Kronik

Havet er vores moderlige ophav, og for længe har vi misbrugt det

Mens vi snakker om den grønne omstilling, må vi ikke glemme den blå. Vi må sætte en prop i udsivningen af kemi og giftstoffer fra det grønne Danmark til det blå
Man sejler glade sammen med tyske turistsejlere fra havn til havn i Det Sydfynske Øhav. Havet er vores blå turistvaremærke, skriver Ib Ivar Dahl.

Man sejler glade sammen med tyske turistsejlere fra havn til havn i Det Sydfynske Øhav. Havet er vores blå turistvaremærke, skriver Ib Ivar Dahl.

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Debat
26. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Da jeg som ganske ung sejlede ud med en kutter som fiskerdreng, skete det til tider, at vi fik skade på vore redskaber. Så sad vi på dækket med knivene og skar et passende antal masker bort for derefter at håndtere bødenålene og sy nye masker i. Stumper af net og bødegarn kastede vi ud over siden.

Senere kom jeg i langfart som messedreng. I dårligt vejr med rullende søgang kunne det ske, at et par tallerkner og glas strøg på dørken og blev splintret, selv om der var dækket pænt op mellem slingrerigler på messebordet. I sådan en situation kunne det lyde fra en styrmand: Fej op, Peter, og sæt det ud på den blå hylde. Man fulgte naturligvis ordre, gik ud til rælingen med fejebakken fuld af skår og kastede det i bølgerne.

Uvanen med at sætte affald ud på den blå hylde er dog ikke en, som kun vi fiskere har haft engang. Det sker hver dag, og i et langt større omfang.

I traditionelt dansk landbrug er vi eksperter i intensiv dyrkning af monokulturer. Markerne gødes med kemiske gødningsstoffer og holdes fri fra uønsket vækst og skadedyr med pesticider. Den mindre del af kemien, som planterne ikke når at optage i en vækstsæson siver gennem dræn, bække og åer til havet. Dertil kommer kemikalier i spildevand fra byer og industri, som trods en vis rensning afgives til havet. Ud på den blå hylde.

Miljøplaner virker ikke

Gennem årene har Danmarks regering og folketing vedtaget flere på hinanden følgende vandmiljøplaner. Det har bare ikke hjulpet. Tværtimod er biodiversiteten i havet blevet stadigt dårligere. Alene i det sydlige Lillebælt og store dele af Det Sydfynske Øhav er der udbredt iltsvind i mere end halvdelen af havarealet.

Det betyder konkret, at havbunden er dækket af et såkaldt liglagen, som består for eksempel af svovlbakterier. Alt andet på havbunden er dødt, muslinger, søstjerner, krebsdyr. Fiskene er flygtet andre steder hen. Når erhvervsfiskere kommer på stederne med deres redskaber, er der intet at fange. Havet er døende.

Flertallet af danskere synes ikke berørt af det døende hav. Solnedgangen over havet er lige så smuk som altid. Bøgen spejler stadig sin top i bølgen blå.

Man sejler glade sammen med tyske turistsejlere fra havn til havn i Det Sydfynske Øhav. Havet er vores blå turistvaremærke. På sommerdage stryger sejl om klint og næs. Liglagnet på havbunden ser man ikke. Over øhavet skinner solen, og brisen er frisk.

På overfladen er der dog ting, man ikke gider se på. Langs den jyske vestkyst og i Sydlige Lillebælt midt mellem Helnæs og Als har man planer om at opsætte store vindmøller. Der er etableret modstandsgrupper mod møllerne med en næsten bizar argumentation: Vi går ind for vindmøller og grøn omstilling, men ikke så tæt ved kysten. Videnskabelige resultater politiseres, og man henviser til trivsel for marsvin og fugle uden dokumentation og uden at indrømme: Det handler om landskabsestetik. Intet andet.

At møllernes fundamenter i havet fremmer biodiversiteten som levested for muslinger og alger, ser man bort fra. Man orker ikke at se på møller fra vinduerne i sommerhuse og strandvillaer. Ud på havet med dem. Så langt ud på den blå hylde, at de ikke kan ses fra land.

Vi forlanger af vore valgte politikere, at de skal arbejde for omstilling. Underforstået: Bare det ikke berører vores dagligdag. Vi bør alle omstille os. Blå omstilling er en nødvendighed.

Slam og spildevand

Løfter jeg blikket fra min sydfynske hjemstavn og ser lidt længere ud på det danske hav, bliver synet ikke meget bedre.

Blandt de kortvarige havfænomener er dumpning af giftigt havneslam, som politikere, beregnere og forvaltere af havmiljøet har tilladt på særligt udpegede steder til havs. Klapning, har regnedrengene kaldt det, selv om der ikke er noget at klappe ad.

