Siden efteråret 2022 har der været en del debat om den ’uansvarlige’ finanssektors investeringer i fossil energi. For eksempel skrev Lisbeth Bech-Nielsen i Information den 20. december 2022 om »finanssektorens sorte samvittighed«. Men vil det have nogen væsentlig effekt, hvis bankerne ophører med at investere i fossil energi?
Den amerikanske økonom Nouriel Roubini påstod i Information den 7. december 2022, at »verdensøkonomien styrer mod et sammenfald uden historisk sidestykke af økonomiske kriser, finanskriser og gældskriser«. Verdens samlede gæld udgjorde 350 procent af verdens samlede bnp i 2021 ifølge Roubini. Historisk set hænger finanskrise og gældskrise tæt sammen i denne såkaldte ’finansialiserede kapitalisme’.
Finansialiseret kapitalisme har en række karakteristika, som blandt andet indebærer privat pengeskabelse, høje profitrater ved spekulation frem for produktion og høj gældsætning af private husholdninger, private virksomheder og nationalstater. De penge, som private finansielle institutioner skaber som gæld, anvendes primært til spekulation i ejendom og værdipapirer. Profit opnås primært gennem udlån af penge, besiddelse af ejendom og patenter og ved monopoldannelser.
Min påstand er, at gæld driver vækst i et hidtil uhørt omfang, og at den mest skadelige effekt af denne vækstmekanisme finder sted i forholdet mellem det globale syd og det globale nord. Hvis vi til at begynde med ser på statsgælden i forhold til bnp i det globale nord, ligger den mellem 19 og 206 procent. For eksempel har Frankrig en statsgæld på 113 procent, Italien 151 procent og verdens største økonomi, USA, har en statsgæld på 124 procent af bnp.
Pengene findes ikke
Når private banker skaber penge som gæld, skaber de kun gældens hovedstol. Men gælden skal betales tilbage med renter og gebyrer. Hvorfra kommer så disse penge, når staten, som i Danmarks tilfælde, kun skaber fem procent af pengene i økonomien? Svaret er, at pengene ikke findes.
I en økonomi med privat pengeskabelse vil der altid være mere gæld, end der er penge til at betale af på gælden. Det eneste, private virksomheder og husholdninger kan gøre i den situation, er konstant at forsøge at øge produktivitet, lønindkomster og profit for at være i stand til at servicere deres gæld. Den, der vinder i spillet, har tilegnet sig andres gæld – og det samme gælder stater.
Det er umuligt for alle lande at have overskud på handelsbalancen på samme tid. For at et land kan akkumulere et overskud, er andre lande nødt til at være villige til at påtage sig et underskud.
Det eneste nationalstaterne kan gøre over for private virksomheder, er at støtte dem i at øge deres produktion og dermed deres medvirken til at øge væksten og de forgældede staters skattegrundlag – for så vidt at disse stater ikke selv kan eller vil skabe pengene.
I Danmark er landbruget det bedste eksempel på denne gælds- og vækstspiral. Med en gæld på 294 milliarder kroner har landbruget ikke andet valg end at forsøge år for år at øge erhvervets produktivitet, og konsekvensen er de miljøødelæggelser, som konstant er til debat. For at undgå en finansiel krise støtter skiftende regeringer landbruget i at øge erhvervets produktivitet.
Private virksomheders gæld udgør 170 procent af verdens bnp. Private husholdningers gæld som procent af den disponible indkomst for OECD-landene svinger mellem 27 procent (Mexico) og 255 procent (Danmark). Danmark har formentlig verdensrekord i privat gæld, men mange af de politikere, som slår alarm over den offentlige sektors størrelse og statsgælden, synes at ignorere den private gæld og det faktum, at finansielle kriser hovedsageligt udløses af privat gæld.
En ond ulandsspiral
I forholdet mellem det globale syd og nord har gælds- og vækstspiralen antaget groteske former. Hvor kom gælden fra, og hvilke effekter har den? En del af gælden er arv fra kolonitiden, og man kan sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af denne gæld. En anden del af gælden blev i 1960’erne og op til engang i 1990’erne påtvunget udviklingslandene med metoder, som kan anklages for at minde om kolonitidens.
Her ’tvangsåbnede’ Den Internationale Valutafond i vidt omfang de svage udviklingslandsøkonomier som en betingelse for lån gennem de såkaldte strukturelle tilpasningsprogrammer, hvilket blandt andet tvinger udviklingslandene til at ophobe ’hårde valutaer’, primært dollar, i deres centralbanker for at beskytte deres egne svage valutaer. Dermed befinder udviklingslandene sig i den absurde situation, at de medvirker til at finansiere USA’s underskud på statsbudgettet.
En del af disse låns funktion var at fastholde udviklingslandene i rollen som leverandører af billige råvarer til vestlig og japansk (og senere kinesisk) forarbejdningsindustri. Den produktion, som fortsatte i udviklingslandene efter de europæiske kolonimagter havde trukket sig ud, kunne ikke klare sig i konkurrencen med vestlige og japanske produkter – bortset fra typisk simpel samlebåndsproduktion med lav grad af forarbejdning og afhængighed af vestlig teknologi. Også produktion af fødevarer i udviklingslandene blev udkonkurreret af subsidierede europæiske fødevarer, som blev solgt til under produktionsprisen.
Afrikas fødevareafhængighed indebærer, at Afrika i dag importerer 85 procent af kontinentets fødevarer. For at opretholde dets produktion er udviklingslandene nødt til at importere fossile brændstoffer, som købes på verdensmarkedet med dollar. Selv lande som Nigeria og Angola med en relativt stor produktion af olie er nødt til at importere raffinerede olieprodukter, eftersom deres egen raffinaderikapacitet er ringe.
For at være i stand til at importere teknologi, fødevarer og energi er udviklingslandene nødt til at øge deres eksportindtægter eller optage lån i fremmede valutaer. Landene kan kun servicere deres gæld ved at øge eksporten af deres ringe forarbejdede varer og af deres råvarer. Deres økonomier betegnes derfor af udviklingsøkonomer som ’ekstraktivistiske’.
Der er altså primært tre forhold, som holder gælds- og vækstspiralen i gang i udviklingslandene: Gælden i sig selv og forsøget på at servicere gæld ved at stifte mere gæld, nødvendigheden af at importere fødevarer, energi og teknologi, og åbne finansielle markeder, som nødvendiggør ophobning af hård valuta i landenes centralbanker.
