Det vakte en slags ramaskrig blandt medier og politikere herhjemme, da det i slutningen af 2022 kom frem, at de ukrainske myndigheder havde annulleret DR-korrespondent Matilde Kimers militære akkreditering med den konsekvens, at hun ikke længere kunne arbejde som journalist i landet.
Dansk Journalistforbund kaldte det et »et tilbageskridt for pressefriheden«. Den nytiltrådte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var enig i kritikken og bekendtgjorde den sågar for sin ukrainske kollega, Dmytro Kuleba.
I starten af 2023 fik Kimer sin akkreditering tilbage, og sagen har således foreløbig fået en lykkelig afslutning.
Ikke desto mindre er der grund til at påtale kritikken, der efter min opfattelse var både skæv og pinlig. Den vidner om en manglende forståelse for krigstilstanden og dens retsvirkninger. Det er urimeligt at bruge vores fredstidsstandarder for pressefrihed som målestok for forholdene i det krigshærgede Ukraine.
En eksistenskamp
Det er klart, at den annullerede akkreditering måtte vække personlig ærgrelse for Kimer, der har gjort en sublim indsats under sin dækning af krigen. Af samme grund er det forståeligt, at beslutningen blev begrædt af DR, Dansk Journalistforbund og af alle os, der ynder at følge med i udviklingen.
Lige så klart er det imidlertid, at disse hensyn blegner fuldstændig i lyset af Ukraines eksistenskamp.
Det gælder, uanset at beslutningen forekommer arbitrær set fra de varme danske stuer.
Det er militærets prærogativ under krigstilstand at træffe de beslutninger, som militæret finder nødvendige for at realisere krigsformålet (inden for rammerne af krigens folkeret).
Danmark har selv historiske erfaringer med præventive indgreb over for ytrings- og pressefriheden som følge af krigs- og belejringstilstand.
Her tænker jeg ikke først og fremmest på besættelsestiden, hvor det er en kendt sag, at pressefriheden var blandt de mange samfundsgoder, som den danske regering ofrede på samarbejdspolitikkens alter.
Mere oplagt er det imidlertid at drage paralleller til erfaringerne fra det 19. århundrede, herunder især de to slesvigske krige (1848-51 og 1864).
I begge tilfælde blev flere danske byer og områder erklæret i belejringstilstand og civilbefolkningen underlagt strenge regimer dikteret af militære myndigheder. Det gjaldt eksempelvis Als den 12. maj 1849. Det fremgår af generalstabens værk om krigen, at den mest »synlige Virkning af Belejringstilstanden viste sig ved den skarpere Kontrol for at hindre, at Underretning om Forholdene paa Als kom til Fjendens Kundskab«.
Grundlovsdebatten
Parallelt hermed havde rigets bedste mænd forhandlet om og vedtaget Danmarks Riges Grundlov af 1849. Netop i relation til grundlovsudkastets bestemmelse om ytringsfrihed opstod en debat på Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
A.F. Tscherning bemærkede, at censur historisk var blevet brugt ved »enhver overordenlig Leilighed, … hvor een eller anden Landsdeel har befundet sig i en saadan Stilling, at Magten maatte samles og styrkes ved alle mulige Midler, der har man været nødt til at bruge gjennemgribende Midler af en saadan Art, at endog Censuren har været af de meget milde«.
Han forudså, at der kunne blive behov for at afvige fra grundlovens løfte om trykkefrihed, men han mente ikke, at man skulle indsætte en udtrykkelig bestemmelse herom. Hertil var der bred opbakning blandt grundlovsfædrene, herunder fra de store danske jurister A.S. Ørsted, T. Algreen-Ussing og A.F. Krieger.
Mange sønderjyder og fynboer måtte stifte bekendtskab med belejringstilstanden igen under krigen i 1864. Presse- og ytringsfriheden fik igen trænge kår – vel at mærke i strid med grundlovens ordlyd.
Som det ses, er der visse ligheder mellem de danske eksempler på belejringstilstandens retsvirkninger og de ukrainske forholdsregler, der ramte Kimer.
Naturligvis var det en anden tid. Men grundsynspunktet er universelt: Grundloven og menneskerettighederne har fredstid for øje og kan i nødvendigt omfang suspenderes for at afværge alvorlig fare for staten og dens institutioner.
Vi bliver nødt til at udvise en udstrakt tolerance over for de beslutninger, som ukrainerne træffer, mens krigen raser. Andet er taktløst.
Dette forhindrer naturligvis ikke, at man på de indre linjer kan arbejde på en løsning.
For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg er klar over, at Ukraine også har haft problemer med menneskerettigheder og retsstatsprincipper i fredstid. Pointen er, at det er underordnet i den nuværende situation. Når Putin er færdig med at dræbe og ødelægge, og Ukraine skal genopbygges og indlemmes i Vesten, kan vi passende genoptage diskussionen. Hver ting til sin tid.
Rasmus Grønved Nielsen er dr.jur. og lektor ved Københavns Universitet
"Vi bliver nødt til at udvise en udstrakt tolerance over for de beslutninger, som ukrainerne træffer, mens krigen raser. Andet er taktløst."
Og dertil - DUMT!
Vi kan så fint sidde i DK og diskutere store bededag, inflation og energipriser - og have råd til at mene, at journalisters informationsret og -pligt er essentiel.
Til aftenkaffen...
Andre steder er den diskussion en luksus!
Og det er privilegieblindhed ud over alle grænser ikke at forholde sig til det!
Dette skal ikke forstås sådan, at jeg ikke mener, ytrings- og oplysningsfrihed ikke er noget værd.
Men når man i Ukraine nogen steder står med udbombede vand-, el-og varmeforsyninger i en kold vinter - og nogen steder fødevaremangel...
.. så kan jeg altså ikke hidse mig op over, at man har bedt Mathilde Kimer finde anden beskæftigelse udenlands i stedet for at bruge tid på at få svar og udtalelser fra de "vagthavende", der her og nu har nok andet og meere vitalt at tage sig til.
Beklager.
@Det store spørgsmål
Det er en trussel vi står overfor af uhørt rækkevidde ikke set siden år 1945.
Jeg har håbet og troet på at den russiske militærledelse kunne tales til fornuft, men dette håb ser ud til at være en illusion.
Der er sket så mange forfærdelige overgreb i Ukraine, at det ikke længere er muligt at betragte Den Russiske Konføderation som en normal nation, listen over forbrydelser bliver længere og længere og værre og værre.
