Når man hører ordet klassekamp, tænker man måske på revolutionen i Rusland, hvor bolsjevikkerne væltede zaren, dræbte zarfamilien og tog de første spadestik til Sovjetunionen. Generelt har pøbelens kamp for ligeværd i det meste af verden været en blodig affære.
I Danmark var klassekampen heldigvis langt mindre voldelig. Her kulminerede den i 60’erne med noget så fredeligt som den demokratiske tilblivelse af velfærdsstaten og den lige adgang til goder som sundhed og uddannelse.
Men den begyndte allerede i slutningen af 1800-tallet med den danske fagbevægelses fødsel. Mange husker mantraet om otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile, som var hjerteblod for fagbevægelsen, og som sikrede arbejderne deres første rigtige rettigheder.
Der er løbet meget vand under broen siden de ovennævnte begivenheder. Og spoler vi tiden frem til år 2023, har Socialdemokratiet – der i over 100 år var arbejdernes parti og hovedarkitekten bag velfærdsstaten – forrådt arbejderklassen med kreationen af SVM-regeringen. En regering, der bevidst øger uligheden og forgylder de rigeste på bekostning af de svageste.
Velfærdsstaten har været udsat for det ene frontalangreb efter det andet siden VKO-regimets regeringstid i 00’erne. Efterhånden vil kun et mindretal af politikerne styrke den, og flertallet vil spare den i sænk eller erstatte den med en privatiseret samfundsmodel. Spørgsmålet er, om Velfærdsdanmark er ved at dø en meget langsom død.
I så fald vil der helt sikkert komme en ny klassekamp, som vil blive udkæmpet ligesom den første. Med demokrati, ord og protester vil arbejderklassen med tiden genvinde sin tabte ret. For de, der ikke er rige, har brug for velfærdsstatens goder for at få et rigt liv. Der er en grund til, at tidligere tiders arbejdere kæmpede så indædt for det system, som mange nu tager for givet.
Det hovedrystende ved det hele er, at vi er så forvænte og forkælede, at vi meget vel skal miste det bedste, der er sket for os, for at forstå, hvor vigtigt det var. Og så skal vores børn kæmpe en slidsom kamp for at få dét igen, som vores forfædre opnåede – det, som flertallet nu tager for givet.
Jonas Schmidt er førtidspensionist
Problemet med velfærdsstaten er, at et oligarki af økonomer og statsvidenskabsmænd med politikerne som gummistempel formulerer og indretter vilkårene for borgernes liv.
Nu tales der om velfærdssamfundet, og også det fordrejes så til at være et spørgsmål om, at folk skal mere selv; men det var nu ikke sådan, det var! Det var sådan, at staten i højere grad overlod initiativet for aktiviteter i samfundet til borgerne selv, men samlede regningen op.
"Men den begyndte allerede i slutningen af 1800-tallet med den danske fagbevægelses fødsel. Mange husker mantraet om otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile, som var hjerteblod for fagbevægelsen, og som sikrede arbejderne deres første rigtige rettigheder."
Jeg er bange for, at du er lidt naiv, hvis du tror, at det var socialdemokraterne, der stod bag tankeerne om velfærdsstaten...
Næh, det var såmænd salig jernkansleren Bismarck (som næppe nogen vil beskylde for at være socialist :-) )
Med det enkle formål at sikre raske, sune, nogenlunde veluddannede arbejdere til den industri, der sikrede statsmagten.
https://faktalink.dk/titelliste/velfaerdsstaten/historie-og-baggrund-i-e...
Og den da opståede arbejderbevægelse ville da godt nok have trådt sig selv over fødderne, hvis den ikke havde danset med, ikke?
Lyder det bekendt???
Beklager mine gigtfingres tastefejl - burde have læst grundigere før "send"
Jonas Schmidt, hvis der skal kæmpes for velfærdsstaten så er det nu. Om fire år er det definitivt for sent. Til den tid er så meget af velfærdsstaten væk, at den er kommet langt ud over dens tipping point hvor nedbrydningen kan stoppes. Men med det Nye Socialdemokratiet med på det blå hold, som vil afvikle velfærdsstaten til fordel for det kapitalistiske privatiserede velfærdssamfund, som du selv skal spare op til eller forhave forsikringer til at betale. De højeste indkomster komme til at tjene stort på omstillingen gennem de store skattelettelser de får til at betale regningen for. Men for det absolut store flertal vil det betyde store nedgang i livskvalitet, da en stor del af husholdningspengene nu skal gå til velfærdssamfundet mange regninger og forsikringer. Den absolut største del af befolkningen kommer til at mindste stort på det her. Og er velværdsstaten først afviklet kommer den ALDRIG igen.
Men hvor er protesterne henne? Ingen vegne. Slet ingen vegne. Og ser du på voksmeter meningsmålingerne, så har Nye Socialdemokratiet ikke mistet så meget som bare en Socialdemokratisk stemme. Så enten vil de Socialdemokratiske vælgere forbavsende nok af med velfærdsstaten eller også har de ikke forstået, hvor den her SVM regering bærer hen.
Det hovedrystende ved det hele er, at vi er så forvænte og forkælede, at vi meget vel skal miste det bedste, der er sket for os, for at forstå, hvor vigtigt det var.
Jeg opponerer imod at blive inddraget i en opfattelse af forkælelse og forvænthed
og et 'vi'
hvor ingen af delene bliver nærmere defineret.
Jeg er helt enig.
Folk tager velfærdssamfundet for givet.
Når man har accepteret at overførselindkomsterne er blevet udhulet så kraftigt,at bistandsklienter ikke har råd til mad og medicin så viser det meget godt problemet.
Der er tale om en ufattelig.kynisme,som ikke mindst Socialdemokraterne har en stor del af ansvaret for.
Man er jo ligeglade med at folk sulter i gaderne.
Det er i den grad meget forkælede velhavende pensionister, som er med til at drive den udvikling.
Når jeg møder pensionister med millioner på kontoen,som siger,at bistandsklienter "bare" kan finde sig et arbejde kan jeg kun ryste på hovedet.
Deres egoisme er hæmningsløs
Peter Meyling, jeg var lige ved at give din kommentar en "anbefaling". Indtil jeg kunne læse du giver pensionisterne skylden! Dem som har arbejdet hårdt hele livet og overhovedet gjort velfærdsstaten mulig så du har kunnet nyde livet.
Du er på et alvorlig glatis med den holdning.
@Jesper Johannsen
Mener du virkeligt at en befolkningsgruppe skal fredes på grund af alder?
Det vil jeg kalde aldersfacisme.
Men det giver også en hel del problemer i forhold til den fremtidige demografiske sammensætning.
Hvis man freder de ældre med kun alderen som argument,hvor havner regningen så?
Men ok,konklusionen må være,at du er bedøvende ligeglad med de unge.
@Jesper Johannsen.
Iøvrigt giver jeg ikke pensionisterne "skylden" der er meget store forskelle på pensionister.Der er nogle som har fået nogle ganske store gevinster på boligmarkedet.