Ved siden af skiven
Den ekstraktivistiske udviklingslandsøkonomi medfører enorme miljøødelæggelser og bidrager langt mere til klimaforandringerne end udviklingslandenes eget direkte forbrug. Et af de klareste eksempler på det er Argentina – en af verdens største producenter af fødevarer. Med en befolkning på 45,5 millioner, hvoraf 43 procent lever på fattigdomsgrænsen, producerer Argentina fødevarer, der forsyner 450 millioner mennesker i Europa, Kina og USA.
I det nordlige Argentina er 1,2 millioner hektar skov omlagt til sojamarker. Argentina producerer hver dag 15 millioner kubikmeter gas og 280.000 tønder olie udvundet ved hjælp af fracking. Siden 1970’erne har landet været igennem den ene gælds- og valutakrise efter den anden med efterfølgende tilpasningsprogrammer dikteret af Den Internationale Valutafond, og hver gang har svaret været at forøge produktionen af litium, zink, soja og så videre.
Både i det globale nord og syd tvinger den omfattende gæld aktørerne til konstant at øge produktiviteten på bekostning af klima og miljø. Gæld medfører, at en lille del af den globale elite er i stand til at ophobe større og større formuer. Men at appellere til denne elite om at ophøre med at investere i fossil energi er at ramme ved siden af skiven i forhold til en af klimaforandringernes grundlæggende mekanismer: gæld.
Ivan Breinholt Leth er pensioneret finansiel rådgiver i Afrika
Borgerløn til alle til at opretholde det bassale liv. Problem løst. Hvor skal pengene komme fra? Let nok. Brandbeskat de riges forbrug og anvend pengene til at finansiere borgerlønnen. De rigeste 10% forbrug er årsagen til over 50% af alle ødelæggelser. Og de har så mange økonomiske midler til rådighed, at det er ufattelig.
Her i dag er der lige offentliggjort en rapport om de økonomiske konsekvenser af forureningen i Danmark. Der er tale om et beløb på over 10% af BNP.
Lidt til at grine af:
Landbrugets gæld er på 292 milliarder kr. kan man læse ovenover. Det svare sikkert til hele den skatte finasierede landbrugsstøtte, som skal sikre rigeligt med fødevare til EU's borger ryger direkte ind på bankernes konti.
De blå partier, som konstant bryster sig i økonomisk ansvarlighed, er i realiteten de alle mest uansvarlige partier. Befolkningen bliver hjernevasket. Det samme gælder for en del af de blå politikere, som ikke fatter sammenhængene.
Og når fiskere køber store nye not- og trawlskibe begynder et liv hvor skibet kun er i havn for at losse, bunkre og skifte besætning. For bankerne kræver og miljøet betaler.
Omkring 2 kg diesel pr kg fisk.
I 1970'erne begyndte fiskere at montere kameraer på trawlene. De kunne hovedrystende berette, at fiskebankerne lignede pløjemarker. Det fik dem nu ikke til at skifte metode og bankerne skal jo have deres.
Men hvordan fanden man har kunnet forestille sig, at det kunne fortsætte, er mig en gåde.
"Dermed befinder udviklingslandene sig i den absurde situation, at de medvirker til at finansiere USA’s underskud på statsbudgettet"
Det gør vel Den Internationale Valutafond til verdens største pyramidespil med USA sidende øverst på pyramiden, som USA selv har skabt.
Egentlig ikke så sært Kina er godt i gang med at opbygge et alternativ til den unipolære amerikanske verdensorden. Vel.
Kontroller det spil og du kontrollerer Verden.
Jeg tvivler på at det kinesiske alternativ er bedre for mennesker og miljø. De er bare nye herrer.
"Den ekstraktivistiske udviklingslandsøkonomi medfører enorme miljøødelæggelser og bidrager langt mere til klimaforandringerne end udviklingslandenes eget direkte forbrug"
Og her går vi så alle sammen og tror el biler og affaldssortering i 10 spande skal redde klimaet. Ha ha ha
Tak for kronikken.
En klar bekræftelse af den herskende verdensordens katastrofale konsekvenser for almindelige menneskers daglige liv.
Måske skulle man bare nulstille gælden hvert femte eller tiende år? Der skal jo nok være mange, som kunne have gavn af en frisk start.
Tusind tak for denne nøgterne beskrivelse af, hvordan mekanikken i den rutchebane kaldet ’finansialiserede kapitalisme’, som vi alle er mere eller mindre rædselsslagne passagerer i, fungerer. Teksten burde (i en alders-tilpasset version) være en del af pensum på alle niveauer af vores undervisningssystem.
Tak, Ivan Breinholt Leth
Har du et bud på, hvad der kan modvirke spiralens hastighed?
Endnu et bevis på at kun de hjerner, der er i stand til faktisk at se og overskue
h e l h e d e n af et system, også er dem, som er klar over hvad det er der egentlig foregår.
Stor tak for at levere denne øjenåbner overfor selve den sygdom, som driver vores globale ‘udvikling’ bag kulisserne. Selvom det så nok så deprimerende må konkluderes, at et i sig selv sygt system på én gang holdes kunstigt i live o g camoufleres i sin dødskamp af lånoptagningens / gældens destruktive pseudo-løsning. Vi lider under ansvarsforflygtigelse i stadigt højere potens.
Er det gæld, der driver produktionen? Spiller aftagerne ikke en rolle?
