I begyndelsen af december 2022 udkom der endnu en liste over de såkaldte forebyggelsesområder. Et af navnene på listen var Brøndby Strand. Forebyggelseslisten blev indført i 2021 og er en kategori for de boligområder, der ligger tæt på at opfylde kriterierne for at komme på parallelsamfundslisten, bedre kendt som ghettolisten.
Selv om det går fremad i Brøndby Strand Parkerne, har den indsats, som vi har gjort for at komme væk fra listen, efterladt os med en del undren.
Vilkårlighed som bærende princip
Når vi som boligområde kommer på forskellige lister, kan det have store konsekvenser for vores ret til selv at styre udviklingen i boligområdet: Vi kan miste retten til at leje ud til dem, der står på vores ventelister, ligesom vi kan ende med at sortere i, hvem der må bo hos os. Samtidig kan det betyde, at området italesættes som et område med et stort antal socialt udsatte, eller hvor der er utrygt at være. Også når det overhovedet ikke er tilfældet.
Først og fremmest skal den indsats, som vi laver, give mening og inkludere vores beboere i lokalsamfundet, hvilket på ingen måde understøttes af ghettolistens parametre.
Vi opfylder eksempelvis et kriterie om den gennemsnitlige bruttoindkomst, der ligger lavere end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Lå Brøndby Strand et andet sted i Danmark, ville området ikke opfylde kriteriet. Så ville bruttoindkomsten være fuldt tilstrækkelig. Hvorfor skal vi måles op mod Gentofte og Hellerup i stedet for landsgennemsnittet? Ifølge Bolig- og Planstyrelsen er indkomstkravet i alle andre danske regioner under indkomsten i Brøndby Strand. Brøndby Strand opfylder altså kun kriteriet, fordi området ligger i Region Hovedstaden, derfor ville det være mere rimeligt, hvis Brøndby Strand Parkerne blev målt i forhold til landsgennemsnittet. Alt andet virker vilkårligt.
Fagligt snobberi og socialt udsathed
Vi undrer os også over, at det opfattes som et problem at være ufaglært, så længe man har et arbejde. I Brøndby Strand Parkerne opfylder vi kriteriet om andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse som højeste uddannelse. Samtidig er der dog en stor del af denne gruppe, der er i beskæftigelse. Andelen af beboere i Brøndby Strand Parkerne i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, er et godt stykke under kriteriet. Det inkluderer endog også førtidspensionister med videre. Reelt er det en meget lille gruppe borgere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
Vi anerkender, at en stor del af vores beboere arbejder som ufaglærte eller selvstændige. Det undrer os, at ufaglært arbejde skal være lavstatus. Det var eksempelvis i høj grad de ufaglærte medarbejdere, der var frontpersonale under coronakrisen, og det er stadig dem, der er med til at bringe mad og andre varer ud, sørge for, at busserne kører, passe børn i daginstitutionerne, drive den lokale købmand eller kiosk og yde pleje til de ældre og handicappede.
Vi kan ikke forstå, hvorfor partierne bag parallelsamfundsaftalen synes, at der skal ses ned på de mange ufaglærte, der hver eneste dag er med til at holde samfundshjulene i gang. I den forbindelse vil vi opfordre de faglige organisationer som 3F og FOA, der organiserer mange ufaglærte, til over for politikerne på Christiansborg at rejse spørgsmålet om, hvorfor det er et ekstra problem at være ufaglært.
Det er også problematisk, at de tal, der skal arbejdes med, ikke alene omhandler de borgere, der skal flyttes fra ledighed og i beskæftigelse eller uddannelse, men også andre samfundsgrupper som for eksempel førtidspensionister. Det må betragtes som usandsynligt, at førtidspensionister tager en uddannelse.
Når det kommer til kriminalitet, accepterer vi til fulde, at der skal gøres noget ved kriminaliteten i boligområderne. Derfor undrer det os, at der alene ses på antallet af dømte, der bor i området, og ikke på, hvor kriminaliteten er begået.
