De danske småøer betaler en urimelig høj pris for at omstille til grøn færgedrift

Der er i øjeblikket stor fokus på flyrejser og flyskam i klimadebatten: Er det forbrugerne og borgerne, der skal ændre adfærd af sig selv, eller er det staten, der skal regulere mere, så vi overholder Parisaftalen?

Med store projekter og kæmpe investeringer har staten sat ind for for eksempel at udvikle nye brændstoftyper til både vores store handelsflåde og til flyindustrien. Danmark skal være det første land, hvor vi flyver grønt, og den nye regering har i deres regeringsgrundlag foreslået, at man indfører en grøn afgift på alle flyrejser ud af danske lufthavne på 100 kroner.

Den grønne afgift på en flybillet til fjerne distancer over mange kilometer står i skærende kontrast til de lammende konsekvenser af stigende brændstofpriser og milliondyre udgifter til nye, grønne færger, som beboerne på de danske småøer bliver præsenteret for i disse år.

Vi skal alle være med til at løfte de udfordringer, som Danmark står midt i, men som det ser ud nu, kommer småøboerne til at betale en uforholdsmæssig høj pris. Vi kan ikke tage cyklen over vandet, og den offentlige transport er færgen. Bosætning, muligheder for erhverv og turisme – alt hænger sammen med færgen.

Den blå landevej

I alt 18 kommuner har i dag ansvaret for færgedriften til de danske småøer. Det er overordnet set en god løsning, der giver mulighed for færgedrift, der er tilpasset lokale behov. Staten giver godt 125 millioner kroner i bloktilskud om året til småø-kommunerne, så de i nogen grad kompenseres for udgifter til blandt andet færgedriften.

Derudover har staten de seneste 20 år givet forskellige tilskud, som blandt andet sikrer gratis persontransport til fastboende på øerne. Øernes ønske om trafikal ligestilling i form af Landevejsprincippet – eller Den Blå Landevej – har Christiansborg også delvist lyttet til ved at indføre tilskud, som har bidraget til at sænke taksterne. Disse tiltag har haft en positiv indvirkning på småøerne igennem årene. Desværre er effekten af disse ordninger i frit fald i øjeblikket.

Mange kommuner er økonomisk hårdt pressede, og der er i 2022 og 2023 gennemført takstforhøjelser på op til 25 procent og 33 procent på færgeruterne i for eksempel Assens, Lolland og Slagelse Kommune og på hele 50 procent i Langeland Kommune – mere, hvis man er i bil. 

Småøerne har vedholdende presset på for at få indført Landevejsprincippet fuldt ud, og nu står vi i en situation, hvor brændstoftillæg og ordinære takstforhøjelser mange steder fuldstændig æder den delvise takstnedsættelse, som tidligere er blevet gennemført med udgangspunkt i Landevejsprincippet. Vi er simpelthen tilbage til stadiet, fra før disse tilskud blev indført. Det er Christiansborg nødt til at se på.

Ikke råd til nye færger

De danske småøer står over for en kæmpe udfordring. Vores dieselfærger skal udskiftes til nye, grønne, eldrevne færger. Det er et krav fra staten som et led i Danmarks bestræbelser for at nå klimamålene. På småøerne er vi som udgangspunkt rigtig glade for, at vores dieselfærger skal erstattes af grønne elfærger. Dieselfærgerne er klimasyndere, og beslutningen om at udskifte dem er rigtig og kunne være en gevinst for småøerne. Desværre har vi lige nu udsigt til det stik modsatte.

Det er nemlig småøkommunerne, der selv skal indkøbe de nye færger, og denne belastning af kommunernes økonomi kommer til udtryk meget forskelligt. Vi har kommuner med god økonomi, som kun skal købe én ny færge, og vi har kommuner med dårlig økonomi, der skal finde penge til to-tre færger. Og så har vi kommuner, der end ikke magter at gå i gang med den grønne færgeomstilling.