Torben Kjær Andersen
28. januar, 2023 - 12:33
Gæld driver først og fremmest spekulation i vores del af verden. Kun ca. 10 procent af bankernes udlånsportefølje, går til produktion i Danmark. Den primære konsekvens af spekulationen er finansielle bobler. Sidst en boble sprang kostede det, ifølge Rangvid Rapporten umiddelbart det danske samfund 200 mia kr og et tilsvarende beløb per år i nogle år efter krisen. Desuden udsendte statsrevisorerne sidste år en rapport, som viser, at de 30-årige statsobligationer, som staten udstedte i forbindelse med bankpakke 2, vil have kostet staten 120 mia kroner, når obligationerne udløber i 2039. Så staten er ikke færdig med at betale for de udgifter, som den finansielle sektor påførte samfundet i 2008-2009. Når man ser på disse omkostninger, er der et spørgsmål, der presser sig på: Har vi råd til at have en lille gruppe af meget rige personer, som påfører os sådanne omkostninger? I lyset af disse omkostninger virker debatten, om vi har råd til den ene eller den anden offentlige udgift, om vi er nødt til at hæve pensionsalderen, eller vi er nødt til at at afskaffe St. Bededag som en helligdag osv., totalt latterlig. Vi er nødt til at starte med at stille de rigtige spørgsmål, men af en eller anden grund, går den finansielle sektor altid under radaren. Folk brokker sig over høje skatter, men ikke over høje gebyrer på deres gæld, eller over det faktum, at private virksomheder skaber statsgaranterede penge ud af luft og anvender disse penge til destruktiv spekulation. Vi er nødt til at starte med at stille de rigtige spørgsmål. Og vi er nødt til at ophæve det tabu, som privat gæld er. Gæld er ikke et individuelt problem forbundet med skyldfølelser for de, der ikke kan servicere deres gæld. Gæld er et samfundsmæssigt problem. (Anbefalet læsning, Mikkel Thorup: Du skylder!)
Lise Lotte Rahbek
28. januar, 2023 - 10:18
Se mit svar til Torben Kjær Andersen. Vi er nødt til først at anerkende gæld som et samfundsmæssigt problem - ikke som et individuelt problem. Dernæst er vi nødt til, at anerkende gæld som et globalt problem, som ikke kun skader mennesker i det globale syd. I forbindelse med finanskrisen, som startede i USA i 2007, opstod der en gældsnægterbevægelse i USA (Strike Debt!), som påstod, at gælden er illegitim i og med at den finansielle sektor har udlånt penge, som den ikke har. Jeg kan anbefale denne vidoe af den tysk/britiske økonom Richard Werner. Werner fastslår: "No bank ever lends out money." men hans vigtigste pointe, er hans forklaring af måden, hvorpå vestlige banker udlåner penge til lande i det globale syd. Han anvender Sydafrika som eksempel. De britiske pund, som Sydafrika låner af en bank i London, forlader aldrig London. Pengene til lånet skabes af en bank i Sydafrika i form af sydafrikanske rands, mens den sydafrikanske stat pådrager sig en gæld i britiske pund, som Sydafrika kun kan betale ved at øge sin produktion af hovedsageligt råvarer til skade for det lokale og det globale miljø. Lånemekanismen er totalt fup og yderst destruktiv. https://www.youtube.com/watch?v=6288YPnqPhE Esteban Servat, en argentinsk miljøaktivist, forklarer samme med to forskere i global gæld i denne video nødvendigheden af at forene en gældsnægterbevægelse i det globale nord med en gældsnægterbevægelse i det globale syd. https://www.youtube.com/watch?v=184ZIOAsFH0&t=2958s
Korrektion: Ulandene ophober primært hårde valutaer i deres centralbanker i form af amerikanske statsobligationer. Således medvirker de til at finansiere USA's underskud. Ordet "obligationer" er faldet ud under redigeringen af kronikken.
En meget fin artikel om den finansielle gældsmaskine. Jeg er helt med på, at grupper i den finansielle sektor har et særligt ansvar og har haft særlig stor udbytte af dette.
Jeg vil dog også være tilbøjelig til også at give det store flertal af "almindelige mennesker" i vor del af verden et pænt medansvar. Folk burde kende vor historie, depressionen i 30'erne, senere bobler og sidste finanskrise så godt, at man forlængst havde sat hælene i, dels ved selv at afholde sig fra en del af de mange lån til privatforbrug, dels ved at overveje en ekstra gang, hvilken virsomhed, man bør drive og hvordan, hvilke uddannelser man kunne vælge osv. Og ved at bruge stemmesedlen og appelere til politikerne om at standse den finansielle lirekasse, herunder de kunstigt fastsatte latterligt lave renter, vanvittige kviklån osv.
Hvor er de store grupper af ansvarlige borgere, der løbende skulle have advaret og taget personlig ansvar? De sidder formentlig i huse og lejligheder, der er væsentligt større, end hvad den kontrafaktoriske ansvarlige lånepolitik ville have tilladt. De har taget på utallige længere rejser, spist på restauranter med flere stjerner, festet mere igennem og drevet langt flere livsstilsvirksomheder, produceret meget større bjerge af kunst, kultur og underholdning, end de ville have gjort uden finansboblerne. De mange penge er vandret videre, så selv de, der ikke selv har lånt, har haft adgang til billigere varer og mere underholdning. Mens folk fra den 2. og 3. verden i stigende omfang har produceret basale fornødenheder til os, gjort rent, plejet vor ældre, drevet vor it og løst skole- og studieopgaver mod betaling.
Praktisk talt alle herhjemme har haft glæde af denne finanslirekasse, der på behageligvis har udskudt det tidspunkt, hvor man udsættes for virkeligheden. Det store flertal har stemt på politikere, der muliggjorde dette, og det store flertal burde være begavede og vidende nok til for længst at have gennemskuet denne udsættelse og dens langsigtede konsekvenser. Blot skrevet fordi historien viser, at på et tidspunkt når det går tilstrækkeligt galt sætter samme store flertal sig til rette med strikketøjet ved guillotinen, der gerne tager rup og stub, når den først er gået igang. "Folkestyre" kunne også betyde omtankepligt, rettidig omhu og medansvar.
Lone Bech
28. januar, 2023 - 16:18
Systemet er baseret på gæld, og der er ingen måde, hvorpå du kan undslippe at betale gæld, men for nogle giver det en rar fornemmelse at kunne udpege særlige syndebukke. Formålet med min kronik er blandt andet at påvise, at udskamning af særlige grupper eller personer ikke tjener noget formål. For det første inciterer systemet borgerne til at optage lån til en bolig i form af skattefradrag og muligheden for at anskaffe sig en lille formue i alderdommen. for det andet har du ikke noget reelt valg. Hvis du flytter i en lejelejlighed, er du med til at betale din udlejers gæld, og i øvrigt ville både boligudlejningsmarkedet og den finansielle sektor bryde sammen, hvis tilstrækkeligt mange foretager det valg.
Hvis vi blot tager København, så koster det mindst 100.000 kr per måned at leje et butikslokale i det indre København. Der er højst sandsynligt gæld i ejendommen, og når du handler der, er du med til at betale af på en gæld. Hvorfor har Danmark EU's højeste priser på fødevarer? 18 procent over gennemsanittet. 45 procent for brød alene. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=27202 Hver gang du spiser, er du med til at betale af på en gæld.