Vi har som boligorganisationer ingen mulighed for at handle over for beboere, der begår noget kriminelt, hvis det foregår mere end en kilometer fra vores matrikler. Vi vil gerne stå på mål for den utryghedsskabende kriminalitet, der bliver begået i boligområderne, hvilket vi også er forpligtiget til i henhold til Almenlejelovens paragraf 80. Men vi finder det urimeligt, at vi skal stå til ansvar for kriminalitet, der er begået mere end en kilometer fra boligområderne, eller kriminalitet, der ikke er utryghedsskabende, såsom økonomisk kriminalitet.
Samtidigt har vi det problem, at en del af de dømte personer, der bor i Brøndby Strand, er misbrugere, psykisk syge eller tidligere hjemløse. Det kan ikke komme bag på nogen, at den almene sektor har flere med psykiske problemer end andre boligformer. Det skyldes, at vi er det sted, hvor personer placeres, når de bliver løsladt fra fængsler eller udskrevet fra psykiatrien. Er det virkelig opfattelsen i Folketinget, at vi skal sende psykisk syge på gaden?
Lokalforankret, langsigtet plan
Derfor kommer vi også med en opfordring til partierne, der har været med i parallelsamfundsaftalen: Der er brug for en åben drøftelse med os boligorganisationer, så vi i fællesskab kan få sammensat nogle kriterier, som ikke bygger på vilkårlighed, men som reelt giver mening. Ligesom vi vil opfordre til at ændre de kriterier, der alene udskammer ufaglærte beboere, der er i beskæftigelse.
Vi mener også, at der skal ses på kriterierne, der udgør grundlaget for at ansøge om en boligsocial helhedsplan. Der er efter vores opfattelse for stort fokus på statistik og et for lille fokus på en områdebaseret tilgang, som tager udgangspunkt i de konkrete problemstillinger, der kendetegner netop vores boligområde.
Fra et sådant lokalt perspektiv, hvor problematikkerne er kendte, og adgangen til målgrupperne etableret, ville området have mere gavn af langsigtede boligsociale indsatser, som er tilpasset lokalområdet. Den nuværende skabelontænkning matcher simpelthen ikke de problematikker, der arbejdes med på området, hvilket efterlader ringere muligheder for at agere fleksibelt og arbejde med de langsigtede planer.
Det er vores opfattelse, at Brøndby Strand har passeret det, der kan kaldes brandslukning. Ligeledes har vi efterhånden fået præciseret problematikker som socialt udsathed, hvilket fordrer en målrettet indsats. De aktiviteter, der er behov for, er langsigtede indsatser i nærområdet, hvor der arbejdes individorienteret og håndholdt, hvilket kræver, at kriterierne for forebyggelseslisten enten omtænkes eller sløjfes helt.
Listerne fokuserer ensidigt på uddannelse, arbejde, straffeattest og etnicitet. Virkeligheden er langt mere kompleks. Svigtende helbred, psykiske problemstillinger, familiemæssige forhold og manglende daginstitutionsplads er blot nogle af de problemstillinger, der dukker op gennem det boligsociale arbejde. Når en del af dem, der er dømt, for eksempel er psykisk syge eller misbrugere, er det næppe en konstruktiv løsning blot at sætte dem ud af deres bolig.
Listerne er regneark lavet på baggrund af statistik. Statistik, der ikke tager højde for vigtige parametre som for eksempel sundhed. Mennesker er forskellige, og udfordringerne i vores boligområder fikses ikke via én formular, der virker på alle.
Bo Mouritzen og Michael Buch-Barnes er henholdsvis sekretariatsleder i Brøndby Strand Projektet og formand for Brøndby Boligselskab
Højhuse burde være forbehold mennekser uden diagnoser. Man sender jo heller ikke psykisk syge ud i rummet.
