Alle taler om faren for storkonflikt ved de igangværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Som mangeårig fællestillidsmand har jeg et usentimentalt forhold til det mulige udfald. Det er en del af den danske model. Men før vi når så vidt, skal alle forhandlingsmuligheder jo afsøges. Jeg tror, at en række af de krav, som parterne har holdt ud i strakt arm de senere år, kan blive nøglerne til at undgå, at lønmodtagerne stemmer nej.
Normalt kæmper fagbevægelsen for korte overenskomstperioder, mens arbejdsgiverne typisk ønsker det modsatte. Aktuelt er meldingerne dog, at man realistisk set ikke kan indhente det enorme reallønstab skabt af inflationen på kort sigt, og slet ikke i indeværende år. Derfor håber jeg, at forhandlerne overrasker og indgår en historisk lang aftale på fire år, hvor sigtelinjen er at have genskabt lønmodtagernes udhulede købekraft ved overenskomstens udløb.