Generelt ligger danske forbrugerpriser 43 procent over EU-gennemsnittet. Hvorfor? Høj moms påstår nogen, men den holder ikke. Ungarn har højere moms end Danmark, og Sverige og Kroatien har samme momssats. En lang række lande har næsten lige så høj moms som Danmark. https://taxfoundation.org/value-added-tax-2022-vat-rates-in-europe/
I forhold til forbrug af billige råvarer fra det globale syd, hvem skal vi udskamme? Hvor meget tror du, at din mobiltelefon ville koste, hvis de der udvinder materialerne skulle have en løn som en dansk kassedame (eller mand), og hvis ulandene skulle have en reel markedspris for deres råvarer? En pris som ikke er bestemt af vestlige monopoler og toldsatser? Jeg skyder på 20-25.000 kr for en almindelig smartphone. Drikker du kaffe? Vidste du, at Tyskland er verdens største eksportør af malet kaffe? Der har aldrig groet en kaffebusk i Tyskland, men verdensmarkedsprisen på kaffe fastsættes i Hamburg, Ulandene kan frit eksportere deres kaffebønner til Tyskland, men hvis de selv forarbejder kaffen og sælger det som pulver, bliver det pålagt en told på 9 procent, når pulveret når det europæiske marked. Hvis vi skal udskamme bestemte grupper af forbrugere, kan vi måske starte med kaffedrikkerne, og derefter gå videre til de, der bruger mobiltelefoner, men begynder vi først på det, vil udskamningen ingen ende tage. Vi kan skændes i uendelig tid, mens klimaet forandrer sig.
hej Ivan B Leth
"Formålet med min kronik er blandt andet at påvise, at udskamning af særlige grupper eller personer ikke tjener noget formål"
- og dog :-) - om den finansielle sektor:
"Har vi råd til at have en lille gruppe af meget rige personer, som påfører os sådanne omkostninger?"
Jeg går ud fra, at du mener, at udfordringerne først og fremmest skal løses af politisk vej? I fald er jeg enig, ligesom jeg er enig i begge citater af dig.
Når jeg alligevel giver "almindelige mennesker" på vore breddegrader et medansvar, forestiller jeg mig ikke disse som små og dermed særlig udpegede og udsatte grupper, men en massiv flok på vel 60 - 75% af befolkningen, der har en potentiel kæmpe indflydelse på politikerne.
Når politikerne ikke løser disse problemer, skyldes det måske især, at de ikke tror at befolkningen ønsker det. Befolkningen viser, hvad de ønsker direkte ved valgene, i de politiske debatter samt indirekte via deres forbrugsvalg. Som politikerne følger nøje med i og selv praktiserer. Ond cirkel, som nogen er nødt til at bryde.
Du har nok ret i, at man i sit forbrug ikke helt kan undgå at bidrage indirekte til diverse gældsposter, ad dit kaffe-eksempel. Jeg vil dog fastholde, at den enkelte oftest har et medansvar og kan arbejde aktivt i egne handlinger på at begrænse den lokale og globale gæld. Og have en ok liv alligevel. Opsparing bør vel normalt opnås gennem arbejde kombineret med lavere forbrug og ikke ved at man belønnes for noget så uproduktivt som at bo i egen belånte ejerbolig(?).
Ved at trække udskamningskortet fratager du måske alle borgere (og politikerne) ethvert incitament til at ændre den onde cirkel: "Brug bare løs, børnlille. Det gør alle vi andre da, jf. reglement om udskamnings-forbud. I modsat fald har I da også en skrue løs, da gældsstiftelse kan betyde, at man får en masse foræret på disse breddegrader - så længe det altså går godt!" (tænkt citat).
Men hvis tilstrækkeligt mange individer og grupper ikke blot synes at gældsspiralerne er noget møg, men også selv agerer derefter, begynder politikerne måske også at tage det alvorligt og lunter efter.
Et problem her er - tror jeg - at alt dette er for svært for os almindelige mennesker at gennemskue.
Skal forholdene forbedres, tror jeg, det er nødvendigt at situationen forklares så enkelt, at de fleste af os forstår det - også når det gælder, hvad vi bør gøre.
Bliver vi et sådant flertal, er det vel ikke utænkeligt, at demokratiet vil fungere.
@ Jesper Johannsen
Kunne du ikke prøve at styre dine "strøtanker lidt. Det ville gøre det lettere for læserne at finde frem til seriøse kommentarer.
Ivan Breinholt Leth, 18:13
Det er godt at se dig tilbage i Informations spalter, mange tak for din uhyggeligt relevante kronik.
Jeg har et spørgsmål.
Du skriver:
"Generelt ligger danske forbrugerpriser 43 procent over EU-gennemsnittet. Hvorfor? Høj moms påstår nogen, men den holder ikke. Ungarn har højere moms end Danmark, og Sverige og Kroatien har samme momssats. En lang række lande har næsten lige så høj moms som Danmark."
Men hvorfor er det så, at Danmark har så høje forbrugspriser, hvis det ikke er på grund af momsen?
@Eva, som jeg læser Ivans indlæg, så skyldes det bl.a. at butikkerne betaler en meget høj husleje til ejeren. Butikkerne ejer normalt ikke de lokaler som de driver forretning fra.
Hvorfor skal de betale en høj husleje? Fordi ejeren af lokalerne (eller normalt hele bygningen) også skal afdrage sin gæld, som er meget høj, fordi at priserne på bygninger i Danmark er meget høje. Hvorfor er priserne på disse bygninger (og for så vidt alle vores ejerlejligheder og huse kaldet fast ejendom) så høj? Fordi staten har medvirket til denne spekulation og boble bl.a. ved at tillade afdragsfrie løn, og ved at man kan fradrage renter af gæld. Hvorfor har staten tilladt denne kunstige boble i boligpriserne bare at vokse sig større hele tiden, især efter 1993? Fordi der har været meget populært i befolkningen, især for dem der ejer fast ejendom, og det har givet ejerne mulighed for at optage lån i deres friværdi, og dermed kunne få et højere forbrug, end man kunne indtil 1993. For indtil 1993 var fast ejendom ikke udsat for nær den samme spekulation fra os almindelige borgere.
