Debat
14. januar 2023
I det gamle Europa klager de over det nye USA. Som om de er blevet forrådt af en gammel ven, der har sat ild til det hus, hvor de længe har boet sammen.
Det, der er sket i virkeligheden, er, at USA i august 2022 vedtog den store investeringspakke i blandt andet grøn omstilling, der kaldes ’Inflation Reduction Act’, og som i forhold til klima består af tre elementer: offentlige investeringer i vedvarende energi, massive skattelettelser til virksomheder, som bidrager til den udvikling og en klausul om at »købe amerikansk«.
Rune Lykkeberg kan have ret i, at Bidens klimapakke er for lille og for begrænset, men glider helt af på den afgørende kendsgerning, som EU har ret i: Den genoplivede protektionisme, som er en integreret del af den amerikanske IRA-pakke, reducerer international økonomisk udvikling og dermed grundlaget for fremtidens velfærd. Og det bliver ikke bedre af, at EU evt. inspireres til at give igen med samme mønt.
Jørgen Huno Rasmussen
Har USA nogensinde gjort noget, der ikke var mest til gavn for dem selv? Always America First.
Konkurrencen mellem USA og statskapitalistiske Kina trækker selvfølgelig Europa med sig - hvad enten de vil eller ej. Godt for klimaet og innovation.
Selvfølgelig skal vi tilbage til fornuften: at produktion først og fremmest er med henblik på det lokale forbrug indenfor det økonomiske kredsløb, og her er det fint, at vi betragter EU som dette område, ligesom det er fint, at USA gør det, og vi kan kun håbe, at vi kan bremse kinesisk imperialisme igennem begrænsninger i forbruget af billige importvarer.
Bekæmpelse af inflation vil meget lettere kunne finde sted indenfor en handelszone.
Agnete eller Jørgen?
Du skriver:
"Den genoplivede protektionisme, som er en integreret del af den amerikanske IRA-pakke, reducerer international økonomisk udvikling og derved et frit liv og med grundlaget for fremtidens velfærd".
Vi er jo her inde at røre ved nogle helt fundamentale motivationsfaktorer under verdens udvikling, For har du virkelig ret i det?
International handel med udnyttede komparative fordele (via byttehandel) betyder (i hvert fald på Ricardos tid) umiddelbart større produktion for en mindre indsats.
Antager vi, at det gælder alle deltagere i handelen, at større produktion også er større velfærd, at større produktion også via markedsmekanismen varetager ideen om bæredygtighed for klima og biodiversitet, at større produktion også øger nytteværdien og den personlige velfærd for samfundenes individer, og at markedet rummer etisk evne til at inkorporere tålelige undergrænser for hvor ringe personer og natur kan behandles, kan der være noget om snakken. Men det er jo godt nok mange forbehold.
I praksis i vores kapitalistiske model er disse delikate forbehold meget langt fra at være opfyldt.
I vores verden er der stærke og svage lande, (og det er en uheldig bivirkning ved stor produktion, at den også repræsenterer stor globalpolitisk magt). Der er stærke og svage personer. der er med markedet styringsmekanismer, der ikke rummer etisk selvbeherskelse, og der er ringe hensyntagen til arts- og natur ødelæggelse.
Med de gældende styrkeforhold og ren markedsstyring er der ingen etiske undergrænser for menneskerettighederne, med dækning af individets fundamentale behov, ingen retssikkerhed, eller anstændige arbejdsforhold. Styrkeforholdene tillader korruptive systemer og magtpolitik, der overruler de postulerede reguleringer via marked og komparative fordele, ved med magt (krig og kapitalmagt) at flytte rammerne de reguleringer, markedet tilbyder, og derved hvem fordelene kommer til gode. (Tænk på multinationale koncerners hærgen i ulande).
Dertil kommer, at der i vores verden ligger et incitament for magteliten i produktionsmaksimering, der fører til en voldsom overproduktion af produkter uden synderlig nytteværdi (f.eks. kunstig forældelse, kunstig lav holdbarhed), hvorved store mængder arbejdstid spildes på ingenting, uden at de beskæftigede får mulighed for at sige fra.
Det kunne jo være, at det er mere berigende i livet, at holde fri St. bededag, end fremstille den samme dimsedut 8 gange, fordi den er lavet så den holder til 1 eller få gange i brug og dermed gør medarbejderindsatsen til meningsløst tidsspilde.
Ville man i reformprogrammet for verdens øge indsatserne på disse områder, i stedet for at indskrænke sig til magtpolitik og omfordeling og opfedning af oligarker via arbejdsudbudsreformer og produktionsmaksimering, kunne vi måske nå til en forståelse om større bæredygtighed i den internationale verdensorden.
Fremragende leder, som både social konservative og blå Bjarne vil kunne se sig selv i.
Den højt besungne globalisering, har ret beset udgjort et ræs mod bunden i de rige vestlige lande.
Mens det har udgjort et ræs fra bunden mod toppen i de nye vækstøkonomier.
På bekostning af den lavere til bredere middelklasse i de rige vestlige lande.
At det globalt betragtet har skabt velstand til flere, end der hat tabt velstand.
Hjælper lige som ikke hele den nye underklasse af working poor i de rige vestlige lande,.
