Læserbrev

Unges mistrivsel er også et spørgsmål om penge. Det skal vi anerkende ved at hæve SU’en

Vi taler meget om præstationspres og stress som årsag til unges mistrivsel, men glemmer, at det også handler om penge. Studerende er blevet fattigere de seneste 30 år, og de fleste må arbejde ved siden af fuldtidsstudierne. Derfor skal vi hæve SU’en
Vi taler meget om præstationspres og stress som årsag til unges mistrivsel, men glemmer, at det også handler om penge. Studerende er blevet fattigere de seneste 30 år, og de fleste må arbejde ved siden af fuldtidsstudierne. Derfor skal vi hæve SU’en
Debat
26. januar 2023

I mandags bekræftede spritnye tal fra Finansministeriet det, vi har vidst længe: Studerende på SU er i dag markant fattigere end for 30 år siden. Hele 21 procent er vores rådighedsbeløb skrumpet med – fra 31.500 til 24.800 kroner om året.

Så forstår man måske bedre, at unge mistrives mere end nogensinde før. Næsten halvdelen af alle unge oplever en grad af mistrivsel, og halvdelen føler sig pressede. 28 procent af unge mellem 16 og 30 år har haft så alvorlige stresssymptomer, at de har opsøgt læge eller ligefrem været frameldt deres uddannelse.

De tal bør give anledning til bekymring hos enhver, og de hænger utvivlsomt sammen med, at unge ofte skal arbejde og studere sammenlagt over 50 timer om ugen bare for at holde hovedet oven vande.

Selvfølgelig skal samfundet og særligt uddannelsessystemet laves om, så det bliver mindre stressende for de unge. Men i debatten om unges mistrivsel mangler der en grundlæggende anerkendelse af, at det også er et spørgsmål om penge.

Jo før, vi indser det, des bedre. For indtil da bliver vi ved med at tabe omfordelingskampen. Mens nærmest alle andre samfundsgrupper er blevet rigere, har vi studerende trukket det korte strå og er blevet decideret fattigere. Den udvikling skal ikke blot bremses, den skal vendes.

Jeg førte selv valgkamp under sloganet »Giv unge plads, stem på Mads«. For vi skal være bedre til at give unge plads. Plads til at udfolde sig. Plads til at leve et værdigt ungdomsliv. Og plads til at gennemføre en uddannelse uden at arbejde 15 timer om ugen ved siden af. For det fører kun til én ting: Mere stress, hvilket er det sidste, vi unge har brug for lige nu.

Da jeg foreslog at hæve SU’en under valgkampen, blev jeg i flere debatter latterliggjort af de borgerlige partier og Socialdemokratiet. Men de her tal viser, at der ikke er nogen vej udenom. Vi kan ikke blive ved med at spare på ungdommen. Det har vi gjort de sidste 30 år, og det ser vi nu de nedslående resultater af.

Det er på tide, vi prøver noget nyt og lærer af fortiden. Det er på tide, at vi hæver SU’en og giver unge plads til at kunne tage en uddannelse på deres egne præmisser.

Mads Olsen er førstesuppleant til Folketinget for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

SUen skal hæves!

Det vil dog samtidig betyde, at lønnen for færdiguddannede skal sænkes en smule, så der er økonomisk grundlag for udannelsesstøtten.
men det er vel heller ikke noget problem.

Eva Schwanenflügel

@ Lise Lotte

Hvorfor skal lønnen sænkes, når der er så mange der lever godt af aktier og formuer, og ej at forglemme skattestop, skattelettelser, skatrehuller og skattely?

Marianne Jespersen, Marie-Christine Poncelet, Inge Lehmann og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Eva S.
Uh, nu skal du ikke få mig sat i gang.
Stod det til mig skal vi have et skifte fra indkomstskat til skat på aktier, formuer og ejendomme. Ikke nødvendigvis et totalt skifte, men en større andel af skatten skal komme fra akkumuleringen af værdier.
Nye produkter skal være væsentligt dyrere og til gengæld skulle kunne bevise en høj kvalitet og holdbarhed. Og som mange sikkert vil være dybt uenige i: Rådighedsbeløb bliver mindre for alle. Simpelthen fordi der ikke skal købes så meget, der skal heller ikke arbejdes så meget og der skal være væsentlig færre årsager til at transportere sig. Totalstop for nye veje men højere grad af reparation på de eksisterende, som (naturligvis) primært skal bruges til kollektiv transport.
Puh.. det bliver en ordentlig mundfuld.
Men det er derfra ideen om lavere indkomst efter uddannelse kommer. Det skal gælde alle. Til gengæld skal menneskene ikke mangle så meget under uddannelse. Uddannelse og dygtiggørelse er noget alle har brug for i en eller anden form eller udstrækning hele tiden, så hvorfor være fattig undervejs..?