Trafikministeriet oprettede i 2021 to puljer på i alt 285 millioner til nye grønne færger, men de rækker ikke langt. Kommunerne kan højst søge til dækning af 25 procent af omkostningerne til en ny færge, og der er slet ikke penge til alle småøkommuner. Ladeanlæg på fastlandet, ombygning af færgelejer og al den slags kommer desuden oven i prisen.

Vi ser nu, at man nogle steder sætter planerne om de grønne færger i bero af økonomiske årsager, og andre steder at man i planlægningen af køb af nye færger agter at lægge den største del af restudgiften – som kan være omkring 80 millioner blot for én færge – over på brugerne af færgerne, altså øboerne, gæster og turister.

Da der trods alt er en øvre grænse for, hvor høje takststigninger, man kan præsentere folk for, tager man også andre midler i brug. I nogle kommuner tales der om at reducere antallet af afgange til øerne, ja sågar antallet af færger, med begrundelse i, at der skal investeres i en ny, grøn færge.

Vi mener, at det er en helt urimelig behandling af både kommunerne, der økonomisk skal holde for, og de øboer, hvis dagligdag og mulighed for at passe deres arbejde og drive virksomhed bliver stærkt udfordret, når færgen både bliver dyrere og sejler mindre.

Og så har vi slet ikke nævnt de CO₂-afgifter, som vores kommuner også pålægges, indtil de grønne færger faktisk sejler. CO₂-udledere skal naturligvis have et incitament til omstilling, men her presses økommunerne virkelig op mod muren. De penge, som trængte kommuner kunne have brugt på grønne færger, risikerer kommunerne at skulle lægge i statens sorte CO₂-bødekasse i stedet. Dermed forlænges udsigten til den grønne omstilling yderligere. Det er ikke godt for nogen. Hverken øboerne, kommunen eller klimaet.

Der er brug for en ny færgestrategi

Den grønne transportpulje, som har uddelt støtte til omkring ti kommuner, er finansieret af EU’s genopretningsfond. Hvad om også den danske stat gik ind og støttede de grønne færger? Hvorfor skal disse udgifter bæres af de mindste skuldre med risiko for en væsentlig økonomisk afmatning, forringelser på færgeservicen og deraf følgende affolkning på småøerne i årene, der kommer?

De bøgelyse danske småøer ønsker at være klimamæssigt grønne ligesom resten af Danmark. Alle transportmidler og adgangsveje i Danmark skal i fremtiden være grønne, og det gælder selvfølgelig også dem, der går til vores mindste øer. Men vi betaler i disse måneder flere steder en helt urimelig ekstraafgift for at ’sejle sort’, mens flypassagerer kan slippe med en lille afgift på 100 kroner. Det er ikke rimeligt, og det viser, at pengene med lethed flyder hen, hvor de store erhvervsmuligheder, overskrifter og forbrugergrupper er. Der skal omvendt særligt politisk mod og råstyrke til også at kanalisere midler hen, hvor de gavner mindre lokalsamfund og små befolkningsgrupper.

Vi skal stå fast på, at vores småøer skal sikkert ind i den grønne fremtid. Øboerne vil meget gerne bidrage til den grønne omstilling, men det skal ske på en måde, som ikke klemmer livet ud af vores øer, så umistelig dansk kulturarv og fantastiske naturoplevelser går tabt.

Vi tror ikke, at det er intentionen fra Christiansborgs side, at øerne på denne måde sejles agterud. I mange år har der været bred enighed om, at de danske småøer er en unik del af Danmark, som det er en fælles opgave at passe på. Alt, hvad der hidtil er gjort for at støtte småøerne, må ikke ødelægges nu.

Derfor må og skal denne kritiske situation for småøerne tages op af vores nyvalgte politikere på Christiansborg. Vi skal i mål med den grønne omstilling, og Sammenslutningen af Danske Småøer står parat til at bidrage med fakta og viden fra de små øer.

Der er brug for hjælp til de stigende færgepriser, færdiggørelsen af Den Blå Landevej og en ny, samlet strategi for omstilling til grøn færgefart i Danmark.

Kirsten Sydendal er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer