Det er noget sært noget med pas og grænser. Hele verden, tænker jeg, må være vores principielle fødselsret, sådan nærmest helt på menneskeretsniveau.
Sammen med livet, når det bliver givet, bliver også skænket et hjem, en planet, et fællesskab, som i al naturlighed burde være den eneste ramme, der er. Verden er for alle. Den første og vel mest kendte af alle de 30 menneskerettigheder beskrevet i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 er: »Alle mennesker er født lige og frie.«
Man skal anstrenge sig meget for at få det princip til ikke at indebære, at alle børn (og voksne, som vel blot er store børn) har en principiel ret til at se elefanter, til at stå på ski, til at besøge den kinesiske mur, til at ankomme til en drømmedestination af en solskinsø ved havet, til at skue over Paris fra Eiffeltårnet, til at bestige verdens højeste bjerg, krydse den dybeste dal eller skov, løbe med rener eller gnuer eller gazeller. Til at sove i telt ved Esrum Sø, endda, hvis man ellers kan finde vej.
Hvis vi i princippet skal være lige og frie, så må det vel betyde en lige og fri tilgang til at være og bevæge sig i verden.
Du har ret. Hvis vi levede i en verden, hvor lige mange danskere ønskede at flytte til Somalia, som der er Somaliere, der ønskede at flytte til Danmark for at bosætte sig, så ville alle begrænsninger være overflødige. Det virker blot som om denne balance endnu ikke har indfundet sig. Det var iøvrigt ikke så normalt, overhoved, at rejse til andre lande for 70 år siden, hverken for somaliere eller danskere.
Besynderligt at et debatindlæg som ovenstående ikke forholder sig direkte til den globale økonomiske ulighed, der er det væsentligste grundelement i problemstillingen.
'..Selv hvis man har familiemedlemmer eller venner og bekendte i lande som Danmark, er det nærmest utænkeligt, at man skulle få mulighed for at besøge dem, da myndigheder i lande i toppen af pashierarkiet er notorisk afvisende og mistroiske over for folk fra laverestående lande.'
Intet land i verden tillader indrejse af mennesker uden pas. Det gælder hverken lande som DK eller det du kalder 'laverestående' lande.
Men er det lige det, du mener?
Der har altid været behov for tilladelse til at rejse, det eneste nye er, at det blot kan udstedes administrativt. I gamle dage var endog rejser indenfor et lands grænser afhængigt af, at man havde fået nødvendige, personlige dokumenter udstedt.
Friheden er ikke kommet gratis til folk i vesten, der er kæmpet for den, og konturerne af de farer, der lurede i fortiden, viser sig nu igen fra verdens sidste virkelige imperialistiske stat.
Det kunne måske være formålstjenstlig at citere hele artikel 1 og ikke en selektiv del. Den lyder nemlig således:
"Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd."
hvis man læser resten så fremgår det tydeligt, at nationen er rammen. Det hedder jo sjovt nok også de Forenede Nationer. De rettigheder som borgere - selv dem som lever op til verdenserklæringen om menneskerettigheder - er i øvrigt forskellig fra land til land.
Det er rigtigt set, at de er langt sværere at rejse rundt i verden, hvis man kommer fra et fattigt land. Men det er til gengæld også rigtigt, at vi er mange her i den rige del af verden, som måske nok har et pas eller ret til at få det, men som ikke har midlerne til at rejse for.
Jeg syntes ikke, der bliver tonet rent flag i denne artikel. Sofie Jama hævder, at alle skal have lov til se alverdens turistattraktioner uden begrænsninger, men konsekvensen af det hun siger er, at alle burde have lov til at bosætte sig, hvorhen de ville uden begrænsninger. Altså fri indvandring. Hvis det er det hun mener, burde hun skrive det ligeud og argumenterer for det. Der er naturligvis ingen, der har noget imod, at alverdens folkeslag kommer for at se på den lille havfrue, hvis de er tager hjem igen. Hvis man tror, at det danske velfærdssystem er et meget robust system, der kan overleve et helt åbent migrationsmønster, hvor alle beboere har universelle rettigheder, tror jeg man er naiv. Det er i hvert fald årsagen til min nervøsitet overfor hendes vision, men jeg syntes hun skulle gøre mit synspunkt til skamme og skrive en klumme, der helt afviser min bekymring, det ville glæde mig.
Gud fri mig vel. De i forvejen overbelastede “seværdigheder” ville blive fuldstændigt ødelagt i læbet af kort tid, hvis hele klodens befolkning fik mulighed for at rejse hvorhen de ville. For talt undgå det måtte men alligevel indføre begrænsninger blot efter nogle andre regler. Og - Så ville klimaet også gå 1000 gange hurtigere rabundus.
Og i øvrigt -På samme måde, som vi selv bestemmer, hvem vil lukker indenfor i vores hjem, må det også være enhver nationalstats ret at bestemme, hvem der må komme ind over landets grænser. Det er ret banalt, at frihed er en relativ størrelse, også i menneskerettighedserklæringen.