Flere og flere står uden for fællesskabet. Vi bør sammentænke sociale aktiviteter og tilbud

Flere danskere står på kanten af samfundets fællesskaber. Det er hovedpointen i Fællesskabsmålingen 2022, der for nylig blev udgivet af VIVE.

Målingen viser en bekymrende tendens i samfundet: En stigende andel af den danske befolkning har udfordringer i hverdagen, som gør det svært at deltage i samfundets fællesskaber. Det fører til dårlig trivsel og ensomhed.

Dykker man ned i tallene, viser målingen, at næsten tre ud af ti i den gruppe, som er mest marginaliseret, har en anden etnisk baggrund end dansk — hvilket er en stigning på 11 procentpoint siden Fællesskabsmålingen 2016. 

Brug for fællesskaber

I Diversity Works har vi i 40 år kæmpet for at skabe inkluderende og mangfoldige fællesskaber for og sammen med minoritetsetniske danskere. Det gør vi blandt andet i vores center i Blågårdsgade på Nørrebro; her er både sociale fællesskaber og læringsfællesskaber, og så er det også her, vi tilbyder 1:1-socialrådgivning, juridisk og økonomisk rådgivning samt sundhedstjek hos en sygeplejerske.

Fælleskabsmålingen 2022 gør det klart, at der er brug for organisationer som Diversity Works som aldrig før. Samtidig beskriver Fællesskabsmålingen 2022 en virkelighed, vi kender alt for godt.

Den bekymrende tendens mærker vi for eksempel, når mennesker står i kø på gaden timer før, vi lukker dørene op til vores åbne rådgivning. Når kommunen eller psykiatrien henvender sig med udsatte borgere, som de ikke selv har ressourcerne til at hjælpe. Eller når unge søger vores hjælp og vejledning til at opnå statsborgerskab for at kunne føle sig inkluderet i det land, de er født og opvokset i.

Alene i 2022 har knap 500 mennesker i udsatte livspositioner eller med komplekse problemstillinger søgt hjælp i vores rådgivning. Men der er også mange, der kommer for at mødes over en kop te, lave mad, sy eller bare være sammen med andre i et trygt og inkluderende fællesskab.

For fællesskaber er altafgørende for vores livsudfoldelse og evne til at være noget for andre. Og der er brug for fællesskaber, der træder til, når den enkelte falder udenfor, og hullet i vores sikkerhedsnet bliver for stort.

Opdeling hjælper ikke

I Diversity Works taler vi nogle gange om, at vi som civilorganisation dækker alle forvaltninger i Københavns Kommune. Vi dækker sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelse og integration, børn og unge og kultur og fritid. Man kunne også udtrykke det sådan, at vi dækker hele mennesket, — og det har vi faktisk en pointe med.

For mennesket kan ikke deles op i kategorier, lovområder og kasser. Eller det kan det godt, men som Fællesskabsmålingen 2022 peger på, hjælper det ikke på den generelle følelse af ensomhed og tilfredshed i livet, at man for eksempel er kommet i arbejde eller er begyndt til en fast fritidsaktivitet, hvis ikke man føler sig inkluderet og har mulighed for at bidrage til fællesskabet.

Derfor er der brug for en helhedsorienteret og divers tilgang til mennesket som den, vi arbejder ud fra i Diversity Works, og som er det, der gør vores tilbud unikt: At her er ét samlet sted, hvor man kan få konkret hjælp med sine udfordringer på tværs af ’forvaltningsområder’, men hvor det samtidig er let at indgå og bidrage.

Som en kvinde, der tidligere har søgt hjælp i vores rådgivning som enlig mor og hjemløs, og som i dag er frivillig i vores madklub, siger: »Centret er min familie. Jeg kan nok ikke leve uden.«

Eller som en anden kvinde udtrykker det: »Jeg bliver stolt, når folk sætter pris på det, jeg laver. Det er stressende for mig, hvis jeg kun modtager. Jeg har brug for at bidrage.«

Sammentænk indsatser

Kun med en helhedsorienteret indsats kan vi som samfund modarbejde den bekymrende udvikling, som Fællesskabsmålingen 2022 peger på. Kun sådan kan vi sikre, at det enkelte individ trives, vokser og føler sig inkluderet.

Når vi splitter mennesker op i indsatser og aktiviteter, river vi samtidig op i fællesskaberne og muligheden for, at det enkelte menneske føler sig inkluderet og får mulighed for at bidrage. Opdelingen bidrager til at pacificere og klientgøre mennesket som én, der kun kan modtage ydelser.

Hvis vi i stedet sammentænker indsatser med sociale aktiviteter og tilbud, sikrer vi, at det enkelte menneske føler sig inkluderet og har mulighed for at bidrage og være mere end et nummer i en kø. Det er godt for det enkelte menneskes trivsel, og det er godt for udviklingen af stærke og inkluderende fællesskaber i vores samfund.

Der er kort sagt brug for at sikre, at alle har mulighed for både at bidrage og deltage og samtidig få konkret hjælp, når der er brug for det. Kun på den måde kan vi få alle med i fællesskabet.