Apropos 1993:
Først i 90'erne husker jeg, der var en del skriverier om kreditinstitutioners overbelåning af ejendomme. Det gav ekstra opmærksomhed, at det var et meget ujævnt makkerpar af to jurister fra hhv. Fremskridtspartiet (Kirsten Jakobsen) og formanden for Lejernes Landsorganisation - absolut polititiske yderfløje - der havde gravet de historier frem og i fællesskab henvendte sig til pressen. Der er brug for disse selvstændigt tænkende, der tør fastholde faglighed og sagligt fokus fremfor flyden med egne tryghedsskabende flokke og tidsånden.
Alligevel, da jeg igennem 90'erne og senere så privatforbruget eksplodere omkring mig, tænkte jeg: "hvor kommer dog alle de penge fra?" uden selv på det tidspunkt at koble det på bygningsmassen. Hukommelsen er kort. Den blev genvagt år senere via "Gode Penge"s hjemmeside, som kan anbefales.
Mht. almindelige menneskers viden. Ja, økonomiske eksperter burde være meget bedre til at oplyse i forståeligt sprog og advare i tide. Det store flertal af dem har over tid først advaret mod bobler, når boblerne *var* bristet og alt og alle kunne se, at der er noget galt. Indtil da har de fleste vist brugt mere tid på at anbefale smarte investeringer, som de smarteste har tjent rigtigt meget på. For få år siden kom en topboss for en af de større banker vist til direkte at sige noget om, at en bestemt kundegruppe havde fortjent at blive snydt.
Nedenunder al denne (super interessante) debat ligger der noget fundamentalt som mangler: For at have vækst er man nødt til at bruge ressourcer. BNP hænger "99%" sammen med f.eks. adgang til brugbar energi. Dermed kan vækst kun fortsætte så længe man har overskud af ressourcer, herunder energi. Hvis du ikke har energi til rådighed, så kan du ikke producere noget, og dette gælder også for mange andre begrænsede ressourcer end olie, men olie er absolut et åbenlyst eksempel.
Da man for nylig åbnede op for ChatGPT, var et af de første spørgsmål jeg stillede det "nye orakel":
"What is the core concept of economy?"
Personligt var jeg nået frem til at: "Økonomi udveksling af ressourcer", men ChatGPT havde lidt at tilføje, da den til min store overraskelse besvarede mit spørgsmål med:
"The core concept of economy is the allocation of scarce resources among competing uses. In a market economy, such as the one we have in the United States, resources are allocated through the interaction of supply and demand in the market. Consumers and producers make decisions about what to buy and sell, and prices are determined by the forces of supply and demand."
Samtidig er der en anden mekanisme i økonomi man ofte misforstår. Udbud og efterspørgsel styrer ganske rigtigt prisen, men normalt når man bruger denne model til at forudsige prisudvikling, bruger man en tilnærmet lineær model. Det kan man godt i det daglige, hvis man vil se på, hvad små skift i udbud eller efterspørgsel vil betyde for prisen, men modellen er langt fra lineær.
Simplificeret eksempel:
Hvis du har 10 tønder olie (udbud), og markedet består af 10 mennesker med 100 $ hver som gerne vil købe olie (efterspørgsel), så kan du maksimalt få 1000 $ for din olie, og prisen for olien bliver dermed 100 $ pr. tønde.
Hvis du i stedet kun har 5 tønder olie, så kan du stadig få 1000 $ for olien, men nu er prisen 200 $ per tønde. Har du kun en tønde olie, kan du få 1000 $ pr. tønde.
Denne funktion er tydeligvis ikke lineær. Matematisk bruger man i stedet funktionen f(x)=1/x. Den ser således ud:
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/43/Hyperbola_one_...
X-aksen er udbuddet og Y-aksen er prisen, forudsat at efterspørgsel og pengemængde er konstant.
Konsekvensen er at når udbudet falder markant eller efterspørgsel stiger markant, så ændrer prisen sig "pludseligt" voldsomt.
Dét er grunden til at f.eks. 15% fald i udbuddet på energi til Europa medfører at prisen på energi stiger flere hundrede procent. Det væsentlige at forstå i den sammenhæng er også at nogle priser er mere elastiske end andre. Hvis prisen på Coca Cola stiger, så kan man købe Pepsi Cola i stedet.
Hvis der derimod ikke findes et andet produkt man kan købe, f.eks. hvis man vil købe fødevarer eller energi, så stiger prisen eksplosivt (gående mod lodret), når udbud ikke kan følge med efterspørgsel. I en sådan situation kan man ikke bare blive ved med at hælde penge ind i systemet. Du kan ikke leve af at spise penge, og pengesedlers brændværdi er negligerbar.
.." Du kan ikke leve af at spise penge, og pengesedlers brændværdi er negligerbar."
Og i øvrigt er man igang med at udfase kontante penge og erstatte dem med lysende tegn på en skærm.
Det gør bare hele menageriet omkring penge, gæld og ressourcer endnu mere diffust, så de færreste ikkeøkonomer kan tænke det.
@Balling
Venligst tilgiv en ikke-økonom et naivt spørgsmål, men allerførst tak for et oplysende input til debatten. Nu til spørgsmålet: Andetsteds i snakken oplyses, at årsagen til vækst- og klimamiseren er producenternes gældsdrevet vækst, hvilket undrer mig lidt, da forbrugerne og dermed afsætningen af produkter tilsyneladende er fjernet fra ligningen. I dit ChatGBT-referat derimod, er forbrugeren glædeligvis genopstået. Indebærer det ikke, at vi som forbrugere ikke er ansvarsfri ift klimaet?
Med biblen i hånden har Vestens kapitalisme udviklet den perfekte ustoppelige smadremaskine.
Jacob Nielsen
28. januar, 2023 - 23:14
"Hvorfor har staten tilladt denne kunstige boble i boligpriserne bare at vokse sig større hele tiden, især efter 1993?" Bankerne har udført heftig lobbyaktivitet for at kunne spekulere frit i vores boliger. Hvis du vil vide noget om, hvilken enorm indflydelse Finans Danmark og især Danske Bank og Maersk har på regeringers beslutninger så læs Jesper Tynel "Af hensyn til erhvervslivet".
Eva Schwanenflügel
28. januar, 2023 - 21:12
Velbekomme og tak for din interesse for min kronik.
