Udover en ny regering har Danmark også fået en klar plan for klimaomstillingen af landbruget. Vi kan se frem til en indfasning af en CO₂-afgift målrettet landbruget, som adskillige partier, herunder Socialdemokratiet og Venstre, lovede under valgkampen. Men hvor høj den bliver, og hvornår den bliver indfaset, ved vi endnu ikke, da den nye SVM-regering venter med at blive mere konkret, indtil den såkaldte ’ekspertgruppe for en grøn skattereform’ har fremlagt sine konklusioner og anbefalinger.
Det står således stadig hen i det uvisse, om afgiften bliver ambitiøs nok til at kunne drive tilstrækkeligt store CO₂-reduktioner i landbruget. I regeringsgrundlaget står dog direkte, at »Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990«. Landbruget skal med andre ord løfte sin del af ansvaret for, at vi i Danmark når vores 70 procent klimamål i 2030 – og på længere sigt det nye mål om netto-nul-udledning i 2045.
Det kan dog synes noget urealistisk, at man fra den nye regerings side kan nå til enighed om en tilstrækkelig høj CO₂-afgift på landbruget til, at det kan realiseres – særligt hvis man vil have landbrugs-Venstre med, og hvis man tager den del af SVM-regeringens landbrugs- og klimapolitik i betragtning, hvor der eksplicit står, at en ny CO₂-afgift på landbruget ikke må koste vækst og arbejdspladser. Der står direkte, at »afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set«.
Det strider umiddelbart imod Miljøøkonomisk Råds beregninger, som viser, at en CO₂-afgift på landbruget i et vist omfang vil koste arbejdspladser.
Forbruger og produktion kan dele regningen
Der er dog en helt oplagt landingsbane for SVM-regeringen i forhold til dette – nemlig at kombinere forslaget om en CO₂-afgift på landbruget med en forbrugsbaseret produktafgift på de mest klimabelastende varer og herunder også på animalske produkter. På den måde deler landbruget og forbrugerne regningen for omstillingen. Det er det politiske redskab, som vi ved virker, og som vi ved vil levere de nødvendige reduktioner i vores CO₂-udledning.
Endnu en positiv ting ved netop den type afgift er, at den faktisk har en dobbelt klimaeffekt, dels at den kan påvirke forbrugernes valg, privat som professionel, dels at den del af afgiften, som lægges på produktet, ikke skaber lækage, da den også pålægges importerede varer.
Det er også en dør, som den nye SVM-regering selv åbner på klem. I regeringsgrundlaget står der direkte, at man vil undersøge »muligheden for at lægge CO₂-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel«.
Højere priser på oksekød
Netop det virkemiddel er der faktisk en bred opbakning til hos befolkningen. 57 procent af danskerne bakker op om en højere pris på oksekød som følge af en CO₂-afgift, hvoraf over halvdelen mener, at den må stige med mere end seks procent. Det er kun en tredjedel af danskerne, der siger, at de er imod. Det viser en ny måling, der tager temperaturen på danskernes holdning til klimapolitikken og herunder omstillingen af landbruget.
Spørgsmålet er dog, om S, V og M, med et flertal i befolkningen i ryggen, kan blive enige om at gå den vej. De seneste år har det været kutyme at afvise klimaforbrugsafgifter fra politisk hånd, og Socialdemokratiet har således i flere omgange afvist, at prisen på blandt andet kød må stige for klimaet skyld. Men måske er der nye toner på vej? Noget kunne tyde på det. SVM-regeringen har som del af regeringsgrundlaget således bebudet en flyafgift på 100 kroner. Og det kan vise sig at være en markør for nye tider i forhold til den politiske vilje til at klimabeskatte vores forbrug.
En ting er i hvert fald klart: Det er og bliver ikke muligt at nå et højt nok niveau for landbrugets klimareduktioner, uden det koster mere at udlede CO₂ – og bliver CO₂-afgiften ikke høj nok på landbruget, skal den suppleres med yderligere tiltag, som reelt batter. Og her kan forbrugsafgiften meget vel vise sig at blive det muliges grønne landingsbane for den nye regering.
Niklas Sjøbeck Jørgensen er rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling
Jeg forstår ikke helt hvordan en forbrugerafgift på oksekød og evt. andre landbrugsprodukter skulle nedsætte CO2-udledningen. En afgift betyder da ikke nødvendigvis at produktionen falder eller lægges om. Den betyder vel bare at vi skal betale noget mere for kødet. Og hvis man kan lide oksekød, så gør man vel bare det.
Klaus Klein
Flyafgift kr 100.. ? Er det bare mig der synes det er latterligt?
@ Klein
Afgifter er effektive til at ændre adfærd. Det er bevist igennem utallige undersøgelser.
Det eneste der er mere effektivt er et forbud.
Købte hakket oksekød for et par dage siden. 166 kr. pr. kilo. For bare et år siden kostede det samme produkt 45 kr. pr. kilo. Så vi forbrugere betaler allerede gildet.
Jesper Johansen:
Er du sikker på den pris? du har vist ikke kunnet få oksekød længe til 45 kr kiloet, nu er det fedtfattige så altid dyrere og så er der forskel på økologisk og ikke økologisk. Håber da den dyre smagte bedst :)
Skal danske forbrugere betale afgift på kød, for at kødindustrien kan undgå afgift på eksporteret kød? Så bliver det også den enkelte forbruger, der betaler landbrugsstøtte.
@ Anders
Først vil jeg pointere at jeg ikke gjorde andet end at påpege, at afgifter virker, det er fakta.
Men du har da ret i, at jeg går ind for en CO2 afgift også på fødevarer.
Det lyder også som en god ide at pålægge afgiften på slutproduktet, så danskerne ikke bare skifter over til polske og tyske bøffer.
Nu findes der altså også andet mad end kød. Der er en del andre fødevarer som udleder markant mindre CO2 end kød og dermed vil få en minimal afgift.
Derudover, så er der intet som DK gør, der kan aflæses i verdens CO2 regnskab.
Så enten går man ind for, at vi, som et af verdens rigeste lande skal gå forrest eller ikke.
Jeg går ind for at vi skal være med til at vise vejen.
Formålet er ikke at gøre de rige rigere, hvordan det?
For at undgå at det bliver en ekstra skat kan man indføre flere tiltag. Fx. sænke momsen på andre fødevarer eller give afgifterne tilbage, så folk selv kan vælge hvad pengene skal bruges til.
Der er mange løsninger.
Det er muligt, at afgift på kød vil være rigtigt, men man skal huske på, at det har en social slagside i befolkningen, når det er fødevarer, som afgiftsbelægges.
En anden meget mere overset problematik vedr kreaturer og klimabelastning er, at kreaturerne desværre i stadig stigende grad holdes i stalddrift på produceret foder i stedet for at græsse ude i naturen. Det giver et markant dårligere regnskab i relation til klimaproblematikken med CO2 og metan. På trods af at der er langt langt færre kreaturer i Danmark i dag end for 4-5 årtier siden, fokuserer vi alligevel på netop dem som de helt store klimabelastere nu om dage. Overgangen til langt mere stalddrift er vel årsagen hertil?
At få kreaturerne ud at græsse vil - som jeg forstår det - kunne mindske klimabelastningen, og færre arealer vil skulle dyrkes til foderplanter. Naturen og biodiversiteten vil gavnes markant på steder, som ellers gror til, eksempelvis enge. Dyrevelfærd vil øges. Kødet vil vist efter sigende også blive af en bedre og sundere kvalitet mht især fedtsyrerne.