Det havde selvfølgelig for # Verdensfredens skyld # været ønskværdigt at bede om en forhandling nu låse fronten med en våbenhvile og en forhandlet fred mellem Ukraine og Den Russiske Konføderation. Men kan der overhovedet forhandles med et russisk diktatur som det nuværende og bliver en forhandling ikke bare til en gave til regimet i Kreml, så de kan forberede deres egentlige må at udvide Det Russiske Imperiums territorium med vold og magt. Herunder at destruere Ukraine fuldstændig som nation på linje med nationalsocialisternes forsøg på at destruere Polen som nation i 1939-1945.
Jeg tænker at vi i sidste ende er nød til at fastholde den fulde militære støtte til Ukraine og dermed risikere at vi før eller siden havner i krig med Den Russiske Konføderation selv. Bliver det tilfældet så er perspektivet på denne krig helt forandret. Der er ikke tale om en kamp om en interessesfære i Ukraine. Der er tale om en eksistenskamp mellem demokratierne og den frie Verden og så truslen fra dette vanvittige krigsgale regime i Kreml.
Husk konsekvensen: Den 3. Verdenskrig er desværre ikke langt væk og det er tid til at forberede sig på at krigen udvides med forsøg på, at overfalde og besætte Estland, Letland, Litauen. Sker dette er en krig uundgåelig og målet må være at krigen ender i Moskva eller ved Uralbjergene med den totale besættelse af hele Ruslands europæiske del for at sikre, at den russiske militære kompleks underlægges en allieret kontrol og aldrig mere fremover kan misbruges til at true Verdensfreden i Europa og i det frie Vesten.
Gid det ikke var realiteten men det ser ud til at være den faktiske virkelighed. Lukker vi øjnene og lader Ukraine gå under i russisk destruktion så har vi de facto inviteret til det næste overfald på andre nationer i Ruslands nabolag.
I første omgang:
Total og fuldstændig handelsblokade af Den Russiske Konføderation, indtil der er sket et regimeskifte i Kreml til det bedre. Et stop for krigshandlingerne i Ukraine er ikke længere tilstrækkeligt til at ophæve denne totale og fuldstændige handelsblokade med alle varer og tjenesteydelser til Rusland uanset indhold.
Formål at binde regimet i Kreml til at selv at skulle producere varer og dermed så kan de personer ikke indgå i krigsøkonomien . Formålet er på længere sigt at sikre at Den Russiske Konføderation ikke længere kan spille en afgørende rolle på globalt plan.
Hvis vi skal støtte Ukraine med våben og det ser uomgængeligt ud, så kan vil ligeså godt nu sætte alle sejl til. Fly artilleri kampvogne og alt militært isenkram foruden Atom våben. Risiko vi bliver selv involveret i krig med Rusland men jeg tænker risikoen er større ved at lukke øjnene holde sig neutralt og vente på at Regimet i Kreml kaster sig over et NATO land.
Gid der var bare et normalt menneske i den russiske militær ledelse, som kan se, at denne udvikling ikke kun fører Vesten og Ukraine hen i et hjørne ingen ønsker men at det også bliver årtiers isolation og ødelæggelse af Den Russiske Konføderation selv og efter det hvordan skal Den Russiske Konføderation se ud, hvis imperiet falder helt fra hinanden ?
VH
KFK
Indlægget opstiller en falsk præmis, nemlig, at krigskorrespondenter - muligvis - kan videregive oplysninger om militære operationer, placeringer, styrkeforhold, brug af bestemte våben osv. - og at disse kan falde i hænderne på modparten.
Ja, hvis det var sådan...Ukraines myndigheder har da heller ikke anklaget KImer for noget sådant. Hendes "brøde" består derimod i, at hun ikke har været myndighederne til behag, at hun har skrevet hvad hun se og hørte - og den slags er som bekendt subversivt, undergravende og hvad ved jeg.
Og det var med nogenlunde samme begrundelse, at Kimer blev smidt ud af Rusland .
Så også på dét punkt, ligner Rusland og Ukraine hinanden: De er lige autoritære., begge lande er korrupte, og styres af mafiøse oligarker. Forskellen ligger i, at det er Rusland, der har begået en forbryderisk og brutal invasion af Ukraine.
Naturligvis skal vi her i Vesten bakke op om det ukrainske folks ret til selvbestemmelse, men tag ikke fejl: Det ukrainske folk er ikke identisk med lederklikken i Kiev, der er indsat af USA/NATO, og som fører stedfortræderkrigen mod Rusland., hvilket landets krigsminister fornylig vedgik i et interview i BBC.
Også amerikanske politikere (LLoyd Austin) og generaler vedgår at der er tale om en styret aktion, og at formålet er at knække nakken på Rusland én gang for alle.
Det er vist kun her i landet, at det er forbudt at tale om stedfortræderkrig.
Matilde Kimer er en trænet journalist, der kender betingelserne for sit arbejde, og ved hvad hum må skrive, og hvad hun ikke må skrive.
Derfor falder indlægget til jorden, og er blot én lang stråmand, af en der ikke har orket at sætte sig ind i emnet.
Lige så slemt er det, at Inf. optager det forvrøvlede indlæg. Især i betragtning af, hvor mange velargumenterede og velunderbyggede debatindlæg fra læserne, der IKKE bliver optaget.
Særdeles velargumenteret og velunderbygget kommentar.
Tak til Rasmus Grønved Nielsen for moderationen at den paratreaktion der kom fra mange af os - inkl. mig selv - at det var chokerende, at det ukrainske myndigheder kunne finde på at fratage Matilde Kimer muligheden for at rapportere hjem til os om krigens gang.
Selv med de nødvendige begrænsninger, Rasmus Grønved Nielsen fremdrager, havde det været klogt af de ukrainske myndigheder at tage en grundig snak med Matilde Kimer om, hvor hun kom for tæt på de grænser, de anser for afgørende, inden de tog det ret drastiske skridt, at fratage hende muligheden for at arbejde i landet.
Tak til Inf for at bringe den glimrende kommentar!
@Nina Henningsen - 16. januar, 2023 - 06:45.
"Også amerikanske politikere (LLoyd Austin) og generaler vedgår at der er tale om en styret aktion."
Med fare for at blive beskyldt for at gentage mig selv: kan du ikke komme med henvisninger til den dokumentation, du helt sikkert må have for denne påstand?
For nogle år siden var der en læser, der skrev, at han og hans familie under besættelsen lyttede til BBC, selv om det var forbudt, fordi man ønskede at høre den ucensurerede sandhed. England var jo et demokratisk land med stolte traditioner for ytrings- og pressefrihed.
At tro, at man fik ucensurerede nyheder fra et land, der kæmpede med ryggen mod muren for sin eksistens, er meget naivt. BBC var underlagt jernhård censur fra efterretningstjenesterne.
