Alle progressive kræfter må forene sig mod en uddannelsespolitik, der vil øge uligheden

Markant mindre frihed til den enkelte unge. En tidligere og mere benhård opdeling mellem de grupper af unge, der har uddannelseskoderne og topkaraktererne med hjemmefra, og dem, der skal finde ud af det selv. En ny, intensiveret ulighed midt i det uddannelsessystem, som burde være en solid hjørnesten i et stærkt velfærdssamfund.

Det er konsekvenserne af SVM-regeringens uddannelsespolitik. De vil hæve karakterkravene til gymnasierne, stjæle et SU-år fra alle studerende og lukke halvdelen af kandidatuddannelserne på universitetet for at erstatte dem med nye, etårige uddannelser.

Samlet varsler Danmarks nye centrumhøjreregering en uddannelsespolitisk kurs, der gør akademikerbørnene til vindere og helt almindelige unge til taberne. De, der kan få hjælp hjemmefra til at navigere i uddannelsesverdenen, vil have det som fisk i vandet i regeringens konkurrencesystem. Alle andre vil opleve deres frihed og livsmuligheder blive indskrænket markant.

Klar social slagside

Når regeringen indfører højere karakterkrav på gymnasierne, vil jeg kunne se den første konsekvens i klasselokalerne i mit kommende virke som folkeskolelærer: et endnu hårdere og mere opslidende karakter- og konkurrencepres for de 14-15-årige i Danmark. Træfsikkert puster de til usikkerheden og presset hos unge i udskolingen.

For hvad er det reelt, man gør, når man indfører karakterkrav? Man indfører en tidlig, hård og ensidig selektion mellem dem med gode karakterer og dem, som endnu ikke har knækket uddannelseskoderne – ofte fordi de ikke har dem med hjemmefra. Allerede som 14-15-årige skal de klare en konkurrence, som bestemmer hele deres fremtid. Det er ufrit. Og det er et på mange måder hjerteløst indgreb i de unges livsbane.

Konsekvensen er en meget tidlig social opdeling mellem unge ud fra et karaktersystem, som vi ved har en klar social slagside. Altså et mere klasseopdelt uddannelsessystem.

Afskaffelsen af halvdelen af kandidatuddannelserne på universiteterne vil herefter skabe et hårdere karakterpres på ungdomsuddannelserne. Allerede nu går karakterkonkurrencen mellem unge på ungdomsuddannelserne amok. Alle vil sikre sig en plads på det rigtige studie. Men konkurrencen bliver endnu mere nådesløs med SVM-regeringens plan om, at der allerede ved ansøgningen til universitetet er halvt så stor chance for at blive optaget på en femårig uddannelse.

Når regeringen vil afskaffe et helt SU-år, cementeres tendensen yderligere. De, der er lidt forsinkede, eller som ikke kan tage den snorlige vej igennem studiet, straffes med en hård økonomisk sanktion. De mister deres levegrundlag.

Det skader ikke dem, der i forvejen har familiepenge i ryggen – de kan tage sig de friheder, de vil. Der er råd. Det rammer til gengæld alle de studerende, som ikke har deres på det tørre. Som slås med forskellige problemer. Dem, der burde blive løftet i et uddannelsessystem som det danske. Tilbage står de privilegerede, som kunne komme ind på de femårige uddannelser, og som ikke var afhængige af SU’en. Det er dem, der ender med at klare det bedst – ligesom deres forældre.

I sidste ende kommer regeringens politik også til at betyde en større opdeling på arbejdsmarkedet – mellem de unge, som har den toårige kandidat, og dem, som har den etårige. Fremtidens chefer vil naturligvis ansætte de unge med toårige kandidatuddannelser først. Og de unge, som ikke fik plads på en toårig kandidatuddannelse, må stille sig om bag i køen.

Øget ulighed og konkurrence

Det sidste, samfundet og de unge har brug for lige nu, er mere tvungen konkurrence. Stress og mistrivsel plager unge som aldrig før. Vi står midt i en altoverskyggende og bredt anerkendt trivselskrise.