"Ligesom vi vil opfordre til at ændre de kriterier, der alene udskammer ufaglærte beboere, der er i beskæftigelse."
Spørgsmålet er, hvorfor nogen i det hele taget skal udskammes, være det de ufaglærte, førtidspensionisterne, de etniske minoriteter, eller folk med psykiske lidelser?
Er det ikke snarere dem, der gedulgt og straffrit beriger sig på andres bekostning og forsamler sig i rigmandsenklaver i millionvillaer eller penthouselejligheder, samt de politikere, som giver dem skattestop, skattelettelser, skattehuller og skattely, der burde skammes ud?
Det store problem med velfærden, som den har udviklet sig, er den snigende samtænkning! Da vi i sin tid fik cpr-registret, lovede politikerne højt og helligt, at samkøring af registre ingensinde ville finde sted. Siden kom undtagelse på undtagelse, indtil det var den herskende logik, at det selvfølgelig var i orden; men det er det nu ikke, for de forskellige måder, folk kan have brug for hjælp fra det offentlige på, er jo vidt forskellige. Behovet for en bolig, man kan betale, bør som tilforn udløse boligstøtte ud fra indkomstkriterier, og ikke andet; behov for sociale indsatser bør udløse en nødvendig hjælp til relevante tilbud, herunder en bistandshjælpslignende ydelse, der fjerner den dræbende økonomiske armod, der kan stå i vejen for den positive tilgang, problemløsning kræver, systemet skal ikke være optimist på borgerens vegne, bare effektivt og omsorgsfuldt; behovet for og adgangen til beskæftigelse bør være en rettighed efter en vis periodes ledighed - evt. bør den kunne erstattes af revalidering mhp. et job, borgeren kan bestride; er man ude af stand til at arbejde pga. fysisk eller psykisk sygdom, skal man pensioneres.
Alle disse rettigheder var indlysende for et par årtier siden, mens landet var i en langt vanskeligere økonomisk situation.
Desværre kom velstand og forkælelse på tværs.
Endnu en rigtig god artikel, og fra folk man fra politisk side jo burde tage og lytte til, om de såkaldte parallelsamfund...
...der faktisk slet ikke eksisterer:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forskere-parallelsamfund-er-no...
Alle rationelle mennesker i Danmark burde altså tilslutte sig de borgere, der i forvejen ser ghettopakken og dens kriterier som uretfærdige og forkerte.
@Søren Kristensen
Kan du ikke lige forklare hvorfor folk med psykiske diagnoser ikke bør bo i højhuse? Har folk med personlighedsforstyrrelser problemer med at gå op ad trapper, eller hvad forestiller du dig?
Er hele problemet ikke, at oplæggets forfattere har misforstået formålet med ghettopakken og er faldet for politikernes propaganda?
Almene boliger skal ikke generere profit og er generelt godt vedligeholdt.
Dvs de er konkurrenter til det private udlejningsmarked, hvorved de begrænser indtjeningsmargenen for politikernes donorer.
En del af dem ligger også på attraktive adresser.
Ghettopakken sørger for, at donorerne får adgang til, at købe gode boliger billigt og score store gevinster.
Ghettopakken sørger for at fjerne mængden af almene boliger, hvorved konkurrenter fjernes og indtjeningen kan stige for politikernes donorer.
Ghettopakken taler til den indre svinehund, hvor man kan straffe muslimer og nassere på overførselsindkomst.
Ghettopakken opretholder fokus på brune indvandrere og kriminalitet som emne, ved at listernes opdatering bliver offentliggjort hvert år.
Derved kan politikerne opretholde illusionen af brune indvandrere og kriminalitet som problem. Politikerne kan vise handlekraft og fjerne fokus på den politik de i virkeligheden fører.
Ghettopakker udrenser socialt uønskede, som de rigtige mennesker ikke gider se på, fordi der reelt ikke er alternative boliger til de udrensende i byerne.