Havnene skal holdes dybe, så større skibe kan besejle dem, eller nye havområder skal inddæmmes og tillægges byernes bebyggede arealer. Før man kan indvinde et havareal til bebyggelse, må gammelt slam fjernes. Havneslam er fyldt med giftstoffer. Det graves op og fragtes til havs, før det dumpes på den blå hylde. Følgevirkning er død og ødelæggelse på havbunden i miles omkreds, fordi strømme i havet fører slammet vidt omkring. Skulle døde planter, havdyr og måske snavset vand drive ind på en kendt badestrand, vågner pressen igen. Kortvarigt.

I mange år har fiskere fra især Agersø oplevet, at deres fiskevand ødelægges af kemi. Et stort rensningsanlæg ved Stigsnæs, RGS Nordic importerer mod betaling spildevand fra den norske olieindustri og renser det for nogle få procent olierester, men giftige tungmetaller udledes direkte til havet. Agersø Sund og omgivende farvande er døende. Den blå hylde kan ikke bære flere giftstoffer.

I 2021 blev der fundet forhøjede mængder af PFAS på en mark ved Korsør. Det er en del af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.

Nu i 2023 har man offentliggjort yderligere fund af alt for store mængder af stoffet i det græs, hvor produktionsdyrene græsser. Stoffet er skadeligt for mennesker og kan forårsage problemer for fertilitet og ufødte børn, som får stoffet ind med modermælken. PFAS er desuden under mistanke for at være kræftfremkaldende.

Meget tyder på, at PFAS kommer i land med skum fra havet. Senest har dagspressen oplyst, at der forekommer for store mængder PFAS i økologiske æg. Stoffet stammer sandsynligvis fra det fiskemel, der blandes i foderet. Den økologiske producentforening oplyser, at fiskemelet i hønsefoder vil blive udfaset. PFAS i havet tager man tilsyneladende ikke stilling til. Det er måske også for meget forlangt.

Den blå omstilling

Danmark ligger, som vi ved mellem tvende have, Østersø og Vesterhav. Der kæmper småfiskere mod fiskeriforbud og kvoteordninger. Også folk i blå busseronner er ved at uddø. Kun store fiskeskibe er i stand til at sejle langt til havs med deres kæmpetrawl og net. Folkene om bord med støvlerne på arbejder som en slags fabriksarbejdere på gyngende grund. Ejere og redere sidder i land og skummer profitten, så længe bukserne og revisorrapporterne holder.

I og på oceanerne er tiltagende problemer og ubalancer synlige. Polernes ismasser smelter og ændrer havstrømmenes globale retninger og omfang. Vandstandsstigninger øges, og lavtliggende kyster står i fare for oversvømmelse. Klimaforandringer som følge af CO₂-udledninger, siger vi. Den årsag gælder måske for dødeligheden af havenes koralrev.

Overfiskeri er imidlertid en ikke særlig erkendt årsag til dårligdommene. I disse år har vi talt op ad stolpe og ned ad vægge om grøn omstilling. Godt det samme og godt med de tiltag, der er foretaget.

I vores fælles samtale om det emne har vi tilsyneladende glemt den blå omstilling.

Snart skal vores nye regering i gang med at forhandle en landbrugsreform. Det vil ikke gavne havet meget at belægge kobøvser med en grøn afgift. Hovedopgaven må være en gang for alle at få sat en prop i udsivning af skadelig kemi og giftstoffer fra det grønne Danmark til det blå.

Havet er vores moderlige ophav. Vi har misbrugt det. Skaderne er sket. Vel er havet omkring Danmark kun en dråbe i den blå planets oceaner, men en blå omstilling er et godt sted at begynde. Det bør gøres lokalt af den danske regering i samarbejde med civilsamfundet og globalt gennem EU og FN.

Ib Ivar Dahl er forfatter og pensioneret bådfører

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Knud Jeppesen

Flot og meget velskrevet indlæg der sætter fingeren på mange ømme punkter, og det med at folk interesserer sig mest for det der foregår lige foran næsen på dem. Tankevækkende og viser præcist, at der er mange der skal indse tingenes tilstand og alle skal yde en indsat for, at vi får en bedre natur -både det vi kan se og ikke mindst der hvor vi ikke kan se det. Så tak for "opråbet" med håb om, at det sætter nogle ting i gang hos mange flere for at yde en fælles indsats!

Jesper Kloppenborg, Jens Mose Pedersen, fin egenfeldt, Rasmus Knus, Torben Skov, Andreas Lykke Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Mette Johansson, Malcolm McGugan, Morten Olsen, Mogens Holme, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Ete Forchhammer , Niels K. Nielsen, Anders Bentsen og Morten Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Tak Ib Ivar Dahl, det du siger kunne jeg nok ikke udtrykke så flot, selv om min holdning ligger tæt på det samme.

