Det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelseslokalerne i danske virksomheder. Hvis udviklingen fortsætter i det her snegletempo, har vi ikke ligestilling, før kalenderen skriver 2060. Vi har behov for nye initiativer, der kan fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet.
I næsten halvdelen af bestyrelserne hos de største danske virksomheder sidder der ikke en eneste kvinde ved bordet. Samtidig står det klart, at vores nabolande er nået meget længere.
Vi drøfter lystigt ligestilling i øjeblikket. Og mange blander sig i debatten. Det er godt. Alligevel synes jeg, at vi taler for lidt om, hvorfor der overhovedet er ulighed mellem mænd og kvinder. For eksempel i bestyrelseslokalerne og på lønsedlerne.
I et interview med Information erkender Dansk Industri og Dansk Erhverv, at det går for langsomt. Men begge sætter de deres lid til den nye barselslovgivning, der giver fædre mulighed for at holde barsel på lige vilkår med mødre.
Jeg fik nær kaffen galt i halsen. For de nye barselsregler kan jo ikke alene rette op på den ulighed, vi oplever mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i dag. Barselslovgivningen er et stort og vigtigt skridt på vejen. Ingen tvivl om det. Men det er tid til at starte samtalen om, hvorfor vi ikke har ligestilling, og hvad der skal til for at ændre det. For i mine øjne er vores største udfordring, at alt for mange lever i troen på, at vi allerede har ligestilling i Danmark.
Vi må og skal ændre på de samfundsstrukturer, der gør, at mænd anses for at være mere værd end kvinder. Ikke kun på arbejdsmarkedet. For vi er selv med til at fodre den her opfattelse.
Repræsentation
Det starter i børnehaven, hvor vores børn mødes af kvindelige pædagoger, og det forventes, at pigerne leger med dukker og drengene med biler. Senere er det overfloden af mandlige hovedroller i film og tv-serier, der bidrager til den her vrangforestilling. Og opfattelsen lever videre, når vi træder ind på arbejdsmarkedet, hvor vi ofte antager, at bestyrelsesformanden, som titlen også antyder, er en mand, inden vi overhovedet har mødt vedkommende.
Chancen er da også stor, for det er kun i ti procent af tilfældene, at en kvinde sidder for bordenden. Siden 2013 har det ellers været et lovkrav for alle store danske virksomheder at opstille måltal for den kønsmæssige sammensætning i deres bestyrelser. Lovgivning, som vel at mærke kommer fra EU. Men det er op til virksomhederne at definere måltallene. Og her hopper kæden af. For virksomhedernes ambitioner er ikke høje nok.
Når det kommer til andre udfordringer, sætter vi gerne ind. Vi gør for eksempel en kæmpe indsats for at lave lovgivning, der kan løse klimaudfordringerne, og stiller store krav til vores virksomheder for at sikre, at alle bidrager til den grønne omstilling, så vi når vores klimamål. For det er nødvendigt, hvis vi skal nå målet.
Men når det kommer til ligestilling, har tonerne en anden lyd. Det er på tide, vi laver lovgivning, der kan få os i mål med ligestillingen.
Gå foran EU
For selv om vi i dag stiller krav til virksomhederne om at opstille ambitiøse mål for den kønsmæssige sammensætning i bestyrelserne, så er udviklingen kort sagt træg. Jeg bliver ofte mødt af argumentet om, at kvinder slet ikke vil være ledere. Det er forkert. 88 procent af 20-29-årige kvinder har mod på lederansvar. Så hvorfor sidder der ikke flere kvinder for bordenden?
Vi ved endda, at virksomheder med kvinder i topledelsen har bedre økonomi. Og vi har masser af kompetente kvinder at vælge imellem. For flere kvinder end mænd tager videregående uddannelser. Det kan vi ikke lukke øjnene for.
Erfaringer fra Norge, Sverige og Island viser, at lovgivning har en gavnlig effekt. Allerede i 2003 indførte Norge for eksempel en forpligtende lov om mindst 40 procent af begge køn i bestyrelserne.
I Danmark er kun knap 20 procent af alle bestyrelsesmedlemmer i de store virksomheder, som er omfattet af lovkravet om at opstille mål for den kønsmæssige sammensætning i bestyrelserne, kvinder.
Ingen tvivl om, at der kommer mere lovgivning fra EU på området. Men vi er i vores fulde ret til i Danmark at gå foran og gøre en indsats for at sætte fart på udviklingen. Spørgsmålet er, om viljen er der. Lad os først og fremmest blive bedre til at tale om ligestilling. Tiden er til det.
Marianne Vind er medlem af beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet
Når ligestillingen bliver til et regneark, nemlig Lige Outcome (Equality of Outcome), er der mange forkerte ting med denne tilgang, som tilhængerne meget belejligt ikke vil forholde sig til. Både i hvorfor det er en meget dårlig idé at anskue ting i 50/50, men også i de værktøjer(socialkontrol) der skal til for at undertrykke vores sociale og biologiske drifter, som ellers er med til at give denne forskel mellem mænd og kvinder af naturlige årsager.
"Lad os først og fremmest blive bedre til at tale om ligestilling. Tiden er til det."
