Det siges, at to begivenheder har formet diktatorens forestilling om magt og modmagt. Ali Khamenei, der siden 1989 har været den øverste leder i Iran, har ifølge iagttagere draget en lære af to forskellige revolutioner, som styrer den strategi, han følger i dag, når han kæmper mod sin egen befolkning for at bevare magten. Den første begivenhed var den iranske revolution i 1978-1979, hvor han var blandt de protesterende på gaden, som ville have fjernet den dekadente, vestligt orienterede shah. Efterhånden som demonstranter angreb monarkiets symboler, og protesterne blev intensiverede, forsøgte shahen at imødekomme oprørerne for at redde sig selv og sit regime.
Han sagde i en tale, at han havde hørt protesterne, forstod utilfredsheden og lovede forandringer. Blandt andet fyrede han chefen for det hemmelige politi. Disse indrømmelser fra shahen virkede imidlertid kun mobiliserende på demonstranterne, som forstod, at de var ved at vinde. Og shahen endte med at flygte og overlade magten til ayatollah Khomeini, som skabte den islamiske republik.
I mit liv har jeg set flere diktaturer falde, end jeg havde regnet med i min ungdom. Så på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes. Vi må håbe, det sker før end senere, for den nuværende brutalitet kan kun avle vold. Og Iran har i den grad brug for noget andet end vold.
@David Zennaro 28. januar, 2023 - 11:12
Hvis vi nu holder os til Det arabiske Forår, så sidder både Kong Salman
af Saudi-Arabien og Kong Mohammed 6. af Marokko -
fra øst til vest i området -
fortsat på deres troner; og ind imellem de 2 kongedømmer har den
ene diktator blot afløst den anden.
Det er godt nok svært at bevare optimismen.
Tak for et tiltrængt bredere perspektiv på det igangværende iranske oprør!
Der jo ikke, som mange tror og bilder sig selv og andre ind, "kun" handler om tørklæder og dermed bærer yderligere brænde til det allerede overtændte bål af generaliseret islam- og muslimhad, som både medier, lovgivende og udøvende myndigheder også bidrager til at antænde og holde vedlige med tændvæske.
Uden skelen til, at der på verdensplan findes mindst et halvt hundrede indbyrdes identificerbare måder at fortolke og praktisere Islam på, blandt skønsmæssigt op mod 2 mia. islamisk troende og et endnu større antal "kultur-muslimer" med varierende opfattelse, alt efter oprindelses- og opholdsland. Hvoraf langt størstedelen tager afstand fra og mange også med livet som indsats kæmper mod despotiske patriarkalske styrer som de iranske, saudi-arabiske og afghanske.
Desværre afslutter du dit indlæg med en alvorlig faktuel fejl: Det igangværende iranske oprør er IKKE "... den første revolution nogensinde anført af kvinder".
Pinligt Rune Lykkeberg, skam dig!