Klimakrisen kræver handling, for ellers er det umuligt at nå i mål med vores nødvendige, grønne ambitioner. Og her er handelspolitikken essentiel – især når det kommer til klima og oversete menneskerettigheder.
Som liberal er jeg fuldt bevidst om alle fordelene ved frihandel og international integration. Men alt for ofte har verdenslederne været for ensporet, i måden vi har konstrueret konkrete handelsaftaler på.
Der er særligt to forhold, der underminerer både klimahandling og generel fremgang i de nuværende handelsaftaler.
For det første undermineres de oprindelige folk alt for ofte i frihandlens navn. For eksempel befinder langt størstedelen af Brasiliens oprindelige folk sig i Amazonas, der grundet den seneste handelsaftale mellem EU og Mercosur er ved at brænde til grunden. Dette betyder, at det oprindelige folk ikke blot fratages deres ejendom, men også diskrimineres, marginaliseres og i de grelleste tilfælde udryddes.
Det andet store problem med, hvordan vi konstruerer vores handelsaftaler, beror på sanktioneringssystemet, for den standard, som EU konstruerer handelsaftaler ud fra, har et forældet system, udtænkt fra tiden før parisaftalen og klimahandlingen. Med det kan aftaler falde igennem, hvis man beslutter sig for at hæve tolden på tun, mens man er handlingslammet, når ens handelspartnere fordriver de indfødte og brænder klodens lunger til jorden.
I for lang tid har vi anskuet problemerne fra en snæver neoklassisk økonomisk vinkel, hvor vi med åbne øjne har sat kolde kontanter over klimaet og indfødtes rettigheder.
Men forstå mig ret – globaliseringen og den øgede frihandel har løftet milliarder af mennesker ud af fattigdom, samt været med til at udvikle mange af de teknologier, som ikke blot skal løse klimakrisen, men også mange andre af fremtidens problemer. Vores rige, frie og demokratiske samfund eksisterer netop på grund af frihandel og den frie bevægelighed. Men det betyder ikke, at den nuværende politik er ufejlbarlig.
Handelspolitik er ikke bare handelspolitik. Handelspolitik er klimapolitik. Handelspolitik er menneskerettigheder. Handelspolitik er vores måde at forme verden i billedet af det liberale demokrati. For vores politik skal forbedre verden – ikke forværre den.
Simon Andersen er skatte- og Finansordfører i Venstres Ungdom