Den samme naivitet går igen i kravet om, at Ukraine skal have pressefrihed i den nuværende situation.
i 1920'erne i Ukraine havde Makhnovchina under borgerligen hvor både polske Denin og Bolsjevikerne indvolderet. som Makhnos styrker kæmpede imod reglen at pressefrihede og forsamlingsfrihed ikke må fjernes, ligsom at også at i territoriet hvor Makhnochina styrede var militæreråd altid underlagt de civilebonde og arbejderråd altid have de sidste år over militzerne. Det betyder at menneksker der hvor afmange ike kunne læse og mindre uddannet og borgerkrigen var realt være end det ukrainie oplever nu .
"lederklikken i Kiev, der er indsat af USA/NATO, og som fører stedfortræderkrigen mod Rusland"
Hvor er jeg træt af idiotiske russiske løgne, der bliver videreformidlet som den evigtgyldige sandhed af søde, rare og godtroende folk, der er faldet i Ruslands propaganda-fælde.
Husk nu:
- Rusland lyver om stort set alt. Rusland lyver og lyver og lyver. Og lyver om at have løjet.
- Rusland lyver også om forholdene i Ukraine. Om overfald på russisk-talende, om nazier, om satanister, om bio-labs, om sygdomsspredende trænede fugle og myg, om beskidte bomber, om hvad ved jeg.
- Når Rusland nu er en bevist løgnagtig stat, så er det en dårlig idé at viderebringe info fra Rusland, for så hjælper man til med at sprede løgnene. Som fx den, som jeg indledte indlægget her med.
@Nina Henningsen - 16. januar, 2023 - 06:45.
Undskyld. Jeg glemte at spørge dig om en præcis henvisning til kilden til denne påstand:
"Det ukrainske folk er ikke identisk med lederklikken i Kiev, der er indsat af USA/NATO, og som fører stedfortræderkrigen mod Rusland., hvilket landets krigsminister fornylig vedgik i et interview i BBC."
Jeg kan se, at du endnu ikke har svaret på mit første spørgsmål om dokumentation, så du må gerne svare på begge samtidig.
@Lasse Schmidt - 16. januar, 2023 - 10:02
Jeg synes nu nok at fra Rusland er ønskeligt.
Men jeg er enig med dig i, at der er ufatteligt langt mellem troværdige oplysninger fra Kreml.
Skal man have info må man gå til kilder som Meduza...
Nina Henningsen 16. januar, 2023 - 06:45:
"Indlægget opstiller en falsk præmis, nemlig at krigskorrespondenter - muligvis - kan viderebringe oplysninger om militære operationer, placeringer, styrkeforhold, brug af bestemte våben osv. - og at disse kan falde i hænderne på modparten."
Selvfølgelig kan krigskorrespondenter - og andre der opholder sig på og omkring frontlinjen eller for den sags skyld længere fra den - "muligvis" komme i besiddelse af sådanne oplysninger, og selvfølgelig kan oplysningerne "muligvis" falde i hænderne på modparten.
Afvisningen af denne præmis som falsk giver så Nina Henningsen et påskud til at fremsætte et postulat om, hvad det i virkeligheden var, der fik de ukrainske myndigheder til at fratage Kimer hendes akkreditering - uden at der præsenteres noget som helst belæg for postulatet, der så tjener som springbræt for det næste postulat: at Rusland og Ukraine er lige autoritære. Og så videre derudaf.
Sådan produceres der meget vrøvl i kommentarsporene.
Enhver krigs første offer er sandheden. Det næste offer er friheden. Jeg anfægter ikke at Ukraine er i en eksistenskamp og derfor bruger alle midler, herunder censur.
Men skal vi virkelig være overladt til et af ukrainsk militær og regime kontrolleret nyhedsbillede, samt et USA, der for få årtier siden ikke undså sig for at lyve og bedrage verden for at stable en ulovlig angrebskrig mod Irak på benene.
Torben Siersbæk - Nej. jeg sidder ikke ved pc’eren hele tiden. kl. 8.24 var jeg i gang med at støvsuge, så vaskede jeg op, og gjorde rent. Er det mere, du vil have at vide?
” idiotiske russiske løgne” No way. Ikke en eneste af nedenstående kilder er russiske. De er alle amerikanske, endda fra hestens egen mund.
Den 26. april 3033 - Kilde bl.a. Politiken, men ellers mange andre aviser: Lloyd Austin, den amerikanske forsvarsminister, og udenrigsminister Antony Blinken, lagde ikke fingrene imellem da de mandag efter besøg i Kyiv holdt pressekonference et hemmeligt sted i Polen ved grænsen til Ukraine:
»Vi ønsker at se Rusland blive svækket i en sådan grad, at det ikke længere kan gøre de ting, som det har gjort ved at invadere Ukraine«, sagde Lloyd Austin ifølge CNN.
»Rusland har allerede tabt masser af militær kapacitet og en masse tropper, for at sige det lige ud. Og vi ønsker at sikre, at de ikke har mulighed for hurtigt at genskabe den kapacitet«.
I Counterpunch skrev Dan Glazebrook, "at USA's politik er, at lokke Rusland i en fælde, og så lade det forbløde i en opslidende krig med Ukraine, sådan som det skete i Afghanistan. "Lokke-og-for-bløde-teorien" blev defineret i 2001 af John Mearsheimer, ekspert i internationale relationer ved Chicagos Universitet.
Strategien er at engagere to rivaler i en langvarig krig til de forbløder, mens den, der har sat lokkemaden, ser til fra sidelinien med sit militær intakt." I 2015 uddybede Mears-heimer det: "Vil man ødelægge Rusland, så gælder det om at opmuntre til at erobre Ukraine."
USA's forsvarsstrategi anbefaler metoden, og skjuler ikke, hvem den retter sig mod. I 2018 blev der "opstillet en køreplan, for at kunne imødegå de udfordringer, en langvarig konkurrence med Kina og Rusland udgør." Samt forhindre en alt for tæt tilnærmelse mellem Frankrig, Tyskland og Rusland, hvilket kan true USA's dominans i Europa.
Rand Corporation https://www.rand.org/pubs/research_briefs/RB10014.html - en Pentagon-betalt rapport der anbefaler, at hvis man vil knække nakken på russerne, så skal men begynde med Ukraine.
"Det ukrainske folk er ikke identisk med lederklikken i Kiev, der er indsat af USA/NATO efter Maidan-kuppet i 2014, og som fører stedfortræderkrigen mod Rusland., hvilket landets krigsminister for nylig vedgik i et interview i BBC."
