»Forskelsbehandling er forudsætningen for indfødsret, siger ny formand for indfødsretsudvalg«. Sådan lød en overskrift i Information den 9. januar. I underrubrikken stod, at den nye udvalgsformand, Nye Borgerliges Mikkel Bjørn, vil »lade nationalitet have betydning«. Artiklen kalder på præciseringer af Danmarks internationale forpligtelser på indfødsretsområdet.
Mikkel Bjørn udtaler, at nationalitet er et relevant parameter, fordi der er forskel i erfaringerne med indvandring og indfødsret »afhængigt af hvor folk søger fra«. Hvis en naturaliseret statsborger begår kriminalitet, mener udvalgsformanden, at de folkevalgte har foretaget en dårlig investering. Han nævner erfaringer med mennesker fra »islamiske lande«, men vil ikke umiddelbart give afslag til en ansøger fra et land med en muslimsk befolkning og heller ikke tage hensyn til en befolknings trosretning. I sidste instans må man dog forstå, at en ansøgers nationalitet vil kunne være udslagsgivende for, om Mikkel Bjørn vil give statsborgerskab.
Han bekræfter, at der i givet fald vil være tale om forskelsbehandling, men understreger, at det også er hele forudsætningen for indfødsret. Han henviser til, at man også i det nuværende system fortrinsbehandler nordiske ansøgere og forskelsbehandler »ikkekriminelle og kriminelle«.
Og selvfølgelig må man forskelsbehandle på indfødsretsområdet, men kun hvis det er sagligt. Hvis en forskelsbehandling ikke kan begrundes sagligt, er der tale om forbudt diskrimination. På indfødsretsområdet er der eksempelvis et konventionsforbud mod forskelsbehandling på grund af religion og national oprindelse. Den danske fortrinsbehandling af nordiske statsborgere har baggrund i samhørigheden mellem de nordiske lande, og der er en nordisk overenskomst herom. Lignende ordninger kendes fra andre lande, blandt andet med fortrinsbehandling af statsborgere fra EU- eller EØS-medlemsstater.
Det skal også understreges, at ledemotivet for tildeling af statsborgerskab ikke kan være, om det vil være en god eller dårlig investering. Den danske stat har forpligtet sig til at give indvandrere mulighed for at få dansk statsborgerskab, og staten har anerkendt, at der i statsborgerretlige anliggender bør tages hensyn til både statens og individets interesser.
Eva Ersbøll er seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder
