Jeg er begyndt at bekymre mig om penge på en måde, jeg ikke har gjort, siden jeg var ung. Og det til trods for, at jeg er højindkomstmodtager.
Det er mine realkreditlån og renterne, der tynger mig. Som så mange andre i min socialklasse lever jeg langt over evne. Måske ikke ligefrem spektakulært luksuriøst, men dog på en ’god’ adresse.
Min lejlighed er faldet i værdi med en million, siden Ukrainekrigen startede. At eje gør en grådig. Især hvis man kun ejer et lån.
Før krigen brød ud, kostede et halvt kilo smør 49 svenske kroner – nu koster det 80. Kyllingen, der før kostede 79 kroner kiloet, koster nu 129. Jeg føler måske ikke lommesmerter, hver gang jeg handler, men resultatet over en hel en måned er alligevel til at mærke. Og så har jeg ikke engang børn tilbage i min husstand.