Der er for det første der store russisk-talende mindretal. Så er der de mange, der bare vil leve i fred. Galllup-Ukriane lavede nylig en rundspørge, der viste at ca. 25-30 pct. af befolkningen ikke bakker op om krigen. Nærmere kan jeg ikke komme det. Hvilke kilder har du?
Lasse Schmidt - Hvis du bare fulgte lidt med i sagen om Matilde Kimer, så ville du også vide, at de ukrainske myndigheder mente at hendes skriverier kunne give russerne information de ikke måtte få, samt at hun havde en hældning mod russerne. Og russerne mente hun favoriserede ukrainerne. Var det Kimer begik russisk eller ukrainsk propaganda?
@Niina Schmidt : Den såkaldte krigsminister siger i interwievet at Ukraine er de facto medlem af Nato . Det er naturligvis ikke rigtigt . i så fald var artiklen om et angreb på et Nato land trådt i kraft og der havde været Nato soldater i kamp i Ukraine Og så får du lige flettet ind at styret i kiev er indsat af Nato , kan du dokumentere det.?
Vedr Maidan opstanden var det et oprør der forhindrede Ukraine blev en lydstat som Bella rus . Janukovitch havde udviklet sig i en udemokratisk retning..
Vedr de 25 procent som er imod krigen er det nok rigtigt for Donbas men ikke hele Ukraine . Og ?
Og så har du ret i at den amerikanske strategi efter Ruslands angreb er at svække Rusland så det ikke kan lave noget tilsvarende igen .En rimelig og fornuftig strategi syntes jeg og mange andre. Forhåbentlig bliver det en succes ligesom USA’s tidligere indgreb i Europa
Det giver ikke mening at sige at det er en stedfortræderkrig mod Rusland, når den foregår i Ukraine.
Men i praksis bliver det nødvendigvis en stedfortræderkrig mod den russiske hær, som vil svække den, så længe den angriber og optræder som besættelsesmagt.
Vores efterhånden indlysende interesse i det indgår selvfølgelig i overvejelserne om støtte. Hvorfor skulle den ikke det, så længe støtten i sig selv er legitim?
@Nina Henningsen - 16. januar, 2023 - 15:38.
Tak for svaret.
Jeg forventer aldrig, at der kommer svar en-to-vupti, så min formulering handlede mere om, at der var to spørgsmål, der kunne besvares i et hug.
Jeg har ikke skrevet noget om ”idiotiske russiske løgne” i mine spm til dig!
Mht. henvisninger giver du én - til en rapport fra RAND corp.
Den angiver du er "betalt af Pentagon" og mener måske (?) dermed at dokumentere at det er den amerikanske (forbunds-?) regerings inderste tanker og planer, der bliver blotlagt der?
Når RAND corp. har sine rødder dybt begravet i den kolde krig, som det fremgår allerede af resumeet, er det vel ikke SÅ overraskende, at den stadig har et fokus på USSR's arvtager, Rusland. Eller?
Men udtryk for officiel politik?
Dine påstande i øvrigt er stadig uden henvisninger - selv om du skriver meget som om det er citater (hvad det selvfølgelig sagtens kan være). Det er bare ikke til at læse i sin helhed, og dermed vurdere selv (hvilket ikke er god citatskik).
Counterpunch har - hvis man kan tro omtaler på bl.a. Wikipedia - en markant prorussisk bias, og den leverer derved partsindlæg.
Mearsheimer har i hele sin karriere været fortaler for at stormagterne har ret til at kommandere med sine mindre naboer. Altså at (i dag) Ukraine skal finde sig i russisk dominans (som Putin formulerede sig så poetisk om på et stort stadionarrangement i Moskva, se bl.a. https://www.dr.dk/nyheder/udland/putin-i-tale-paa-ruslands-stoerste-stad...).
Det er ikke et synspunkt jeg vil acceptere, især som borger i et lille land!
Og jeg ved vitterligt ikke, hvad der får andre til det!
@Nina Henningsen - 16. januar, 2023 - 15:38.
Lige en ting mere.
Jeg har fundet frem til noget af det, du henviser til, i en artikel af Jesper Thobo-Carlsen i Politiken, 28/4-2022:
"Da USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, i denne uge besøgte Europa, sagde han uventet klart, at USA vil hjælpe Ukraine til at »vinde« krigen mod Rusland. Og han tilføjede, at USA ønsker at se Rusland så »svækket«, at Vladimir Putin ikke igen kan overfalde et naboland."
Og
"Efter Lloyd Austins melding kom reaktionen skarpt og hurtigt fra Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov. Han advarede om »seriøs fare« for en ny verdenskrig. Nato er i praksis i krig med Rusland gennem en stedfortræder, som alliancen bevæbner, sagde han på russisk stats-tv.
»Krig betyder krig«, sagde Lavrov, der på vegne af invasionsmagten advarede om, at »den gode vilje har sine grænser«.
Hvem, der udviser "god vilje", og hvori den består, fremgik ikke af citatet. Jeg synes ikke at "god vilje" ligner noget af det, Rusland lader regne ned over den ukrainske civilbefolkning!
Kan du - når støvsugeren holder fri og andre gøremål ikke presser sig på - filosofere lidt over, hvad du tyor han taler om?
»Krig betyder krig«, sagde Lavrov, der på vegne af invasionsmagten advarede om, at »den gode vilje har sine grænser«.
var selvfølgelig en del af Lavrovcitatet fra artiklen.
Den rapport fra Rand Corporation, som Nina Henningsen henviser til 16. januar, 2023 - 15:38 anbefaler IKKE, "at hvis man vil knække nakken på russerne, så skal man begynde med Ukraine". Den er fra 2019, og en del af baggrunden er altså konflikten i Donbas, der begyndte i 2014, og herom står der i rapporten:
"Providing lethal aid to Ukraine would exploit Russia's greatest point of external vulnerability. But any increase in U.S. military arms and advice to Ukraine would need to be carefully calibrated to increase the costs to Russia of sustaining its existing commitment without provoking a much wider conflict, in which Russia, by reason of proximity, would have significant advantages."
Rapporten dokumenterer altså IKKE, at USAs strategi har været at lokke Rusland i en fælde og lade det forbløde i en krig i Ukraine - hvad den iøvrigt heller ikke i sig selv ville kunne, selv om den så havde anbefalet denne strategi, da eksistensen af en sådan anbefaling (jf. Torben Siersbæk 16. januar, 2023 - 17:24) ikke i sig selv er bevis for, at beslutningstagerne har fulgt den. Tværtimod advarer den mod risikoen for at fremprovokere en større konflikt, hvor Rusland, ifølge rapporten, vil have en betydelig fordel.