Ghettopakken formål er ikke, at løse sociale problemer, derfor er kriterierne heller ikke logisk, ikkediskriminerende eller påvirkelige af rational virkelighed.
Og før man ikke forstår det, bruger man sine kræfter på at bekæmpe vindmøller.
@Bjørn Pedersen
Eftersom et velkendt symptom på psykisk sygdom er isolation, forestiller jeg mig at folk med den diagnose kunne have mere gavn af let adgang til det sociale liv som udspiller sig mere jordnære omgivelser, hvor de let og umiddelbar adgang til fællesarealer og dermed social aktivitet. Men du har ret så langt, som at jeg ikke har noget videnskabeligt bevis for min antagelse. Det er egentlig bare en fornemmels som jeg dog finder underbyggget ved folk med mange penge og masser af social kapital sjældent slår sig ned i et højhus, i hvert fald ikke uden det har visse arkitektoniske kvaliteter der kan sikre at det samtidig virker som social markør, der underbygger velstanden. Altså må der ligesom være noget der er bedre ved at bo tæt og (forholdsvist) lavt, siden nu den boform understøttes af boligpriserne og jeg vælger at antage at dette "noget" også har noget med mulighederne for socialt liv at gøre. Men igen,har du ret, for så vidt dette også kun er en antagelse, som jeg ikke har noget videnskabetligt bevis for. Ikke desto mindre tror jeg der noget om snakken.
I lighed med andre europæiske lande, så har man - hvor muligt - søgt dels at gentrificere flest mulige bydele og derved sikre bedre plads til (øvre) middelklasse og/eller også folk, der kun er i DK en begrænset del af året. Eller sikre, at Blackrock har kunnet opkøbt også store dele af DK´s boligmasse. Det på de attraktive adresser, tæt på bymidten eller grønne eller havneområder.
Dels søgt at privatisere og konkurrenceudsætte mest mulig boligmasse - herunder søgt at få revet mest mulige kommunale/sociale og almene lejeboliger ned og i stedet bygge privatejede boliger eller få dem moderniseret, så de oprindelige beboere ikke længere har mulighed for at betale den forhøjede husleje. Dette har så i ind- og udland været begrundet og legitimeret med det samme: Spændende narrativer og fortællinger om dovne nasserøve og de brune over-kriminelle i ghettoer.
Også her tænker jeg: De gør det her med vilje. Fordi: HVOR dumme er alle disse velbetalte akademikere, der sidder i hobetal og enten producerer "evidens" for dit og dat og/eller er ansat til at "omsætte" al den "evidens" til virkelighed, få den implementeret? Nej vel! Disse tiltag og så mange andre, der er taget i DK igennem de sidste mange år - de er politisk motiveret. HVOR "evidens" herfor opleves at være produceret efterfølgende. Det samme gælder de tilhørende narrativer, der legitimerer politiske ønsker i en bestemt retning. DERFOR skal man heller aldrig undre sig over, at der tit er noget, der ikke giver mening i "virkelighedens verden".
@Søren Kristensen
Jeg har selv en personlighedsforstyrrelse, og bor på 3. sal i et alment boligområde. Ikke et "højhus", men højt nok til at det blæser mere heroppe. Der er fællesskabsarealer i området. Det er nu ikke højden på adressen, der gør at man ikke måtte have lyst til at isolere sig selv. Isolationsbehovet styres af tanker, der er de samme uanset hvor og hvordan du bor og hvor mange der bor omkring dig. Isolation er, som du selv bemærker, et symptom.
Det var først og fremmest prisen, der bestemte at jeg slog mig ned her. Du har sikkert ret i i, at det for nogle beboeres vedkommende er det at bo i et fællesskab, er styrende for deres valg af almene boliger. I mit almene boligområde, er der ét højhus... og så en masse, nyere to etagers boliger på rad og række. Med små haver. Det er mit indtryk (har ikke boet her længe), at det er beboerne i de nyere boliger, der er mest engagerede i bestyrelse og beboermøderne.