På grund af gælden. I mit svar til Lone Bech har jeg anført, at prisen på enhver vare indeholder et element af gæld, som skal betales. Det danske samfund er gennemfinansialiseret med verdens højeste gæld for private husholdninger, og en høj gæld for private virksomheder med landbruget som skræmmeeksemplet. Du kan være gældsfri og bo til leje - eller i en campingvogn - men alligevel undslipper du ikke at være med til at betale af på en gæld. Jeg ved ikke, om man præcist kan måle graden af finansialisering af en nation, men tænk på, at Danske Bank alene besidder en kapital, som udgør 177 procent af Danmarks BNP. Jyske Bank, Nordeas, Danske Banks og Nykredits kapital udgør mere end 300 procent af Danmarks BNP. De 6 største Wall St. banker besidder en kapital, som udgør ca. 60 procent af USA's BNP.
Torben Kjær Andersen
29. januar, 2023 - 12:11
Der er forskellige årsager til vækstimperativet. En kapital som ikke afkaster en profit, vil gå til grunde, og hvis tilstrækkeligt mange kapitaler, ikke giver profit, har vi en økonomisk krise. Et højt forbrug skal opretholdes for at holde profit- og vækstmekanismen i gang. Reklamen og vores forskellige behov sørger for at holde efterspørgslen efter varer i gang, og så har vi højt uddannet personale i den private sektor, som arbejder på, at nedsætte produkters levetid, for at få forbruget til at stige. F.eks. kunne du i 60erne købe et køleskab, som holdt i 25-30 år. I dag holder et køleskab i 8-9 år. Jeg ville en gang ikke have en smart phone, men hvordan skal jeg hente min pakkepost uden en smartphone? En del steder er jeg nødt til at betale med mobile pay. Jeg kan ikke komme ind på min bankkonto eller checke min e-boks uden Mit ID, osv. Jeg har ikke noget valg.
Min kronik handler om, hvordan gæld sætter turbo på væksten og fastholder os allesammen i en gælds- og vækstspiral. Jeg er ikke interesseret i at diskutere, hvis "skyld" det er - forbrugerne eller bankerne. Eller om der er nogen, vi kan udskamme. Selvfølgelig er der nogen, der har mere magt og mere ansvar end andre, men vi er allesammen fanget ind i systemet, og du kan kun undslippe at være med til at betale af på en gæld ved at flytte ud i den svenske skove og leve af jagt, fiskeri og bær.
Ivan Breinholt Leth
29. januar, 2023 - 15:25
Ja, det er også det, jeg helt konkret ser i min hverdag.
Mennesker finder sig i hvad som helst - for "huslejen skal jo betales"...
Vi gamle har for en stor dels vedkommende fået afviklet vores gæld - med velvillig bistand af inflation og skatteregler...
Vi er mange.
Vi har stemmer, både i stemmeboksen og i det offentlige rum.
Vi ved, hvordan vi skal bruge dem - og vi har tid og vilje til at gøre det!
Vi har indflydelse.
Det ses.
F.eks. når rentefradragsret sbeskæres eller afskaffes (i vores tid blev renterne trukket fra i topskatten, men nu...)
Eller når inflationen indtil for nylig er holdt nede: Det gvner os nu, mens inflationen i sin tid gjorde vores gæld relativt mindre.
Vi tog fordelene, de af os, der kunne få fast ejendom.
De yngre betaler.
Lone Bech
28. januar, 2023 - 19:27
Om vi har råd til at have en lille elite af personer, hvis bidrag til samfundsøkonomien består i at skabe luftpenge og finansielle bobler, er et systemisk spørgsmål. Spørgsmålet om deres evt. personlige brister, interesserer mig ikke. Hvis du foreholder dem de systemiske problemer, som jeg analyserer, ville de finde en ideologisk begrundelse for, at deres arbejde er til gavn for alle mennesker i samfundet. Sådan er mennesker indrettet. Vi vil gerne forstå os selv som nyttige for en helhed. Under Occupy Wall St. kampagnen, kunne man iagttage demonstranter stå uden for bankerne og råde skældsord af de ansatte, når de mødte på arbejde eller vendte tilbage efter en frokostpause. Vreden og afmagten er forståelig, men det medfører ikke andet end råberi.
Grundliggende tror jeg, at forandringer kun finder sted, når vi står i en akut krise. Problemet med klimaforandringen er, at krisen for det store flertal ikke fremtræder som akut. Derfor overlader vi det til markedet, teknologien og de politikere, som handler i overensstemmelse med markedet. Min kronik handler også om, at teknologiske fix i sig selv ikke vil løse problemet. Vi kan ikke stoppe klimaforandringen udelukkende med teknologi, når problemerne er systemiske. Grunden til, at vi også er bagud med teknologi er netop, at vi har overladt det til markedet. Først da teknologierne blev profitable, begyndte man at investere i dem.
Det du plæderer for er, så vidt jeg har forstået, individuel handling via markedet og stemmesedlen. Og så vil du gerne have, at folk øger deres opsparing og reducerer deres gæld. Hvis forbruget falder væsentligt, vil resultatet være krise og arbejdsløshed. De mennesker i det globale syd, som lige knap overlever ved at levere billige råvarer til vores forbrug vil dø af sult, og når opsparingen er blevet for stor, vil du høre politikere opfordre folk til at ”svinge Dankortet”. De vil vedtage love, som gør det attraktivt for dig at omsætte din opsparing til forbrug. Jeg er selv politisk forbruger, og jeg stemmer også på partier, som er mest kritisk overfor den finansialiserede kapitalisme, men jeg ved godt, at det ikke løser noget, og det apparat, jeg bruger til at skrive denne kommentar, er også et resultat af børnearbejde og tidlig død i Afrika. Jeg kan ikke undgå det, for jeg er ligeså meget fanget i systemet som alle andre.
Markedet er et sløvt og ineffektivt middel til forandring, og det politiske system agerer næsten fuldstændig systemadækvat. Ingen ønsker grundlæggende systemiske forandringer, så længe de oplever, at det bestående system tilfredsstiller deres behov. Økonomer, politikere og befolkningen i stor udstrækning debatterer for øjeblikket om en afskaffelse af St. Bededag vil føre til større arbejdsudbud og dermed mere vækst. Væksten problematiseres ikke. Så vidt jeg kan se, var Sikander Siddique (hans usammenhængende politiske program ufortalt) den eneste politiker i Folketinget, som for alvor problematiserede selve systemet - og blev til grin. Derefter røg han ud. https://nyheder.tv2.dk/video/dXJuOnR2MjpjbXM6YnJpZ2h0Y292ZTp2aWRlbzo2MzE...
Jeg har ovenfor henvist til den argentinske mijøaktivist Esteban Servat. Han arbejder på, at forene gældsnægterbevægelser i det globale syd med lignende bevægelser i nord. Jeg tror og håber, at en gældsnægterbevægelse, som den i USA efter finanskrisen 2007 (Strike Debt!), vil opstå som en massebevægelse i USA og i Europa, når dette korthus af gæld bryder. At det bryder sammen er uundgåeligt. Jeg citerer i min kronik den amerikanske økonom, Nouriel Roubini, for at påstå, at vi står overfor et omfattende sammenbrud med en global gæld, som udgør 350 procent af verdens globale output. Enhver burde kunne sige sig selv, at det ikke er holdbart. Den gæld bliver aldrig betalt, og man kan jo regne på, hvor meget vækst og hvor mange jordkloder, vi skulle bruge, hvis vi forsøgte at betale gælden med mere vækst i økonomien.
Kolonitiden er ikke slut... Slet ikke slut.
Jesper Johannsen
29. januar, 2023 - 18:42
Kolonialismen fortsætter med andre midler. Det er hverken nødvendigt eller muligt set fra en snæver økonomisk vinkel, at udnytte andre lande og deres befolkninger ved at besætte landene. Det er meget mere givtigt at besætte dem med gæld.
Lige præcis Ivan Breinholt Leth. Krudt og kugler er udskiftet med gældsættelse. I den tidligere krudt-og-kugler kolonitid arbejdede måske 10-20% af befolkningen i de pågældende områder med at berige koloniherren. Med den nye "teknik", gældsættelsen, arbejder 80-90% på sagen. Helt automatisk og uden mulighed for at undslippe. Og fangevogterne er udskiftet med sultne børn, der venter derhjemme og sulten efter materielle goder. Og når Vesten, det er jo så os, gør det taler vi ikke om det. Men når kineserne gør det. Så kan du alle vegne læse om den kinesiske gældsfælde. Moral er godt. Men dobbelt moral holder dobbelt godt.
Tænker det er som med klimakrisen. Så længe vi kan få vores daglige fiks, så er de fleste ligeglade med, hvor det kommer fra. Bliver samvittighedskvalerne for store afholder vi bare en Afrika indsamling en lørdag i bedste sendetid uden et øje er tørt af og til. Så kan vi drøne videre igen en tid.
Kina og Indien har set lyset og vil aldrig tillade de bliver udbyttet igen for nogen pris. Kina har som mål at blive verdens største økonom i og militær magt inden 2049. Noget lignende gælder Indien. Begge af bitter erfaring fra fortiden. Nogen mener endog Indien kan komme til at overgå Kina. Et reelt potentiale har de. Indien, Kina og Indonesien udgør lige nu halvdelen af verden befolkning med omkring 4.000.000.000 mennesker i bare tre lande. Ingen tvivl om, at der venter verden store magtforsyninger de kommende årtier. Økonomisk som militært. Vi kan måske kæmpe lidt imod. Men vi kan ikke stoppe det. Det er måske en tanke værd at have med i den måde vi i EU agerer på i verden.
Anders Bentsen
Danske husholdningers gæld udgør ifølge OECD 255 procent af vores disponible indkomst. 75 procent af denne gæld er gæld i boliger. Den årlige rente på gælden er større end den årlige procentvise lønstigning. På et tidspunkt vil boblen briste, og så vil en del af gælden forsvinde ud i den blå luft, som den kom fra. Spørgsmålet er, hvor meget vi har tæret på jordens ressourcer, og hvor meget skadeligt vi har lukket ud i naturen i forsøget på at betale gælden, inden korthuset braser sammen.
@Ivan Breinholt Leth
Når man betragter global makroøkonomi i disse år, så er det selvfølgelig ikke et "rigtigt" pyramidespil, men det går ligesådan, lyder ligesådan og det ligner fælt.
Vi har globalt brugt ca. halvdelen af den oliereserve vi havde da vi begyndte at udvinde olie. Mere olie giver gang i systemet, herunder bedre levevilkår, men frem for alt mere mad. Omkring 2008 nåede vi et punkt, hvor procentdelen som sultede var lavest nogensinde. Dette på trods af at vi også er flere mennesker end nogensinde før. Denne udvikling kan med biofysik beskrives sådan, at når en art har overskud af ressourcer, så stiger populationen.
Den anden mekanisme er at enhver art med en population, som vokser eksponentielt, før eller siden vil banke hovedet imod et loft, når der ikke længere er overskud af ressourcer. Uden nok ressourcer falder populationen.
Det giver næsten sig selv, at når populationen starter på stort set nul, og den til sidst havner på nul igen, så må der være et punkt ca. midt mellem start og slut, hvor populationen topper. Biofysisk ville man sige at dette punkt er i disse år for Homo sapiens, bla. fordi vi har opbygget et system, hvor ikke alene økonomi er flettet sammen med forbrug af olie, men mere væsentligt, et system som kun kan holde populationen i live ved at producere mad til 8 milliarder mennesker.
Vi bruger afsindigt meget energi i dag. Vores samlede globale energiforbrug svarer til ca. 1/10 af den energi som bindes via fotosyntese i Jordens biosfære. Samtidig stiger vores forbrug hurtigt, i samme tempo som befolkningstallet, som stiger med 100 millioner om året. Ca. 1/3 af den energi vi bruger globalt går til at de fleste mennesker får noget at spise.
Jeg ser på Verden helt ude fra rummet med en biofysikers øjne. Samtidig er jeg systemteoretiker. Jeg ser økonomi som et delsystem i det samlede system vi kalder Jorden. Det inkluderer biosfæren, bla. dyrene, herunder menneskene, deres adfærd, mekanismerne og mønstrene i systemet.
Hvis min hypotese (bakket op af ChatGPT ;) holder melasse, så er økonomi blot et udtryk for udveksling af begrænsede ressourcer, mellem konkurrerende parter. Det kender vi godt fra biologien, hvor stort set alle arter slås om begrænsede ressourcer. Vi ved også hvordan det fungerer, og her skal man aldrig forvente mirakler.
