I balladen om bededagen fremstilles folkekirken gerne som interessent. Kirkens funktionærer og folkevalgte: Præster, biskopper, menighedsrådsfolk og andre engagerede udtrykker vrede og sorg, når en gammel helligdag, uden at folkekirken er hørt, nedlægges af statsmagten.
Uanset hvad man ellers kan mene om store bededag, udtaler kirkeligt engagerede sig som folkekirkens stemme: Hvad folkekirken føler og mener, hvor hårdt nedlæggelsen rammer folkekirken, at statsmagten tilsidesætter folkekirken. Intet mindre end »historisk«. I den forbindelse næppe venligt ment.
Man kan forstå, at folk i kirken føler sig berørt, når en religiøs markeret mærkedag således rives bort under knæfaldet.
Mere kringlet er det, når talspersoner i medierne på folkekirkens vegne udtrykker folkekirkens mening.
Uden at journalisterne, skribenten bekendt, stiller dybdeborende modspørgsmål, rettes vreden som nævnt mod regeringen, der gennemfører helligdagsnedlæggelsen angiveligt uden at tage hensyn til folkekirkens holdning. Således må man tolke de mange forholdsvis ensartede kirkelige formuleringer i radioernes nyheder.
Triumviratet magt kan omskrives til " intet over intet ved siden af" - dvs. vi skider på alt og alle. Tak til Metz om oplysninger om "den ufuldendte" grundlov,
Folkekirken kan man heldigvis melde sig ud af. Foruden at spare penge, har det den fordel, at man lever evigt. Der er nemlig ingen steder at blive begravet så. Langt være er det med kongehuset. Det kan man ikke melde sig fra. Her er man tvunget til at betale med sine sure penge til at kronprisen kan lege aktion mand verden rundt.
Jesper Johannsen: Du får ikke den fordel at leve evigt. Du kan blive begravet på kommunale kirkegårde, du kan få din aske strøet ud over havet og nu er der kommet skovkirkegårde. Og så er der sikkert andre muligheder, jeg ikke lige kender.
"Folkekirken kan ikke, som flere præster mener var passende, tilspørges om en helligdags fremtid.
Hvem skal man spørge? Hvem skal svare?"
.
Højesteret har svaret.
"Grundlovens paragraf 4 fastslår, at "den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten".
I et folketingssvar i 2012 vurderede Justitsministeriet, at "det indebærer, at lovgivningsmagten skal respektere den evangelisk-luthersk lære, således at der blandt andet ikke lovgives eller administreres i modstrid hermed".
Justitsministeriet skriver i samme svar, at det efter ministeriets opfattelse må "antages, at en eller flere af folkekirkens helligdage kan afskaffes eller flyttes, hvis en sådan afskaffelse eller flytning ikke strider mod den evangelisk-lutherske lære".
Ifølge professor i kirke- og religionsret på Københavns og Roskilde Universiteter Lisbet Christoffersen kan den vurdering dog ikke laves uden inddragelse af biskopperne.
* Højesteret gav grønt lys til ægteskab af samme køn i kirken:
Louise Schack Elholm har i et interview med Kristeligt Dagblad 9. januar henvist til en dom fra Højesteret fra 2017. Her sagde Højesteret god for, at man ved lovændring havde tilladt, at to af samme køn kunne blive gift i kirken.
Højesteret udtalte, at lovgivningsmagten og regeringen har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en regulering af folkekirkens forhold.
Ifølge Højesteret var der ikke grund til at tilsidesætte vurderingen af, at ordningen om ægteskab mellem samme køn i kirken lå inden for det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag og dermed inden for rammerne af Grundlovens paragraf 4.
Højesteret lagde vægt på, at landets biskopper var inddraget, og at der var indhentet et notat fra Københavns biskop, der fandt, at ordningen ikke var i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag."
Og når biskopperne skal spørges, jf. højesteretsdom fra 2017, er det i 2023 vel kun rimeligt, at folket også spørges?
Vi har jo ikke bispevælde i Danmark, vel?
Næsten 75% af den danske befolkning er medlemmer af Folkekirken. Og hvis medlemsprocenten er faldet skyldes det primært udefrakommende faktorer (bogstavelig talt).
At danskerne alligevel bakker op om Folkekirken skyldes antagelig at kirken er rummelig. At ingen skal føle sig som en dårligere kristen fordi vedkommende f.eks. lever i et homoseksuelt forhold. Og at ingen skal føle sig som en dårligere kristen fordi vedkommende ikke abonnerer på f.eks. en bestemt udlændingepolitisk eller miljøpolitisk opfattelse.
Kirken bør selvfølgelig høres når sagen vedrører dens egne anliggender. Og afskaffelsen af en religiøs helligdag må afgjort siges at henhøre i den kategori. Men Gud fri os (sic!) for et religiøst ”Vogternes Råd, - et præstestyre hvor religionen er overdommer i alle anliggender.
I folkekirken skal du ikke visiteres til hjælp. Der er ingen målgruppevurderinger eller funktionsbeskrivelser.
