Det er, som om retten til fri abort er et emne, som blusser op igen og igen, et problem i den kollektive underbevidsthed, som bliver ved med at ligge og murre og aldrig kan finde sin endelige afgørelse.
Heldigvis ikke her i Danmark som i USA, hvor det efter Højesterets afgørelse i juni 2022 igen er op til de enkelte stater at fastsætte deres egne regler.
Men hvorfor give sig til at diskutere aborten endnu en gang i Danmark, hvor 76 procent af kvinderne og 57 procent af mændene er erklæret tilfredse med en grænse på 12 uger?
Jeg bliver altid en smule urolig, når diskussionen opstår. Dels fordi jeg mener, at det er kvinders umistelige ret suverænt at bestemme, om de ønsker en abort eller ej. Men dels også, fordi abort ikke kan undgå at berøre ømtålelige følelsesmæssige spørgsmål. Og dem vil jeg egentlig gerne kunne diskutere, uden at risikere at blive slået i hartkorn med kristne, amerikanske evangelister.
En evangelist er en person der skriver/har skrevet et evangelium.
Livet startede for ca 4 mia år siden, og sæd, ægceller og foster er direkte efterkommere. Så det starter altså ikke i fosterstadiet. Og det giver ingen mening at definere en start, men et evt sluttidspunkt.
Der er iøvrigt rigtig mange sædceller der "aborterer" hver gang :-p
Der findes mænd for hvem det er/vil være domænetab ikke at ha’ magt til at bestemme over “Noras” krop og liv. Og der er kvinder der har det o.k. med at overlade styringen af deres liv til andre, gerne mænd.
Mon ikke der er plads til disse to typer også, hvis det blev deres modsætninger der stod ved roret? Modsat i det omvendte tilfælde?
Det forekommer mig ikke argumenteret, hvordan provokeret abort og aktiv dødshjælp kan/skal sammenlignes - udover at omgivelsernes påvirkning (iflg. KS: pres) spiller en rolle. Men mennesket er et socialt dyr, og derfor spiller påvirkninger fra andre mennesker - herunder under opvæksten - en rolle i alle beslutninger. Vi kan hjælpe og støtte, så subjektets beslutninger i alle tilfælde bliver truffet på et så kvalificerer/informeret grundlag som muligt - og så forholde os respektfuldt til beslutningen og det menneske, som har truffet den.
Kynisme opstår første den dag abort bliver normen og kvinder skal ansøge om at blive gravide - og så er det ikke engang sikker dét er kynisme.
Ete Forchhammer
"16. januar, 2023 - 08:32
Der findes mænd for hvem det er/vil være domænetab ikke at ha’ magt til at bestemme over “Noras” krop og liv."
Hvis du mænd, der kræver at en kvinde ikke må få en abort, findes de mænd jo stort set ikke.
Kvinder vælger selv og kan let få en abort uden mandes vidende.
Kvinder har i dag alle muligheder.
De bestemmer eneherskende om de vil have et barn, fysiske abort, juridisk abort eller "låne" barnet til staten i em periode.
Mænd skal selvfølgelig ikke kunne kræve fysisk abort af en kvinde. Men mænd burde ligesom kvinder kunne vælge juridisk abort.
Andet giver ingen mening
I en tid hvor "menneskerettigheder" med rund hånd deles ud til alt fra klima til regnskove, markspidsmus og ikke-udrydningstruede vandsalamandere på en losseplads på lorteøen - er det vel en diskussion værd, hvornår levedygtige menneskefostre opnår menneskerettigheder?
Selvfølgeligt skal mænd ikke have mulighed for juridisk abort - forholdet mellem mand og kvinde er jo vildt asymmetrisk i situationen, hvor kvinden bliver gravid.
Og hvor skulle tidsgrænsen ligge? Indtil fødslen? Når barnet blive 1 år?
Skal far kunne juridisk abortere sin 15-årige teenagedatter?
Krav og ansvar. Det sure med det søde. Tag det som en mand, tak.
En meget vigtig pointe du kommer med i starten. Jeg ønsker nemlig heller ikke at blive slået i hartkorn med de amerikanske evangelikale der har råbt af kvinder uden for abortklinikker, truet med deres automatvåben og allieret sig med antidemokratiske kræfter i deres jagt på kriminalisering af abort.
Og det er der næppe andre i Danmark der ønsker.
Jeg vil våge at påstå at mange danskere, også læsere af information, har en forskruet opfattelse af konservative kristne og af abortmodstandere.
En ide om at de samme evangelikale våbenfetichister der fyldere så meget i USA også må være der i Danmark.
Men det er de ikke.
Jeg er både abortmodstander og relativ konservativ kristen (politisk set er jeg socialist), og har stor berøringsflade til de konservative kredse.
Indre Mission og de andre store konservative bevægelser har slet ikke samme aggressive politiske tendenser som man ser i USA. Det er en misforståelse. De udviser respektfuld modstand imod abort.
Og ja, det er respektfuldt at kalde abort for drab, for hvis fosteret er et barn er det den logiske konsekvens. Det er ikke respektfuldt at true og chikanere konkrete abortsøgende kvinder.
Til den meget balancerede grænse på tolv uger vil jeg kun sige:
"When it works dont fix it"
Tre måneder må være nok til at bestemme om man vil have et barn eller ej. Der er gået amerikansk sindsyge i det her. Denne debat ville ikke være opstået hvis ikke alle og enhver fulgte med i hvad der foregår på den anden side af dammen.