Læserbrev

Erhvervslivets automatskepsis mod kønskvoter gavner hverken ligestilling eller indtjening

DI’s holdning til kønskvoter er forældet. Vi bør se mod Norge, hvor virksomheder er nødt til at hæve andelen af kvinder, hvis de vil undgå kvoter. Dermed er det muligt at omstille sig ad frivillighedens vej, inden kvoter bliver en realitet
DI’s holdning til kønskvoter er forældet. Vi bør se mod Norge, hvor virksomheder er nødt til at hæve andelen af kvinder, hvis de vil undgå kvoter. Dermed er det muligt at omstille sig ad frivillighedens vej, inden kvoter bliver en realitet
Debat
25. januar 2023

Kønskvoter bliver ofte mødt med en vis skepsis fra organisationer som Dansk Industri (DI), hvilket også var tilfældet i et interview i Information den 13. januar. Automatholdningen hos erhvervslivet om, at ligestilling kommer langsomt og frivilligt, er dog både forkert og lidt af en bjørnetjeneste. For det gavner virksomhederne at have diversitet i bestyrelserne. Flere forskellige vinkler inkluderes, og blinde vinkler minimeres. Desuden er det veldokumenteret, at virksomheder med kvinder i bestyrelserne er mere lønsomme.

Når DI’s underdirektør, Mikkel Harder, går ud og argumenterer for, at deres nye Gender Diversity Pledge-program er et vigtigt ligestillingsredskab, så er det hverken nyt eller ambitiøst nok. Programmet skal opfordre medlemsvirksomhederne til at skrive under på at opstille måltal for diversitet, men vores lovgivning stiller allerede krav til, at der opstilles »ambitiøse og realistiske« måltal for de større danske virksomheder.

I dag er det kun 11 procent af de virksomheder, lovgivningen omfatter, som har mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne. Derfor vil jeg gerne betvivle effekten af DI’s ligestillingsprogram.

I Norge er tallene væsentligt bedre, hvor 41 procent af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder, en udvikling, der har taget fart, siden loven om kønskvoter trådte i kraft i 2006, og hvor lovgivningen ifølge professorer ikke har været en betydelig belastning for erhvervslivet.

Det smarte ved den norske model er, at virksomhederne havde tre år, fra loven blev vedtaget, til at få nedbragt den skæve kønsfordeling betydeligt, hvor kønskvoter kun ville træde i kraft, hvis ikke antallet nærmede sig de 40 procent.

Det er et godt kompromis til dansk inspiration. For hvis virksomheder selv kan finde ud af at omstille sig, vil loven jo være overflødig. Dermed vil den frivillige vej, som der ønskes, holdes åben. Lykkes det ikke, bliver et sporskifte nødvendigt for at komme i mål med ligestillingen, som både er gavnlig for repræsentationen og bundlinjen.

Kristine Krogholm Haven er HF-elev og forretningsudvalgsmedlem hos SF Ungdom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Magnus Flensborg

Så enig!! Det er utroligt at vi ikke har gjort mere for ligestillingen i Danmark. Vi bør stille nogle konkrete krav, når virksomhedernes tomme løfter ikke rykker

Morten Larsen

Bare kvoteringen også bliver gældende for renovations medarbejdere, slagteri arbejdere, stilladsarbejdere og andre farlige nedslidende fysiske jobs. Som i dag varetages af 95 pct mænd. Lige for lige. Men der er selvfølgeligt rarere på direktionsgangen og i bestyrelses lokalerne. Og værnepligten selvfølgelig. Jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille mig at kvalificerede, dygtige kvinder bliver fravalgt udelukkende pga af deres køn, i dagens Danmark. Det har virksomhederne slet ikke råd til, og det ved de godt.

Morten Larsen

Kønskvotering er lig forfordeling og forskelsbehandling. Let the best wo / man get the job. uanset køn. Og jeg har ikke det fjerneste i mod kvinder, der går hele vejen, tvært i mod. Men man skal være den bedst kvalificerede, der kan bidrage med det (kvinders øje for blinde vinkler ?) virksomheden skal bruge. Og jeg er så ydmyg, at forestille mig, at det har virksomhederne gennemskuet langt før mig. De tænker bundlinje og at drive en god virksomhed, ikke kønnet af de ledere der skal føre dem dertil.
Så det er op til kvinder selv, at få de stillinger. Og der er jo heldigvis mange dygtige kvinder, som har vist at det kan lade sig gøre.