Der er en del af os, som sidder på den anden side af bordet, og meget gerne vil snakke om ligestilling. Hvor vi prøver at påpege, hvor meget forkerte der er i denne tilgang til ligestilling, Lige Outcome (Equality of Outcome) og at det skade ligestilling. og at vi heller skal gå efter Lige Muligheder (Equality of Opportunity).
"Det bliver sagt, at pigerne leger med dukker og drengene med biler, og senere er det overfloden af mandlige hovedroller i film og tv-serier, der bidrager til denne vrangforestilling." Der er lavet flere undersøgelser, som klart viser, at piger generelt interesserer sig for mennesker, mens drenge interesserer sig for ting, selv når de er nyfødte.
"Alligevel synes jeg, at vi taler for lidt om, hvorfor der overhovedet er ulighed mellem mænd og kvinder, for eksempel i bestyrelseslokalerne og på lønsedlerne."
Dette er et klip fra 1981, som påviser, at den regnemetode, som de gør brug af, har nogle store fejl. https://www.youtube.com/watch?v=DUpgoayBPJc
Og "hvorfor der overhovedet er ulighed mellem mænd og kvinder". Der er mange, der har råbt op om de 117 naturlige forskellige forklaringer og grunde til, at der er en naturlig forskel, som IKKE handler om, at kvinder bliver holdt nede.
Vil Marianne Vind også lave lovgivning der skal sikre adgang til flere mænd, hvor de er underrepræsenterede? Ønsker hun med andre ord reel ligestilling, eller skal der bare være tale om diskriminerende begunstigelse, til udvalgte grupper af privilegerede kvinder?
Glæder mig til at 50% af bopælsforælderen bliver mænd
Repræsentation, Diversity og Ligestilling
Hvor er kampen for "Diversity" og Repræsentation i de institutioner, hvor vores børn vokser op? Vi har brug for at få flere mænd ind. For hvis der er et sted, hvor repræsentation vil have en stor betydning, så er det her, og ikke i bestyrelser.
Men vi bør også se på, hvilken skade det gør, når børn ikke har en sund maskulin mand at spejle sig i. (Jeg tænker ikke på feministisk vision af maskulinitet).
Er godt klar over at åbne vi op for denne debat, så komme vi også til at snakke om solomøder og de stor problemstillinger og ulemper der er forbundet med dette. så som Kriminalitet og psykiske lidelser osv ,som børn er mere disponible for. ved et faderløst hjem
ELLER
Hvor er kamp for "Diversity" og Repræsentation i denne tilgang til ligestilling.
Udfaldslighed (Equality of Outcome) VS Lige Muligheder (Equality of Opportunity).
For her har vi bruge for en massiv debat. så vi ikke har dette echochamber. og de følgeskade der er. for dem der tro på Udfaldslighed. må da selv være interesseret i problemstilling ved deres vej, så de kan forsøge at stoppe dem, eller bare mindske dem.
Der skal så være:
7 % ordblinde i bestyrelser
1 % rødhårede i bestyrelser
40% jyder i bestyrelser
2 % homoseksuelle i bestyrelser
Og det bliver rigtigt sjovt når
50% af lægestuderende skal være mænd ( i dag ca 25%)
50% af sygepleje studerende skal være mænd (i dag ca 7%)
50 % af jurastuderende skal være mænd (i dag ca 35%)
Osv. Det bliver kæmpe omvæltninger
@Nils Bøjden
Tro du ikke har læst det lille notat. om det kun gælder de rette ting. Men du er jo også en en privilegeret cis straight white male :)
Undskyld at jeg antog dig køn og Seksuel orientering og hud farve. håber det er ok.
For som jeg selv påpeger, Så hvis vi skulle vi bekymrer os om noget. Så er det "Diversity" og Repræsentation i de institutioner, hvor vores børn vokser op i. og ikke bestyrelser.
Men ellers så er vi gode til at kigger op på den 0.001 procent og ikke på alle de privilegeret mænd på bunde.
" om det kun gælder de rette ting."
Det er det rene racisme.
@Nils Bøjden
Du tag fejl.
Hvis du søger på online, så kan sorte ikke udvise racisme og "racisme" imod hvide er ikke racisme.
Ved godt det lyder som en clown world. men det er et ikke.. tro jeg!!!
Men ja, det er et paradoks. At vi ikke må udskamme på grunde af køn, eller hud farve, seksualitet eller forskels behandle.. med minder du er en hvid mand.
For slet ikke at snak om arvesynd, for en fortid du ikke har Deltaget i. er også ok, hvis det er imod en hvid mand. og igen det har ikke noget med racisme at gøre tro jeg.
Ps. jeg ved ikke hvad der er sarkasme eller virkelighed, for at kan ikke altid selv finde rundt i dette...
"Hvis du søger på online, så kan sorte ikke udvise racisme og "racisme" imod hvide er ikke racisme."
Den danske lovgivning skelner ikke imellem hvad farve de der udøver har. 266b er farveblind.
Jeg er dog på en del områder ganske farveblind på samme måde som 266b. Jeg forstår f.eks ikke hvorfor Obama benævnes "sort" når hans mor er hvid. Det er i mine øre den rene og uforvanskede racisme. Han kunne med samme ret kaldes "hvid".