Ikke overraskende advares der i en note føjet til rapporten i april 2022 mod fordrejning af den fra russiske statsmedier og personer, der er sympatisk indstillede over for Putins beslutning om at invaderes Ukraine.
(rand.org/pubs/research_briefs/RB10014.html)
(Hvis man mener at USA med forsæt har angrebet Rusland via Ukraine, og at russisktalende ukrainere pr. definition er russisksindede – som nogle synes at være på nippet til at mene – mener man vel også at Jorden er flad?)
Men til sagen, eller emnet: da Mathilde Kimer blev forvist fra Ukraine som journalist, var i hvert fald min reaktion ikke harme på hendes og vores vegne, skønt jeg sætter stor pris på hende. Faktisk beundrer jeg hende. Næh – jeg blev ærgerlig over at de ukrainske myndigheder skød sig selv i foden over for os der gerne støtter dem. Og at de blev ved og ved med det.
Det kan der have været forståelige grunde til, som Rasmus Grønved Nielsen gør rede for. Men torskedumt var det alligevel: når den danske opinion ret entydigt (med enkelte undtagelser på stort set landsbytosseniveau), bakker op om Ukraines modstand mod den russiske aggression, er det bl.a. pga Mathilde Timers gode reportager. Heldigvis kan vi nu få dem igen – heldigvis for både os og Ukraine.
@ Torben Siersbæk m.fl.
Tak for kommentarer - Pardon - jeg var for hurtig da jeg tillagde dig ”idiotiske russiske løgne” - det var Lasse Schmidts. Til gengæld synes jeg nu nok, du er lovlig hurtig til at så tvivl om de kilder jeg anvender.
Rand Corp. skriver bl.a. ” Our research is sponsored by U.S. government agencies; U.S. state and local governments; non-U.S. governments, agencies, and ministries; international organizations; colleges and universities; foundations; professional associations; other nonprofit organizations; and industry.” Og det var da også Pentagon, der bad Rand undersøge mulighederne for at svække Rusland varigt. Blandt de vigtigste anbefalinger var 1) ramme gas- og olieeksporten, og 2) bruge Ukraine som en skakbrik for at svække Rusland varigt. Begge dele er jo sket - så ja, Rands anbefalinger er i høj grad officiel politik - også selvom det ikke er sket 1:1 så dog i hovedtræk-.
Planerne om at svække Rusland blev lagt i 90ërne - se Wolfowitz-doktrinen fra 1994: ”USA skal hindre enhver fjendtlig magt i at dominere en region, hvis ressourcer, under konsolideret kontrol, vil være tilstrækkelige til at generere global magt. USA er nødt til videreudvikle sin udenrigspolitik fra blot at beskytte allierede mod den kommunistiske blok. Områder med naturressourcer af strategisk betydning for USA's økonomi måtte bringes ind indenfor det strategiske forsvarsområde.” Dette er også essensen i senere doktriner, herunder ex-præsident Carters sikkerhedsrådgiver, Zbigniew Brzezinski, der fortsat har stor indflydelse. Her findes der talrige kilder.
I 2014 indtraf Maidan-kuppet - kort efter annekteringen af Krim. Samtidig blev den lovligt valgte pro-russiske præsident, Viktor Yanokovitsch, væltet ved et kup, der til dels var iscenesat af af USA, hvis ambassadrice, Victoria Nuland, var fysisk tilstede i Kievs gader, og siden blandede sig i udnævnelsen en ny pro-vestlig præsident. https://en.wikipedia.org/wiki/Victoria_Nuland
Efter kuppet annullerede den nye regering, russisk som det officielle andet sprog, hvilket udløste modstand i det russisktalende Østukraine. Siden ignorerede Ukraines regering Minsk-aftalerne - nylig bekræftet af Merkel og Hollande. Aftalerne skulle bruge for at Ukraine kunne vinde tid, og opruste til den kommende krig mod Rusland.
Ukraine begik overgreb mod det russisktalende mindretal, og fortsatte provokationerne i Donbass-regionen. Der blev indsat ”soldater,” - det gjorde russerne også - og det udviklede sig til den "borgerkrig," der, indtil invasionen i februar, har kostet ca.14.000 dræbte - på begge sider.
USA/NATO har hele tiden været ulden. På den ene side erklærede man, at en krig med Rusland var utænkelig, men lod, på den anden side, udsigterne til en NATO-intervention stå åbne. I novem-ber 2021 erklærede NATO så, at man ikke ville komme Ukraine til undsætning, men man ville dog sende våben. Det tog russerne som et signal til at de kunne invadere. Det er vigtigt at holde fast i, at det var USA/NATO der fremprovokerede den situation, der udløste russernes brutale invasion.
Ad Befolkningstallet i Donbass og på Krim udgør ca. 5 mio ud af Ukraines 44 mio. Da befolkning i de to regioner er blandet med ukrainere og russisk-talende, så må der være en hel del af befolkningen i resten af landet, der er modsande af krigen.
Du bruger tid på at anfægte mine kilder. Men jeg kan se, at du læser dem overfladisk - selvom du dog anerkender, ”at de sagtens kan være rigtige.” Således pådutter du Counterpunch "at have en markant prorussisk bias, og den leverer derved partsindlæg.” Havde du læst videre, og set på hvem der fremsætter denne anklage, så ville du se, at den kommer fra bl.a. FBI, og en website, der hævder at afsløre russisk propaganda, og som har forbindelse til Republikanerne. Som bekendt skal der ikke meget til i USA for at blive hængt ud som pro-russisk. Selv en højredrejet Sosse som Biden kaldes ”kommunist”.
Uanset hvad du mener om Counterpunch, så er det Mearsheimer.citatet, de er det afgørende - ikke i hvilket medie, det er trykt. Er han ikke en troværdig kilde? Jeg bryder mig ikke om hans holdninger og virke , men vi kan ikke se bort fra, at han har en betydelig indflydelse - og det uanset hvad vi så som borgere i et lille land synes om den slags. Realpolitik, kaldte Kissinger det.
Mht til Lavrovs udsagn - som jeg finder lige så angribelig som Blinkens, Austins m.fl. Jeg vil gerne have mig frabedt, at fordi jeg kritiserer USA/NATO og Ukraine - så er jeg pr. definition pro-russisk. USA og Rusland har ikke noget at lade hinanden høre i deres magtstræb efter at dominerer andre lande.