Samtidig står vi – nationalt og globalt – med et samfund, som er plaget af stigende ulighed. Socialdemokraterne har ikke været villige til at føre den politik, der skal til for at begrænse den stigende ulighed. Med deres nye venskab med Moderaterne og Venstre kan vi se til frem til endnu mere uretfærdig fordeling af goderne i samfundet.

Helt grundlæggende står vi også i en frihedskrise. Vores samfund bliver stadig mere formynderisk, og mange unge kan intuitivt mærke konsekvenserne. Fremtiden ser usikker og utryg ud. De stoler mindre på, at de kan udfolde sig. Livsmulighederne bliver sværere at opnå. Konkurrencen mere hårdhændet.

Det er tre fundamentale værdier – frihed, lighed og trivsel – som er udfordret, og som vi bør forsvare. Her er den uddannelsespolitiske kurs altafgørende.

Netop derfor er det så brutalt og nedslående, at den nytiltrådte centrumhøjreregering i Danmark har valgt en uddannelsespolitik, som vil have negative konsekvenser for både friheden, ligheden og trivslen blandt unge. En politik, som tegner en mere ulige, hård og ufri fremtid for kommende generationer. Det er simpelthen for fattigt.

Tværtimod burde vi skabe et uddannelsessystem, hvor man bliver klogere i fællesskab med klassekammeraterne, og hvor man deler noter med sidemanden i stedet for at konkurrere imod hende. Regeringen vil desværre den modsatte vej.

Uddannelserne er et unikt velfærdsområde, som vi bør bruge til at skabe lighed og frihed i en ulige og ufri verden – ikke til at accelerere uligheden og ufriheden omkring os endnu mere. Her går skellet mellem reaktionær og progressiv uddannelsespolitik.

Forudsigelig spin-kampagne

Alligevel vil SVM-regeringen forsøge at lade, som om modstanden mod dens uddannelsespolitik alene kommer fra nogle sarte, højtuddannede mimoser i toppen af samfundet, som forsvarer deres velerhvervede privilegier. Jeg kan allerede tydeligt se den forudsigelige spinkampagne for mig. Og det er – i mine øjne – det mest usolidariske og kyniske.

For hvem er det, der konkret kommer til at opleve mistede livsmuligheder, manglende adgang til deres ønskeuddannelser og benhård selektion på egen krop? Det er arbejderbørnene. Og det ved regeringen godt.

Det er ikke den velbjærgede advokatsøn fra Nordsjælland, som falder for et højere karakterkrav til gymnasiet, fordi karaktererne fra niende klasse ikke var høje nok. Det kommer til at være håndværkerdatteren fra Vordingborg.

Regeringen bruger en falsk forestilling – et bevidst kalkuleret spin – til at tage uddannelses- og livsmuligheder fra en masse børn af helt almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere eller af forældre, der er arbejdsløse. Under falske omfordelingsfaner fører regeringen omvendt klassekamp mod netop de unge, som har brug for en hjælpende hånd i vores uddannelsessystem.

Det er en ny, intensiveret ulighed, som regeringen lægger op til at indføre på vores uddannelser. Det er en slags klassekamp fra oven – til fordel for de mest privilegerede. Og konsekvensen for alle andre bliver benhård. Derfor bør alle progressive kræfter vende sig mod regeringens uddannelsesreform.

Ét sted har regeringen dog fat i den lange ende. Vi skal investere massivt i vores erhvervsuddannelser og skabe meget bedre uddannelsesmuligheder for dem, der vil være faglærte. Der er dog ingen grund til, at det skal ske på bekostning af friheden og livsmulighederne for unge arbejderbørn, som vil være pædagoger, sygeplejersker eller ingeniører.

Det er usolidarisk, ulige og ufrit.

Vi står foran et afgørende slag om fremtiden. Vinder SVM-regeringen, slår den en farlig flig af den solide hjørnesten i velfærdssamfundet, som et stærkt uddannelsessystem bør udgøre.

Mathilde Vinther er nyuddannet lærer og folketingskandidat for Enhedslisten