Vi skal fjerne skammen over at droppe ud fra et studie

I Danmark er vi i den privilegerede situation, at vi har alskens muligheder – vi kan frit vælge, hvordan vi vil leve og arbejde, og ikke mindst hvad vi vil studere.

Blandt de mange uddannelsesmuligheder er der også mange mulighed for at vælge forkert. Det er selvfølgelig ærgerligt, at man vælger den forkerte uddannelse, men det er mere ærgerligt, at der ofte er enormt meget skam forbundet med et fravalg af en uddannelse. Det bliver kun sværere at vælge om med regeringens forslag om at begrænse SU’en. Nu vil der kun være nok SU-klip til de studerende, der klarer en uddannelse på normeret tid, og det lægger et endnu større pres for at vælge rigtigt i første omgang på unge, der i forvejen mistrives i samfundets perfekthedskultur.

Skamfuldt at vælge om

Hvis jeg skulle søge ind nu, ville regeringens nye tiltag nok påvirke mit uddannelsesvalg. Jeg var nemlig meget i tvivl om, hvorvidt jeg turde starte på det ukendte retorikstudie. Men jeg tog chancen.

Jeg havde dog forberedt et svar til, når folk spurgte, hvilken uddannelse jeg havde søgt ind på: »Jeg vil gerne prøve retorikuddannelsen.«

Med det svar havde jeg en følelse af at være omverdenen lidt i forkøbet, hvis nu jeg skulle droppe ud, fordi så var det måske ikke lige så skamfuldt, når nu jeg havde gjort det klart på forhånd, at jeg bare ville prøve. Heldigvis har jeg ikke haft lyst til at vælge om – endnu.

Anderledes var det for min veninde, som var så sej at komme ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi på arkitektuddannelsen. Hun var spændt på at starte på studiet og håbede på, at det var noget for hende. Efter nogle uger indså hun dog, at hun ikke ville fortsætte på arkitektuddannelsen.

Da hun delte sine tanker med mig omkring fravalget af uddannelsen, blev også jeg bekymret for hende. Bekymret for, hvad andre folk ville synes. Bekymret for, at hun ikke ville finde den rigtige uddannelse. Bekymret for, at hun ville fortryde beslutningen.

Jeg lod samfundets syn på det at droppe ud skygge for mit eget. For nu kan jeg sagtens se, at det var det helt rigtige for hende. 

Da min veninde fortalte venner og familie, som ellers altid vil hende det bedste, at hun fravalgte arkitektuddannelsen, kunne hun se deres ærgrelse i øjnene. Det typiske tilbagesvar var »nååh, men hvad skal du så gøre?« Der var ud over skuffelsen også en klar forventning om, at der i hvert fald skulle være en plan B.

Der var tilmed flere, der hellere spurgte mig end hende, om hvordan det kunne være, at hun var droppet ud. Det viser om noget, at det er et område med meget skam og berøringsangst.

Til vinterstart begyndte hun i stedet på pædagoguddannelsen. Der blev hun heldigvis bekræftet i sin beslutning om at vælge arkitektdrømmen fra. 

Ifølge løntavlen er pædagoguddannelsen og arkitektuddannelsen ikke på samme niveau, og det er adgangskvotienterne for uddannelserne heller ikke. Arkitektuddannelsen har en meget høj adgangskvotient, mens alle bliver optaget på pædagoguddannelsen.

Uddannelser med høj adgangskvotient har alene i kraft af den høje kvotient en større agtelse i samfundet, og derfor er de måske endnu sværere at vælge fra. Det virker uforståeligt for venner og familie, når man vælger en mindre prestigefyldt uddannelse, selv om man har mulighed for andet.

Hver tredje falder fra

Jeg undrer mig over, hvorfor det er så skamfuldt for os at skifte studie eller vælge det helt fra. For det er faktisk helt normalt. Danmarks Evalueringsinstitut bragte i 2021 en rapport om frafald og studieskift på de videregående uddannelser. Den viste, at hver tredje af de studerende, der påbegyndte en videregående uddannelse i 2013, siden var faldet fra.

Jeg tror, at hele retorikken omkring frafald har noget at gøre med det. At nogen ’dropper ud’ er en bemærkelsesværdigt nedladende måde at beskrive det at vælge om på. Når man ’dropper ud’, betyder det at opgive noget. Når man giver op, lyder man som en person, der er doven og ligeglad.

Sandheden er, at når man dropper ud, er man hverken doven eller ligeglad. Ifølge Rie Troelsen, lektor i universitetspædagogik, er årsagerne til frafald meget varierede. Det kan blandt andet være på grund af utilfredshed med det sociale miljø, sygdom eller familiemæssige og økonomiske vanskeligheder ved at fastholde status som studerende – eller bare et helt almindeligt omvalg, som det gjaldt for min veninde.

Det er ganske enkelt oftest et modigt valg og at tage ansvar for sit eget velbefindende og liv, når man vælger en uddannelse fra. Valget, at droppe ud, er nemlig bare et fravalg af en uddannelse. Derfor kunne jeg ønske mig, at man fik ændret retorikken fra ’han er droppet ud’ til ’han har valgt uddannelsen fra’.

Det er ikke kun semantik – fordi afgørelsen om at vælge et studie fra har fået tillagt en negativ konnotation, og egentlig er man med til at reproducere dette billede af en drop out, som ikke er godt for den studerende, ej heller for samfundet.

Regeringens nye tiltag om begrænsning af SU’en hjælper heller ikke på den følelse af nederlag, som det at vælge studiet fra medfører. Hverken skam eller økonomi skal være grunde til at blive på en uddannelse, men det er jeg bange for, at det bliver med regeringens nye forslag, om at man kun kan modtage SU i fem år, i stedet for de nuværende seks. 

Trivsel er vigtigt

Det nye forslag vil betyde, at det ikke længere vil være muligt at få en lang videregående uddannelse, uden at have lån med i skoletasken, hvis man var så uheldig at vælge forkert i første omgang. Fordi hvis man har gået et år på en uddannelse, og dernæst skifter til en anden fuldtidsuddannelse, står man uden SU-indtægt i et helt år og er nødsaget til at optage SU-lån. Men det er ikke alle, der tør eller kan det, i stedet vil mange blive på en uddannelse, de ikke trives på.

Jeg kan godt forstå, at mange tænker, at det bare er kværulanteri fra forkælede studerende, og at man nemt kan betale et års gæld tilbage, når man har fået en uddannelse af staten. Men det er nemt at sige i forholdsvis gode tider, men det er overhovedet ikke sikkert, at der er arbejde til for eksempel en nyuddannet retoriker om fem år, og uden arbejde bliver det svært at betale en gæld tilbage.

Det vil sige, at med regeringens nye tiltag bliver et fravalg af uddannelse ikke længere kun et skamforbundet dilemma, men også et økonomisk dilemma. Det mener jeg vil øge chancen for, at folk bliver på en uddannelse uden at trives, fordi de ikke har råd til at skifte uddannelse. Det er næppe en god udvikling for et samfund med flere og flere mennesker, som allerede mistrives.

Så hermed min opfordring til studerende, der føler sig fanget på det forkerte studie:

Fuck det, at uddannelsesinstitutionerne går glip af økonomisk støtte, og at samfundet ikke får den mest optimale gavn af deres investering, når du vælger en uddannelse fra. Hverken det samfundsøkonomiske aspekt eller den personlige skam skal være grund til, at du bliver på en uddannelse imod lyst og vilje.

Det er helt normalt at vælge om, så tag en pause, og find noget, der er rigtigt for dig. 

Sadie Sigurrós Vang Niclasen er retorikstuderende