Læserbrev

Danske Banks klimaindsats er ikke proportionel med bankens ansvar

Danske Banks reduktionsmål halter efter sammenlignet med andre aktører. Bankens størrelse og potentiale til at påvirke klimadagsorden stemmer nemlig ikke overens med bankens nuværende klimatiltag og investeringer i fossile forretninger
Danske Banks reduktionsmål halter efter sammenlignet med andre aktører. Bankens størrelse og potentiale til at påvirke klimadagsorden stemmer nemlig ikke overens med bankens nuværende klimatiltag og investeringer i fossile forretninger

Jesse Jacob

Debat
12. januar 2023

I en kommentar bragt i Information den 7. januar rækker Kristin Parello-Plesner, bæredygtighedschef i Danske Bank, hånden ud og inviterer Christiansborg til en fælles indsats for at forbedre vores klima.

Jeg tager gerne imod den fremstrakte hånd, men jeg anerkender ikke, at den ellers fine gestus skulle være et alternativ til de »skræmmebilleder«, som jeg angiveligt har tegnet af bankens klimaindsats i et debatindlæg her i nærværende avis.

Jeg anerkender, at Danske Bank er i gang med at tage en del af ansvaret for at nå de globale klimamål, men indsatsen er simpelthen ikke proportionel med bankens størrelse og dermed potentiale til at påvirke klimadagsordenen.

Banken har ganske vist sat klimamål for 2030, men kun for de tre mest udledende sektorer. Den kritik, som jeg og en række ngo’er retter mod banken, går på, at man ikke har lavet ambitiøse mål for alle bankens aktiviteter. Desuden halter reduktionsmålene bagefter centrale aktører inden for de forskellige sektorer, som for eksempel Mærsk og Ørsted.

Uanset, hvordan man vender og drejer tallene, er fakta, at Danske Bank lige nu har 8,4 milliarder kroner investeret i olieselskaber, der stadig leder efter ny olie og gas. Ifølge banken selv er målet at påvirke selskaberne i en grøn retning indefra, men som organisationen Ansvarlig Fremtid netop har afsløret, har Danske Bank adskillige gange stemt imod klimaforslag på olieselskabernes generalforsamlinger.

Parello-Plesners pointe om, at vi fortsat er afhængige af olie og gas frem mod 2050, er ikke en undskyldning for aktivt at investere i udvidelsen af den nuværende olie- og gassektor. Pointen er jo, at vi skal udfase brugen af olie og gas, ikke aktivt understøtte jagten på nye felter.

Til sidst er jeg nødt til at pointere, at Danske Banks løfte om at trække sig, hvis olieselskaberne etablerer nye felter i Arktis, kun kan bruges som gulvklud til at tørre sporene fra den smeltede sne væk.

For når feltet går i produktion, er investeringerne lagt. Og produktionen går jo i gang for at tjene investeringen hjem. Så er skaden sket, og Danske Banks samvittighed er fortsat sort. Derfor skal vi på Christiansborg indføre et forbud mod finanssektorens investeringer i og udlån til fossile forretninger.

Lisbeth Bech-Nielsen er folketingsmedlem og finansordfører for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Det er altså ikke kapitalen der er ansvarlige for verdens undergang. Det er forbrugerne og vælgerne, som har valgt det kapitalistiske forbrugersamfund, som har skabt grundlaget for undergangen. For i et demokrati for vælgerne selvfølgelig det samfund de har stemt på. Det er jo hele essensen af demokratiet. Ik.

Søren Kristensen og Martin Christensen anbefalede denne kommentar

Ja, det vil klæde danske bank at gøre en reel klimaindsats. Men hvad kan man forvente af en bank, det har første præmie i hvidvask?

Martin Christensen

Danske Banks hovedansvar, er som i andre virksomheder på kapitalistisk grundlag, at øge profitten til aktionærerne.

Ja, men hvis de ikke selv har mere moral, er det godt at synliggøre deres handlinger. Så har aktionærerne mulighed for at få andre steder hen.

Endvidere burde staten ikke holde hånden under virksomheder, hvis eneste ønske er øge profitten.

Brian W. Andersen

@ Jesper Johannsen

Hvem i alverden har bildt dig ind at dette lobby og spinstyrede de facto timokrati, vi lever i, er et demokrati og at du som forbruger og vælger i dette har et valg?

Ja, men hvis de ikke selv har mere moral, er det godt at synliggøre deres handlinger. Så har aktionærerne mulighed for at få andre steder hen.

Endvidere burde staten ikke holde hånden under virksomheder, hvis eneste ønske er øge profitten.