Den russiske invasion er kriminel, det samme gælder også for USA, der siden 1991 har iværksat 251 militære interventioner og 469 siden 1798 - fx Irak, Grenada, Chile, Nicaragua, Afghanistan, Libyen og mange flere - for at bevare sit globale herredømme. Instances of Use of United States Armed Forces Abroad, 1798-2022
Tænk, om den fordømmelse, og de sanktioner, der i dag rammer Rusland og Putin, var blevet rettet mod USA’s og Koalitionen af villige medløbere i Irak og Afghanistan, inkl. DK da de overfaldt Irak. Men nej, USA er jo vores nærmeste allierede, og demokratiets sande vogter - og så er der frit slag. Uanset hvad USA gør, så er det vores trofaste allierede.
Ib Gram-Jensen
RAND-rapporten er ikke dokumentationer, men anbefalinger. Blandt de mange, valgte USA’s regering at koncentrere sig om to: Gas og energi samt Ukraine – til trods for de forbehold og risici som RAND påpegede her. Der er altså ikke tale om en 1:1 opfølgning, men et selektivt valg.
Mearsheimers Lokke- og-forbløde-teori er fra 2001, RAND-rapporten er fra 2019.
Til trods for at der inden invasionen var en antagelse i USA/NATO om en betydelig russisk militær overhånd, så var USA/NATO ikke desto mindre villig til at løbe risikoen. At det så viste sig, at det russiske militær var elendigt, kom jo bag på de fleste i Vesten, måske også russerne selv. Man havde åbenbart glemt Mathias Rust.
Ad hensyn til prins Knud: Jeg er overhovedet ikke det fjerneste positiv indstillet overfor Putin og hans forbryderiske krig. Men i modsætning til Jeppe Kofod m.fl., så forsøger jeg at forstå, hvad der driver Putin til at handle som han gør. Ja, det var ham, der invaderede Ukraine, men USA/NATO provokerede ham i en sådan grad, at han ikke mente, at have andre muligheder. Med sin invasion gjorde han opmærksom på 30 års forsømmelse: At undlade at inddrage Rusland i en europæisk sikkerhedsarkitektur. Og det kan vi ikke snakke os væk fra, uanset hvor gerne vi end ville. Invasionen i Ukraine er i høj grad et resultat af vestlig hovmod overfor Rusland. Sådan behandler man ikke sine naboer.
Og det er så heri min brøde består: Nuancering og magtkritik til alle sider.
Jeg skal fordømme, og slutte op i rækkerne – forståelse gør svag og så er man et lettere offer for den russiske propaganda. Er det sådan det køre - så er det uden mig.
I en krig som denne er sandheden et offer, men det er den kritiske, selvstændige tanke også. Vindere er krigshysteri og medløberi.
Nuvel, det er tilsyneladende muligt at føre en rationel diskussion med Nina Henningsen. (Jeg overlader den til andre, der har mere styr på sagerne.) Men jeg synes ikke hun har nogen grund til at føle sig udsat for majoritetsmobning, som visse af hendes formuleringer kunne antyde (muligvis med forbehold for min egen let satiriske parentes for to timer siden – den kan man/hun f's'vidt se bort fra). Diskussionen foregår så vidt jeg kan se ganske sagligt og sobert, heldigvis da. (I Politikens debatspor kan det gå anderledes til, kan jeg fortælle).
Nina Henningsen,
I din kommentar 16. januar, 2023 - 15:38 beskrev du rapporten fra Rand Corporation som "en Pentagon-betalt rapport der anbefaler, at hvis man vil knække nakken på Rusland, så skal man begynde med Ukraine." Og du henviste til den som en del af din "dokumentation" for, at Dan Glazebrooks påstand: "at USA's politik er, at lokke Rusland i en fælde, og så lade det forbløde i en opslidende krig med Ukraine, sådan som det skete i Afghanistan" er korrekt.
Jeg påviser så, at det anbefaler rapporten ikke. Hvorefter du nu påstår, at USA's regering valgte den strategi, Glazebrook påstår, på trods af rapportens advarsel mod at gøre det. Hvis rapporten ikke - som du altså oprindeligt påstod - anbefaler denne strategi, hvad havde henvisningen til den så at gøre i din tidligere kommentar? Og hvorfor påstod du, at den anbefaler strategien, når den vitterligt ikke gør det? Den forkerte påstand og din efterfølgende ændring af din argumentation taler ikke ligefrem til fordel for din håndtering af kilder og dokumentation.
Nina Henningsen udelader baggrunden for Maidan revulotionen , som var , at Ukraines parlement i 2013 ved flertal havde aftalt en ratficerings aftale med EU. Janukovitch nægtede at ratificere den. Han havde udviklet sig i udemokratisk retning og hvis befokningen ikke havde sagt fra var Ukraine endt som en vasalstat som Bellarus . Maidan revolutionen sørgede således for at Ukraine forsatte som demokrati.
I øvrigt kunne det meste af det Nina Henningsen siger lige så godt komme fra Dimitri Peskov .
Hvis det er nuancering og magtkritik der ønskes kan det nylige essay i information af russeren Sergej Lebedev anbefales.
@Nina Henningsen - 17. januar, 2023 - 12:52.
Tak for udførlig gennemgang af dine begrundelser.
Mit svar bliver desværre langt!
Jeg konstaterer, at du selv anfører RAND corps rapporter som "anbefalinger". I denne rapport (eller rettere det udførlige sammendrag, dit link peger på) anføres at "The research described in this report was sponsored by the United States Army". Det er altså ET af de tre værn: hær, flåde og luftvåben. Dvs. IKKE Pentagon, og dermed længere væk fra "officiel politik", som du argumenterer for.
Der er altid mange, der kommer med anbefalinger til alle mulige regeringer, nogle med, andre uden statslige (del)finansieringer. Det gør ikke rapporterne til "officiel politik"!
2014: Anneksion af Krim, angreb på Donbas, nedskydning af civilt passagerfly.
Det er her krigen starter, og det er Rusland, der er aggressor.
Det er ganske korrekt, at Janukovitch var valgt i overensstemmelse med landets gældende forfatning. Men det er også korrekt, at han - selvstændigt - kortsluttede Ukraines udenrigsøkonomiske aftaler, i og med at han afviste at underskrive - og dermed ikraftsætte - den aftale med EU, der var forhandlet færdig og vedtaget med stort flertal i parlamentet! I stedet for denne aftale indgik han - udenom parlamentet - en aftale med Rusland. Det var den - kan vi blive enige om at det var udemokratisk? - handling (nogen ville kalde det er kup mod parlamentet!), der satte det folkelige oprør i gang.