Selv hvis vi som tankeeksperiment afskaffede "moderne" økonomi i morgen, så ville vi stadig have behov for at udveksle ressourcer. Jeg føler mig ret overbevist om at en ny økonomi ville vokse frem lynhurtigt, og at den ville minde utroligt meget om den vi har nu. Helt ærligt tror jeg ikke på at vi har specielt meget indflydelse på den helt overordnede globale udvikling., men i princippet bør det ikke afholde os fra at prøve.
Økonomien, boblerne, fractional banking, pengepresserne og alt det andet crap (sorry) betyder meget lidt i denne sammenhæng. Et kollaps er ikke bare en ny finanskrise. Når først melasse tanken skyder nitterne ud og kollapser (google Boston), så er gæld komplet ligegyldig. Der vil ikke være noget internet, nogen penge, nogen postbude, noget politi, noget mad i supermarkedet. Til den tid bliver det mere simpel bytteøkonomi, og så kan man jo overveje, hvordan man vil holde den globale madmaskine igang, mens man bytter med svigermors ravsmykker.
Men hey. Det sker sandsynligvis ikke lige i morgen ;)
Boston:
https://en.wikipedia.org/wiki/Great_Molasses_Flood
Morten Balling
Der er grænser for alt - undtagen selve universet. En gennemsnitlig dansker bruger ca. 30 gange så meget af klodens ressourcer som en gennemsnitlig ugander. Så der er plads til temmelig mange ugandere, hvis vi reducerer vores forbrug til det niveau. Iøvrigt reduceres antallet af børn per kvinde, når uddannelsesniveauet og den materielle levestandard stiger.
Ivan Breinholt Leth
Du skriver:" Iøvrigt reduceres antallet af børn per kvinde, når uddannelsesniveauet og den materielle levestandard stiger."
Gid det var så vel.
Her til lands stiger fertilitetsraten igen, og i denne del af verden, hvor forbruget af ressourcer er tårnhøjt, er det en skidt tendens. Især da flere og flere benytter sig af fertilitetshjælp (hvilket også kræver ressourcer) og nogen taler varmt for rugemors-udbredelse.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=36311
@Ivan Breinholt Leth
Begge dele er vi enige i, men pointen her er netop at vi ikke reducerer vores forbrug, prøver at begrænse befolkningstallet, eller i det mindste bare deler ressourcerne mere lige. Det ville være fantastisk, hvis menneskeheden vågnede op i morgen, og alle var blevet fornuftige, rationelle altruister. I virkeligheden er vi mere irrationelle egoister.
Jeg gik og tænkte på dig i går. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så har du set Afrika. Tror du nogensinde du frivilligt kunne på danske Otto Normalforbruger til at skære hans ressourceforbrug ned til noget der svarede til en ugander? Jeg tvivler så meget at jeg er sikker på det modsatte. Jeg tror det kan kaldes en form for deduktiv argumentation.
Otto et al holder først op med at bruge ressourcer når der ikke længere er nogen ressourcer tilbage at bruge. Dermed bliver debatten om, hvor fantastisk det kunne være, hvis vi alle skar forbruget ned og delte det der var tilbage, lettere hypotetisk. Desværre.
Jeg er enig i meget af det du skriver. Det er helt klart gælden og renterne som i økonomien skaber behov for konstant (eksponentiel) vækst. Første gang jeg for alvor forstod det, var da jeg læste bogen Sapiens af Harari, herunder hans sublime forklaring af fractional banking.
Dog er der en ting jeg plejer at vende tilbage til i mine egne tanker. Hvis du forestillede dig et globalt økonomisk kollaps i morgen, ingen banker, ingen penge, ingen dækning på kortet, så ville vi godt nok have et problem med at handle, men vi ville ikke blive "fattigere". Hele Verden ville kun miste gæld i form af bits på nogle servere. Alle husene, markerne, atomkraftværkerne, skolerne, vejene osv. ville ikke forsvinde.
Begrebet værdi er et andet problem ifm. økonomi som "videnskab". Man kan ikke forklare hvad værdi er, selvom værdi er et aksiom for det hele. Her er mit bud: Værdi er et udtryk for, hvor mange begrænsede vitale ressourcer man har til rådighed (eller krav på) på et givent tidspunkt. Bruger man ressourcer får man "nytteværdi", men reelt bliver man fattigere, fordi man har færre ressourcer tilbage. Dét er et af de helt store blålys i moderne økonomi.
Tilbage sidst i 90'erne brød økonomien sammen i dele af sydøst asien herunder Thailand. I opløbet til krisen blev Thailand groft og hensynsløst udnyttet af USA's placering i deres unipolære pyramidespil ved at en amerikansk investeringsfond lånte en milliard dollar, købe 25 milliarder bath for de lånte penge for at sælge dem få dage senere på penge markedet i Thailand. Grundet den anspændte situation udbryd der panik og bathen faldt ca. 30% i værdi på en dag. Den amerikanske investerings fond købte herefter de 25 milliarder bath tilbage med en fortjeneste på 300 millioner dollar. I Thailand brød økonomien sammen og mange 100.000 vis af mennesker mistede alt. Mange tog livet af sig selv i fortvivlelse. CEO'en for den amerikanske fond udtalte efterfølgende, at det ikke var hans opgave at vise menneskelig hensyn, men at tjene penge. Helt uden den mindste antydning af medfølelse af de enorme skader og tragedie hans handlinger havde påført over 70 millioner thaier.
Jeg har forstået så meget, at du tror (imod al empiri), at det kapitalistiske system er krisefrit, og at en person med en løn på 500.000 vil oppebære denne løn, indtil han går på pension. Hvorefter han vil få en meget fin pension, for pensionskasserne taber ikke penge, når de virksomheder, som de har investeret i går bankerot. Jeg har også forstået så meget, at du tror, at ejendomspriserne kan fortsætte med at stige, og at træerne vokser ind i himlen. Jeg fornemmer, at du er en typisk repræsentant for den danske middelklasse med en klippefast tro på systemets ufejlbarlighed. Du burde studere, hvad der skete under finanskrisen i 2008. Den danske middelklasse slap forholdsvist billigt sammenlignet med den amerikanske. I USA mistede millioner af mennesker deres job, ejendom og pensionsopsparing i løbet af uger.