Læserbrev

Ny formand for indfødsretsudvalget skaber angst hos os fra ’islamiske lande’

Med udtalelser om etnisk forskelsbehandling fra den nye formand for indfødsretsudvalget, Mikkel Bjørn, er angsten forværret hos os, der kæmper eller har kæmpet for dansk statsborgerskab. Derudover risikerer vi forøget mistrivsel og hårdere retorik
Med udtalelser om etnisk forskelsbehandling fra den nye formand for indfødsretsudvalget, Mikkel Bjørn, er angsten forværret hos os, der kæmper eller har kæmpet for dansk statsborgerskab. Derudover risikerer vi forøget mistrivsel og hårdere retorik

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Debat
11. januar 2023

I september 2021 stod jeg med mit danske statsborgerskab i hånden. Efter flere års kamp med både permanente opholdstilladelser og statsborgerskabet troede jeg naivt, at min kamp var slut. For nu var jeg jo blevet ’dansker’.

Men angsten er desværre ikke forsvundet, især ikke efter at min lillebror fik afslag på sin permanente opholdstilladelse. Der gik det op for mig, hvor skrøbeligt et fundament min familie står på. Når et uddannelsesskift var nok til at give afslag for min lillebror, kan min familie så regne med at kunne blive i Danmark uden at skulle deporteres i den nære fremtid?

Jeg er langtfra den eneste, der går med en frygt som denne. I flere år har vi måttet finde os i, at vores boligområder skal kaldes ghettoer eller parallelsamfund, at vi skal dobbeltstraffes, og at vi er kriminelle, som gør gamle damer utrygge.

Min angst er forværret markant med den nye formand for Folketingets Indfødsretsudvalg, Mikkel Bjørn (NB), som har udtalt til pressen, at: »vi har så dårlige erfaringer med at give statsborgerskab til folk fra islamiske lande, at medmindre vi får en model, hvor jeg kan få større indsigt i folks holdninger, synspunkter og værdier, så vil jeg have svært ved at forsvare at give statsborgerskab til folk, som jeg ikke ved mere om.«

Det får mig til at sætte spørgsmålstegn ved, om man nu officielt har udmeldt en forskelsbehandling, som gør det nærmest umuligt at få tildelt politiske rettigheder, hvis man kommer fra et såkaldt ’islamisk land’. Hvordan skal man kunne føle sig dansk, når en politiker som Mikkel Bjørn får tildelt formandsposten for indfødsretsudvalget? Politiske rettigheder er en del af de forudsætninger, som er med til at gøre, at unge som mig kan deltage i samfundet på lige fod med etnisk danske jævnaldrende.

Symbolværdien i Mikkel Bjørns formandskab har allerede haft konsekvenser for alle os, der har kæmpet eller stadig kæmper med opnåelse af det danske statsborgerskab. Derudover frygter jeg, at mistrivslen hos børn og unge med minoritetsetnisk baggrund vil forværres som følge af skærpelse af reglerne for statsborgerskab og en generel hårdere retorik i udlændingedebatten.

Edis Habibovic er aktiv i Rød-Grøn Ungdom og universitetsstuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Jacobsen

Det slog også mig som en gåde, at et medlem af Nye Borgerlige kunne blive, ikke alene medlem, men ligefrem formand for just det udvalg. Hvis altså rimelighed var en faktor i uddelingen af sådanne poster. Det er jo at sætte ræven til at vogte gæs. Bortset fra at det rent faktisk handler om mennesker.

Peter Mikkelsen, Marianne Jespersen, Jane Nielsen, Susan Christensen, Bjørn Pedersen, David Zennaro og Lone Hansen anbefalede denne kommentar

"vi har så dårlige erfaringer med at give statsborgerskab til folk fra islamiske lande, at medmindre vi får en model, hvor jeg kan få større indsigt i folks holdninger, synspunkter og værdier, så vil jeg have svært ved at forsvare at give statsborgerskab til folk, som jeg ikke ved mere om."
Vi har - vi får, men det er jeg (og det tænkes sikkert med stort JEG JEG JEG ALENE VIDE) der skal give statsborgerskab.
Det er indfødsretsudvalget og IKKE formanden, der tildeler statsborgerskab.
Eller er indfødsretsudvalget et marionetteater, hvor dukkeføreren enevældigt og enerådende bestemmer alt??
Den mand er en katastrofe i ordets værste betydning på den plads. Lad ham hurtigst mulig følge partiets formand hen hvor peberet gror.

Man forstår jo måske egentlig godt den bagvedliggende problemstilling – som gruppe betragtet har personer fra MENAPT-landene gennemsnitligt holdninger, der adskiller sig ganske væsentligt fra de værdier og normer, som gælder i resten af det danske samfund.

Imidlertid forekommer det ironisk, at en person, der angiver at varetage danske holdninger, så tydeligvis helt ser bort fra andre kerneværdier i det danske samfund, nemlig henholdsvis frisind og lighed. Frisind som viljen til at lade andre have holdninger, der strider mod ens egne overbevisninger. Lighed, der indebærer at hver person skal behandles som et selvstændigt individ og på lige fod med andre vurderes ud fra egne egenskaber og handlinger.

Skulle man følge logikken i udvalgsformandens tanker, ville hans egen adfærd og holdninger diskvalificere ham fra at blive dansk statsborger.

Nu er det så gudskelov ikke formanden, der har eneafgørende indflydelse på udvalgets afgørelser, ligesom de almindelige ligebehandlingsprincipper stadig gælder i udvalget – så det er vist mest af alt blot politisk viften med armene, inden den reelle sagsbehandling tager over. Fra min tidligere karriere i et politiker-bestykket klageorgan har jeg i hvert fald set ideologisk verbal-bombastiske politikere blive voldsomt meget mere pragmatiske, når de pludselig mødte dagligdagens sagsbehandling og problemstillinger.

Annette Munch

ved folketingsvalget fik den unge mand 193 stemmer!
https://www.kmdvalg.dk/fv/2022/f605D.htm
Han demokratiske mandat er alene baseret på NB og Pernille Vermund

prøv at lave interview med de andre medlemmer af udvalget og hør hvad de siger til formandens udtalelser

Peter Mikkelsen, Lillian Larsen, Marianne Jespersen og Jane Nielsen anbefalede denne kommentar