Jeg er her sikker på at Victoria Nuland er glad for at blive slæbt af stalden igen. Hun var nu ikke ambassadør (hvad er en ambassadrice?) i Kyiv. Det var en Geoffrey R. Pyatt (https://en.wikipedia.org/wiki/Geoffrey_R._Pyatt). Desværre er VN's mulige aktiviteter - stadig - ikke nok til at dokumentere din (og andres) påstand om at Maidanoprøret var USA-initieret og styret.
Men jeg indrømmer, at det er en meget sejlivet konspirationsteori. I 2014 var hun "Assistant Secretary of State for European and Eurasian Affairs at the United States Department of State from 2013 to 2017" (ifølge Wikipedias artikel om hende).
Minskaftalerne ligger i kølvandet på flere tidligere "aftaler" mellem Rusland, Ukraine, USA og EU-lande, bl.a. om grænsedragningen mellem Rusland og Ukraine. Det har - lige siden USSR's sammenbrud - været den førte politik fra Rusland at holde grænsen som et ikke helt fastlagt område, hvor der aldrig blev foretaget en klar markering af dens forløb. Det har hele tiden været et uroskabende element i forholdet mellem de to lande. Jeg har tidligere henvist til en grundig rapport om netop dette forhold fra den engelske udenrigspolitiske tænketank, Chatham House. Den kunne du have glæde af at øje igennem (https://www.chathamhouse.org/2022/08/russias-longstanding-problem-ukrain...).
Hvilke overgreb har Ukraines regering udøvet mod befolkningen i Donbas? Putin taler - men først i februar 2022! - om "folkemord" i Donbas, men uden dokumentation oguden at rejse sag ved ICJ i Haag. Hvorfor?
Ukraine har indsat "soldater" i Donbas....
Ja.
Det er en del af Ukraine, så når en fremmed magt invaderer området, må man vel forsvare sig - og det er sket med soldater, ikke "soldater".
Russisk sprog har ikke været officielt sprog i Ukraine siden en forfatningsændring i 1996 (https://en.wikipedia.org/wiki/Russian_language_in_Ukraine). Det du tænker på er muligvis, at Ukraine har fjernet russisk som undervisningssprog – altså det sprog den almindelige undervisning betjener sig af? Analogt kunne man spørge, om det er et problem, at danske folkeskoler i Tønder ikke underviser PÅ tysk (ikke I tysk…)?
Hvis man kan fæste lid til udtalelser fra russisktalende ukrainere, der citeres i vore hjemlige medier, har Putin leveret et markant bidrag til at fjerne det russiske sprog fra Ukraine. Jeg har i hvert fald hørt flere formulere, at de gør hvad de kan, for at lære og alene bruge, ukrainsk sprog, selv om de er født af russisktalende forældre i generelt russisktalende områder.
Jeg "pådutter" Counterpunch "at have en markant prorussisk bias, og den leverer derved partsindlæg.”, skriver du.
Det er rigtigt, at jeg ikke har gravet specielt længe (denne gang - jeg har tidligere kigget en række steder) men jeg har ikke set en eneste bemærkning, der skælder den ud for at være USA-venlig, eller bare fordomsfri (unbiased på engelsk).
Men jeg ser, at du ikke lægger så meget vægt på det, som du gør på Mearsheimer.
Han har en fin og lang karriere indenfor politisk videnskab. Han karakteriserer sig selv som ”realist” hvilket er den betegnelse, man benytter (NB: INDENFOR den poltiske videnskab – det er ikke som skældsord!) for de forskere, der især mener – og forsker ud fra standpunktet – at stormagter gør det, stormagter altid har gjort, nemlig tester hinanden og derfor engang imellem kommer i krig.
Det kan man jo se er rigtigt, hvis man kigger tilbage i historien.
Men det er også lige præcis derfor små stater, som Danmark, har ekstremt stor fordel af at få etableret et internationalt aftalt – og respekteret! – aftalesystem, der arbejder aktivt for at afmontere de spændinger, der måtte opstå mellem stater, sådan som det har været tilfældet med FN siden 1945, og det er også netop det, der er grunden til at vi (det officielle Danmark og en meget stor del af den danske befolkning) støtter Ukraine i dets kamp mod Ruslands overfald.
Her kommer Mearsheimer så og fortæller os, at det er det rene pjat! Vi kan ligeså godt indse, at stormagterne indimellem tromler os. Altså, som Putin sagde om Ukraine: de kunne lige så godt acceptere at blive voldtaget af Rusland.
Jeg fatter stadig ikke hvad der får danskere til at tage stilling til Ukrainekonflikten med Mearsheimer som klog mand. Han er som snydt ud af næsen på koldkrigerne i RAND corp, for at tage et andet tema fra din kommentar!
Du har desværre ikke givet et præcist link til den citerede artikel I Counterpunch, men jeg har på sitet fundet en artikel af Dan Glazebrook (https://www.counterpunch.org/2022/03/11/russia-has-been-baited-into-a-re...), hvor DG bl.a. skriver: ”Literally hours before Putin’s announcement of a ‘special military operation’ on February 21st, I posted the following message on a political discussion forum, in a response to a question about whether Russia would invade: “Putin is not gonna do it. He blinked and now NATO and their fascist mercenaries are taking full advantage. This is the beginning of the end for Putin and the start of a devastating war to retake the Donbass.” in hindsight, however, that was simply not an option Putin was willing to accept. He would risk everything – and everybody – rather than accept humiliation and defeat”. Hvordan mener du, man skal forstå “NATO and their fascist mercenaries”? Er det en objektiv beskrivelse, eller er det – som jeg påstår – et fremragende eksempel på prorussisk bias?
Du slutter med at skælde ud over at USA/NATO ikke har inddraget Rusland i den europæiske sikkerhedsarkitektur (fantastisk ord….) efter den kolde krig.
Du ved måske ikke, at Rusland har haft en stor, permanent repræsentation i NATO’s hovedkvarter efter aftalen om etablering af et NATO-Russia-Council i 2002 (https://www.berlingske.dk/internationalt/rusland-paa-proeve-i-nato – https://en.wikipedia.org/wiki/Russia%E2%80%93NATO_relations). Samarbejdet blev kraftigt reduceret i 2014 (gæt selv hvorfor).
Beklager, men jeg sagde jo at det blev langt….
Det kan tilføjes, at hvor Mearsheimers udsagn fra forelæsningen 2015 ikke beviser noget om den amerikanske regerings hensigter og handlinger i 2022, også fordi Mearsheimer ikke er den amerikanske regering, så er Glazebrooks "bevis" på, at den amerikanske regering lokkede Rusland til invasionen ikke ganske så solidt, som han vil give indtryk af. I den artikel, Torben Siersbæk i kommentaren 18. januar, 2023 - 17:47 linker til, skriver Glazebrook:
"On p. 5 of the summary document, under the heading "strategic approach," the NDS wows that "With our allies and partners, we will challenge competitors by maneuvering them into unfavourable positions, frustrating their efforts, precluding their options while expanding our own, and forcing them to confront conflict under adverse conditions." " Og han tilføjer så: "There it is, in black and white: it is official US policy to bait Russia into conflict."
