde for sundheden ikke at ville kunne bide/tygge mad, som er sprød ..
Ja, det kunne man virkelig ønske sig. Men der skal være råd til at give topskattelettelser og mindre arveafgift for virksomheder. Så med den nye regering ser det godt nok umuligt ud. Desværre!
Altså. Magteliten ønsker et stærkt stratificeret samfund. Det skinner igennem på mange andre steder, så hvorfor må det ikke kunne ses på folk tænder?
Tandlægeforeningen kommer næppe med forslag om at sænke deres priser markant.
Tilbage er derfor kun større offentlige tilskud, og den mulighed synes ikke videre realistisk, som jeg vurderer det.
Det nye C hold har da ikke brug for tænder. De kravler lige så godt rundt i reolerne hos nemlig.com med eller uden gebis.
Totalt spild af penge som kan gøre nytte i det nye Forsvar. Yippee Ki Yay Mother Fucker.
Hmm, når man kan privatisere offentlige arbejdspladser for at skabe konkurrence og dermed drive omkostningerne ned - så kunne man måske delvist nationalisere tandplejen for voksne, for at skabe konkurrence til at drive omkostningerne ned?
Jeg anvender gerne en offentlig tandpleje for voksne.
Vi har skoletandplejen, som er gratis for vores børn. De laver et fremragende stykke arbejde. Og jeg ville have fuld tillid til en tilsvarende institution for voksne.