Som har betalt prisen i for en vækst, som kom andre til gode på deres bekostning.
Tiden er inde til en fri konkurrence der er relativ, uden at være absolut!
Men samtidig uden at være destruktiv, som fortidens protektionisme i form af toldmure.
Klog regulering, afbalancerede subsidier, og en beskæftigelses politik der har en national bias.
Kan udgøre opskriften på at langtidssikre social stabilitet og sammenhængskraft, i de vestlige lande.
Gerne qua aftaler der gensidigt sikrer at både Europa og USA, får gavn af en fri konkurrence, der ikke er absolut, men som kun er relativ!
Og gerne designet til en ny tids regionalisering, der sikkerhedspolitisk gør os mindre afhængig af Kina og mellemøstlige autokratier.
Hjulpet på vej af grøn omstilling og fokus på råstofudvinding og import af samme ,fra nye venligtsindede markeder.
For råstofferne findes også i andre lande og verdensdele, end dem vi har gjort os så afhængige af.
Bare fordi det gav lavere omkostninger og større profit.
Alt dette kan globaliserings begejstrede kosmopolitter ikke forstå!
For de er fødte vindere, uden at de nogensinde selv mærker følgerne af uhæmmet globalisering.
Tiden er inde til at tænke politik før profit!
Hvis ikke vi vil gøre os lige så afhængige af Kina som verdens fabrik, som vi gjorde os bevidstløs afhængig af russisk gas.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Hvis der overhovedet er en mening i det Rune Lykkeberg skriver, så må det vel være at Europa skal klappe i og støtte USA i varetagelsen af deres egne interesser, ja og så er der noget med en grøn og socialt retfærdig handelspolitik og et nyt Europa. Dette er formentlig med, fordi han mener at det er sådan nogle ord, der kan få det til at glide ned hos Informations læsere.
Hvis man lige er øjeblik leger med tanken, kunne det så tænkes, at USA har en interesse i Ukrainekrigen, altså ud over våbensalget forstås, hvor det gælder om at få afbrudt tilnærmelsen mellem Rusland med dets ressourcer og Europa med dets know how, så USA ikke skal risikere at blive kørt ud på et sidespor, og stå alene tilbage med en statsgæld på over 30.000 milliarder dollars? Der var jo en gang hvor Information var mere kritisk anlagt over for USA, og hvor den slags godt kunne tænkes.
Ja, lad os bare tænke på, Danny Hedegaard, at man nu i Sverige har fundet enorme forekomster af sjældne jordarter.
Problemet er, at det økonomiske system har favoriseret søgning efter råstoffer i lande med et lavt omkostningsniveau, fordi valutamarkedet skelner imellem købekrafts værdi; men vi er nødt til at se på værdien af handlinger i stedet for arbitrære prissætninger af arbejdets karakter.
Poul Nielson skrev i Jyllands Posten starr februar 2022 "Det er hovedet under armen at kassere en energikilde før man har et modent alternativ" Modviljen til fossilt energi
koster, det ser man jo på el- og gaspriser + gødningspriser.
Aktuelt medfører en forfejlet energipolitik i EU / Tyskland f.eks. et forøget kraftigt prispres på flydende naturgas. Bangladesh bruger gødning, det er blevet dyrt så deres fødevareproduktion mindskes, og flydende naturgas til deres kraftværker, det har de også dårligt råd til nu, og deres syerske kan ikke sy en strøm, så de går arbejdsløse hjemme.
Så de mangler 80% af deres valutaindtægter.
Nå, Bangladesh er jo ikke Europa, så hvad søren !
Og her gik jeg lige rundt og troede det kun var kineserne, som støttede deres industri økonomisk. Ja, ja da. Det har USA i hvert fald skældt dem ud for efter USA har måttet sande Kina løber fra dem.
Nå ja. Grundlæggende skal EU/Europa stå på sine egne ben uafhængige af resten af verden så vidt muligt såvel økonomisk, militært og socialt. Det er også netop derfor hele EU kommissionen drog til det nordlige Sverige, sammen med Sveriges Konge, i torsdags og tog turen en halv kilometer ned under jorden i den store jernmalm mine omkring Kiruna, hvor det statsejede (ja, både svenskerne og nordmændene kunne finde ud af det Danmark ikke kunne. At bevare undergrunden og dens værdier som et fælleseje), svenske mineselskab LKAB har gjort et fund på over 100.000.000 tons sjældne jordarter, som er afgørende for fremtidens produktion og grønne omstilling i EU. EU kommissionen kan ikke få armene ned. For nu er der banet vej for et fremtidig selvstændig og uafhængig EU - Og det er kun godt.
- EU/Europa har evnen til at samle verden. Om nogen.
Problemet er at amerikanerne og EU har gjort det ulovligt at føre statsstøtte politik bla. via WTO. Og når så amerikanerne gør det alligevel, så er der ingen til at sanktionere dem. Og europæerne tør dårligt nævne det for nogen. Og så bliver det jo naturligvis en pinlig forestilling. Alle huske pludselig på, at USA levere elendige produkter,levere elendig politik (abortlovgivning?.!) og alligevel er de rigere end os.
Hvis det var ulovligt at føre politik med offentlig virksomhedsstøtte, ville det dansk jobcentersystem være blev nedlagt for længe siden.