Viggo Okholm, Morten Balling, Inge Lehmann, Carsten Munk, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek enig i meget, men er du sikker på, at du mener, at syge på kontanthjælp skal have et endnu mindre rådighedsbeløb?

Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvis man ser på, hvordan vi bruger ressourcer, så er der en markant forskel på det ressourceforbrug der er resultatet af at man underviser 25 elever, og så den mængde ressourcer man bruger, hvis de samme 25 mennesker render rundt på en fabrik og producerer et eller andet komplet ligegyldigt produkt, som går i stykker dagen efter at garantien er udløbet, hvis man ikke allerede har smidt det ud inden.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Inge Lehmann
På ingen måde.
I min regeringstid (*host*) skal der være een basisydelsessats for alle uanset om de er kontanthjælpsmodtagere, under uddannelse eller på anden måde ikke hyret af arbejdsmarkedet, og så skal der naturligvis være mulighed for tillæg til medicin, hjælpemidler og hvad der nu må være nødvendigt for at leve.
Jeg tror nemlig ikke på 'dovenskab'.
Alle (med få men markante undtagelser, som hjertens gerne må få ydelse alligevel, fremfor at de generer, mobber eller skader andre mennesker) vil gerne NOGET.
Om det er videnstilegnelse, undervisning, omsorg, produktion, fødevarefremstilling eller vejarbejde, det finder de selv ud af. Det er jo nyttigt det hele. Og der skal være rum til, at forskellige livsfaser ændrer på præferencerne.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Man har det med studenter s fattigdom som man har det med folkepensionister s fattigdom.
Der er myter i samfundet: pensionister er allesammen rige, derfor behøves man ikke bekymre sig om dem og studenterne har forældre bagved sig, de bliver vellønnede i fremtiden, og de skal ikke beklage sig fordi det er en store privilegium at studere.
I årevis har både SU og folkepension stagneret, det er opslidende at være fattig om man er unge eller gamle.

Marianne Jespersen, Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jep Marie Christine Poncelet, at være fattig tærer af folks mentale rådighedsbeløb, som de så ikke kan bruge på anden problemløsning eller det at studere.

Det mentale rådighedsbeløb som folk har til, at planlægge dagligdagen, økonomien og andre opgaver er også en begrænset ressource ligesom penge.
Dvs hvis man bruger dem alle på, at få pengene til at slå til og opfylde kommunale catch22 krav, er der ingen tilbage til andet, bl.a. det at blive rask.

Ved at ignorere denne viden kan politikerne også skjule overfor resten af befolkningen, at de holder mennesker ufrivillig fast både i sygdom og arbejdsudbuddet.

For de studerende betyder det, at formuende studerende får en konkurrencefordel, da de kan koncentrere sig om studierne. Det betyder f.eks. bedre karakterer og hurtigere gennemførseltid.

Marianne Jespersen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Fattigdom forkorter livet. Det er dokumenteret til hudløshed, at det er usundt at være fattig. Kravene til de fattige er større på alle områder, tolerancen mindre, undertrykkelsen kamufleret brutalitet Det er farligt at være fattig; det øger chancen for at dø. Heldigvis for de studerende regnes de i statistik mv. ikke med til de fattige !!!
De er bare dårlige til at planlægge, dovne, festaber der ikke tager skade af at opleve det virkelige liv på daglejer vilkår mv. Og det går jo nok for dem de har fars og mors penge i baglommen.
Mht. Uddannelespolitik ser vi ligesom i sundheds- og socialpolitik aktuelt den fulde udfoldelse af Matteus princippet - til dem der skal mere gives og for dem der ikke har skal endnu mere tages fra