Der er mennesker, som på godt og ondt får lov til at hjælpe og tale med menigheden med humanisme og ikke økonomistyring som ledestjerne.
For mange opleves jobcentre og kommunale sagsbehandlere som del af et semifascistisk overvågningsapparat, der har til formål at krænke og ydmyge, ikke hjælpe.
Den der kritiserer folkekirken, har ikke været i fingrene på stat eller kommune.
Folkekirken er ikke overflødig, på trods af sine fejl og mangler.
Hyrdebrevet af 3. oktober 1943 var en protest mod jødeaktionen. Helt meningsløs er folkekirken altså ikke.
Hvad angår store bededag så blev den vist indført af statsmagten. Så lad os besvare spørgsmålet om afskaffelse på samme måde som Jesus besvarede farisæerne adspurgt om man skulle betale skat.
“Giv kejseren hvad kejserens er og Gud hvad Guds er”.
Det er ikke et spørgsmål om at være
for eller imod store bededag som en fridag, vi vil alle gerne holde fri, ikke sandt?
@Claus Petersen
"Næsten 75% af den danske befolkning er medlemmer af Folkekirken. Og hvis medlemsprocenten er faldet skyldes det primært udefrakommende faktorer"
Dit udsagn holder ikke vand. Medlemsprocenten er for det første 73,2%.
https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-tal/medlemmer
Antallet af indvandrere og deres efterkommere udgør samlet 14%, af befolkningen i Danmark og kan derfor åbenlyst ikke godtgøre at medlemsprocenten i folkekirken er de opgjorte 73,2.
Danmarks befolkning består 1. januar 2022 af 5.873.420 personer. Heraf har 86 pct.
dansk oprindelse, mens 11 pct. og godt 3 pct. er henholdsvis indvandrere og efter-
kommere. Blandt indvandrerne i Danmark kommer 57 pct. fra et ikke-vestligt land.
For efterkommerne er andelen med ikke-vestlig oprindelse 82 pct.
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=44690&sid=indv...
At medlemsprocenten af folkekirken derfor kun udgør de nævnte 73,2% skyldes udmeldelser, du kan som bekendt kun opsige et abonnement der allerede er tegnet.
https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-tal/medlemmer/in...
@John Johansen
Tilsyneladende har du ved læsning af min kommentar overset ordet ”næsten”, som ifølge ordbogen betyder ”ikke helt, men tæt på”. Og vi er vel enige om at 73,2% er "ikke helt, men tæt på" 75% ?
Beklager mit brug af ordet ”primært”, som åbenart kan misforstås ;-).
I stedet for burde der måske have stået: ”overvejende, men ikke udelukkende”.
@Claus Petersen
1,8% lyder af lidt men i reelle tal svarer det til 105069 borgere, eller noget der svarer til 4 mandater i folketinget for et parti der er nået over spærregrænsen.
Der er ingen misforståelse omkring din brug af ordet primært, og intet havde været ændret ved brug af synonymer af samme. Du har simpelthen ikke styr på fakta og tal, omkring det du udtaler dig om.
Metz savner en fast folkekirkehånd- eller -stemme, der svarer, når man ringer og spørger. Det kommer måske inden 2935 hvor der oprettes en slags styrelse for folkekirken der med garanti får en public service-funktion. Under Kulturministeriet. Den kan Metz sikkert ringe til.
Mærkeligt i øvrigt, at Metz savner en fast hånd om den danske folkekirke. Jeg troede han var en slags ny- grundtvigianer, karsk, frimodig og tilhænger af frihed for 'ord, der gør levende?'
2035...
@John Johansen
Vil det være for meget at bede dig om at forholde dig til substansen i debatten, (f.eks. resten af min kommentar) i stedet for blot at fortsætte med at sutte på håret i suppen.
Ordet ”næsten” betyder som allerede nævnt ”ikke helt, men tæt på” ifølge ordbogen.
Dine gentagne og grove påstande om at jeg ikke har styr på mine fakta agter jeg ikke at forholde mig til. De er ”næsten” intelligente”.
@Claus Petersen
Det er en fantastisk opbakning folkekirken har, i form af passive medlemskaber.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kun-24-procent-g%C3%A5r-i-ki...
Det skyldes måske manglende rummelighed, med præster der med loven på deres side, nægter at vie fraskilte og homoseksuelle.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/flertal-er-imod-praester-...
Det eneste rigtige i et oplyst demokrati, som det Danske, i forhold til tro og medlemskab af en given trosretning er, at det kræver at man som person har opnået myndighedsalderen ved indmeldelse, fremfor tvangsmedlemskab gennem dåb/konfirmation besluttet af forældre.
Gud forlanger ikke medlemskab af en fanklub, og kræver ikke at du opsøger klubhuset, for at den vil favne dig, "thi gud er allestedsnærværende", den kræver bare at du optager guds kærlighed i dit hjerte, og lever med næstekærlighed til dine medmennesker.