Det er ikke indlysende ud fra det, han citerer, eller noget andet, der står i det pågældende dokument [dod.defense.gov/portals/1/Documents/pubs/2018 - National - Defense - Strategy - Summary.pdf]. Det citerede kan lige så godt eller bedre forstås som gående på at skaffe sig en god udgangsposition i forhold til en mulig konflikt og/eller afskrække modparten fra en militær konfrontation ved at sørge for, at samme modparts udgangsposition er dårlig. S. 9 står der iøvrigt om NATO, at: "The alliance will Deter Russian adventurism, defeat terrorists who seek to murder innocents, and address the arc of instability building on NATO's periphery."
Det falder åbenbart hverken Glazebrook eller Nina Henningsen ind, at hvis det var den amerikanske regerings strategi at lokke Rusland til at angribe Ukraine, så ville det være temmelig tåbeligt at annoncere det på forhånd (National Defense Summary blev offentligjort i januar 2019, og mon ikke russiske beslutningstagere har læst det ret grundigt?).
Hvad Rand Corporations rapport angår, opregnes de efter Rand Corporations mening bedste forslag henimod dens afslutning, og her er det om hjælp til Ukraine slet ikke med.
Counterpunch har både russiskkritiske og krast russiskpositive indlæg om krigen i Ukraine. Ud fra dét at dømme har det ikke som sådan bias til den ene eller den anden side.
For en ordens skyld skal hele det afsnit, Glazebrook citerer fra, gengives:
Under overskriften: "Be strategically predictable, but operationally unpredictable" står der:
"Deterring or defeating long-term strategic competitors is a fundamentally different challenge than the regional adversaries that were the focus of previous strategies. Our strength and integrated actions with allies will demonstrate our commitment to deterring aggression, but our dynamic force deployment, military posture, and operations must introduce unpredictability to adversary decision-makers. With our allies and partners, we will challenge competitors by maneuvering them into unfavourable positions, frustrating their efforts, precluding their options while expanding our own, and forcing them to confront conflict under adverse conditions."
@Ib Gram-Jensen - 19. januar, 2023 - 11:11.
Tak for din moderering af min hastige dom over Counterpunch.
"Counterpunch har både russiskkritiske og krast russiskpositive indlæg om krigen i Ukraine. Ud fra dét at dømme har det ikke som sådan bias til den ene eller den anden side."
Trods justeringen bliver det nok alligevel ikke en primær informationskilde for mig, hverken specifikt om Ukraine eller generelt.
H,ar været væk fra debatten et par dage...
Det"gode" ved krigen i Ukraine - for de, der bakker op om USA/NATO's fortælling - er, at der er masser af muligheder for 1) at så tvivl om de kilder modparten anvender - om så de kommer fra hestens egen mund, 2) ordkløveri a la "anbefalinger" eller "dokumentation", 3) Nuland er ikke ambassadrice, men vice-undenrigsminister - (det afgørende er ikke hendes titel, men hendes tilstedeværelse og indflydelse i Kiev i dagene omkring Maidan-kuppet, 4) Rand-rapporten er ikke betalt af Pentagon, men af US-army (er det ikke også Pentagon?), 5) at den, der ikke ukritisk bakker op om USA/NATO's felttog i Ukraine - og som endda tillader sig at citere Ukraines krigsminister for at sige, at der er tale om en stedfortræderkrig, hvor USA/NATO leverer våbnene, mens Ukraine leverer kanonføden - automatisk stemples som Putins talerør - til trods for at jeg har gjort opmærksom på, at jeg anser Putin for at være lige så stor en forbryder som Biden, Stoltenberg m.fl. Og så fremdeles.
Det her ligner diskussionen om Israel-Palæstina - hvor selv den mindste kritik af Israels adfærd på Vestbredden, udløser anklager om anti-semitisme. Eller da Fogh imødegik kritik af invasionen af Irak med et "Vil I hellere have Saddam Hussein tilbage?"
afslutningsvis vil jeg anbefale, at gå tilbage til tiden hvor Sovjet brød sammen, og genlæs de mange doktriner som USA forfattede mhp. hvordan man ville opretholde sit verdensherredømme, og hvad man havde tænkt sig at gøre for at forhindre, at Rusland igen skulle vokse sig stor nok til at kunne true USA's globale hegemoni. Her skjules ikke noget, og her har alle - også Kreml - kunnet læse hvilken fremtid USA havde tiltænkt Rusland. Men mon ikke nogle af ovenstående bidragydere vil forsøge sig med, at det skal ikke tages for pålydende, og det er bare skrivebordsteorier. Om USA's ensidige opsigelse af samtlige de traktater, der vedrørte nedrustning, gensidig kontrol af atomvåbenarsenalet osv. også er ....ja, hvad?
I marts var Biden i Polen og i en tale i Warszawa krævede han "regimeskifte i Moskva". Fortæller det ikke med al tydelighed, hvad hensigten med USA/NATO's felttog mod Rusland handler om: Ud med en modvillig og kontrær Putin - og ind med en samarbejdsvillig "Jeltsin-type"
@Nina Henningsen - 19. januar, 2023 - 19:10.
Jamen, så velkommen tilbage.
Jeg synes nok, der er rigeligt klynk over din kommentar.
Den gamle traver var "vice-udenrigsminister" ....
"A U.S. diplomat for 33 years, Ambassador Nuland served as Assistant Secretary of State for European and Eurasian Affairs from September 2013 until January 2017", tjae, vice-udenrigsministre er der nogle stykker af i State Dept., og de fastsætter ikke udenrigspolitikken.
Hvorfor skal den stakkels kvinde hives frem igen? Og hvorfor fastholder du det fjollede "ambassadrice"?
Og så har Ukraine fået en "krigsminister"! Hvad har Rusland?
Minsandten om vi også skal en tur til Mellemøsten (skal vi så ikke også snakke om Ruslands terrorbombardementer tilbage i Syrien -og dets støtte til Assads giftgaskrig??), og vi skal græde over stakkels USSRs (helt igennem uretfærdige??) sammenbrud i 1989-92?
Der er en meget ensidig tendens i din(e) kommentar(er), som du selvfølgelig er helt berettiget til at demonstrere.
Det er bare ikke nogen specielt overbevisende fremlæggelse af seriøse argumenter (efter min mening).