Jesper Kloppenborg, fin egenfeldt, Rasmus Knus, Peter Beck-Lauritzen, Mette Johansson, Carsten Munk, Morten Olsen, Mogens Holme, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Ete Forchhammer og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Blå omstilling! Det udtryk vil jeg udvide den grønne omstilling med, men måske først når jeg har sikret mig at Christiansborg-blå ikke falder nogen ind…
Havblå? Grøn-blå?

erik pedersen

Der er jo intet belæg for at fritage landbruget for omstilling. Problemet er at det ikke kun er landbruget der skal omstille. Det er os alle- røde grønne blå og sorte. Overbefolkning / overforbrug / overproduktion. Der er ingen snuptagsløsninger og formentlig når vi ikke ikke mål, Vi kan glæde os over solnedgang og at den står op igen i morgen . Hvor mange generationer der får mulighed for det, står hen i det uvisse

Søren Kristensen

Igen, fordi vi er alt for mange - om den livsstil vi åbenbart ikke kan undvære.

Peter Beck-Lauritzen

Fin artikel=præcis hovedet på sømmet! Tak. Læste at der fiskes meget store mængder krill ved Sydpolen. Er ulovligt, da der ikke kan gives fisketilladelser til nogen ved Sydpolen. Krill er en vigtig del, faktisk et af bindeleddene til større dyr, pingviner, sæler og hvaler, i fødekæden. Sådan er det, når fjolser fisker, der såvel som her, ureguleret, med bundtrawl og store "hav-støsugere"/not-net!

Jesper Kloppenborg, Anders Bentsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

En overset kilde til den menneskeskabte CO2 udledning sker gennem fiskerfartøjer, der trawler bunden af havet hvorved der frisættes enorme mængder CO2, som befinder sig i havbundssedimenterne. Den undsluppende CO2 finder derigennem vej ud i vandet og siden til i luften ovenover. Globalt udleder trawlfiskeri mere CO2 end flyindustrien.

Peter Beck-Lauritzen, Rasmus Kristiansen, Jesper Kloppenborg, Mogens Kjær, Anders Bentsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Jeg kom på Møn som barn og jeg kommer der stadig nu snart 40 år senere.

Når jeg badede ved Ulvshale strand som barn var der et væld af liv i strandkanten. Småfisk, tangål, rejer og jeg kunne nærmest ikke sætte en fod ned på havbunden uden at der var en lille fladfisk som skyndte sig væk i en fart. Kan sagtens huske den kildende fornemmelse det gav.

I dag er der helt dødt. Det er en begivenhed hvis man ser en enkelt tangloppe.

Vandmænd og brandmænd er der dog stadig. Og havet ser stadig smukt ud når man står ogkigger på det på en sommerdag.

Men dødt. Det er det.

Peter Beck-Lauritzen, Rasmus Kristiansen, Jesper Kloppenborg, erik pedersen, Anders Bentsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@ Peter Beck-Lauritzen

Det er næppe ulovligt at fiske krill ved sydpolen. Jeg citerer fra nedenstående hjemmeside:
https://www.vipra.dk/baeredygtigt-omega-3-fra-krill/

I 1980 blev organisationen CCAMLR etableret på baggrund af en international konvention med det formål at overvåge og bevare marinelivet omkring Antarktis.

Fangsten af krill olie har siden da været reguleret ud fra et forsigtighedsprincip om at sikre at økosystemet omkring Antarktis altid skal forblive bæredygtigt.

CCAMLR regulerer derfor krill fiskeriet ud fra grænseværdier, som sikrer, at der altid er en sund ynglende bestand af krill, og at der er nok krill til at spise for de rovdyr (eks. hvaler og pingviner), som lever af krill.

Dette gør, at økosystemet ikke påvirkes, og at der ikke sker overfiskeri af krill. Ud fra en krillbestand på 60 millioner tons i biomasse har CCAMLR sat grænsen for fangst til 1 % om året.

Den årlige fangst er dog kun på omkring 0,3 %, hvilket gør, at fangsten af krill omkring Antarktis er yderst bæredygtigt, og med til, at du med god samvittighed kan få dit Omega-3 tilskud igennem krill olie" .

Lad mig tilføje, at fiskeriet tilsyneladende kun foregår i det såkaldte "område 48", der udgør ca. en fjerdedel af havet omkring Antarktis.

Ete Forchhammer

Søren Kristensen; "den livsstil vi åbenbart ikke kan undvære"... Vel kan vi så, men det store flertal i "vi" VIL ikke.

Peter Beck-Lauritzen

MK: Tak for info. CCAMLR har påpeget, at IUU= ulovligt, ikke rapporteret og ureguleret fiskeri finder sted i Konventionsområdet. Dette fiskeri er forsøgt stoppet af Sea Sheppard. Alle lande er ikke medlemmer af CCAMLR og mener derfor ikke, at fiskeri efter krill omfatter dem (bl.a. Phillipinerne, Indonesien). Krill mængden er i kraftig tilbagegang, som følge af højere temperaturer i Antarktis.