Urealistiske idealer om det balancerede iværksætterliv øger forventningspresset

DR’s populære iværksætterprogram Løvens Hule er tilbage i en ny sæson – denne gang er der kommet andre boller på suppen. Man prøver nu for alvor at fjerne forestillingen om den ekstremt hårdtarbejdende entreprenør, som har opgivet alt andet til fordel for at hellige sig sin forretning. I stedet bydes der ind med idealer om det balancerede liv, hvor der er tid til familie og fritidsaktiviteter ved siden af ens virksomhed.

Selv Jesper Buch, som tidligere har været billedet på det kompromisløse iværksætterliv med fortællingen om, hvordan han arbejdede i døgndrift i en kælder på at få Just Eat op at køre, har nu indrømmet, at han vil begynde at prioritere anderledes og passe mere på sig selv for at sikre sig et langt liv.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Problemet er bare, at det nye ideal på mange måder bygger på den samme selvoptimeringslogik og en normativ forestilling om, at arbejde, familie og fritid bør gå op i en højere enhed. Det fjerner ikke det pres, den enkelte står over for – tværtimod kan det risikere at forstærke det.

Anne Stampe-damerne

En af fortalerne for den balancerede livsstil er den nye løvinde Anne Stampe Olesen, som ønsker at være rollemodel for en tilværelse, hvor det er muligt at stå op klokken fem om morgenen for at træne, være ambitiøs forretningskvinde, der lige får svaret på en sms, mens man handler ind, nyde familielivet og være frivillig i den lokale forening. Sådan lød det i hvert fald, da hun for nylig gæstede DR-podcasten I kløerne på med journalist Morten Resen.

Livsstilen, som går under navnet ’Anne Stampe-damerne’, bygger på ideen om, at det altomfavnende arbejdsliv er usundt, og at man kan opnå mere frihed ved at bruge sin tid fornuftigt og balancere mellem familie, arbejde og fritidsinteresser. Det er jo isoleret set meget rigtigt.

Men problemet opstår, når man giver illusionen af, at det er muligt at planlægge sig til den tilværelse gennem en fast struktur på hverdagen.

I stedet for at gøre op med samfundets urealistiske forestilling om det gode liv – et liv med succesfuldt arbejde, mand, hus og børn samt spændende fritidsaktiviteter – fortæller hun, at det sagtens kan lade sig gøre at leve sådan et liv, hvis man ellers bare lærer at udnytte de vågne timer, man nu har til rådighed i døgnet. 

Denne fortælling er i sit grundprincip ikke meget anderledes end den ’forældede’ tanke om, at alle iværksættere bør arbejde, til de falder om – det er blot samme forventninger i nye klæder.

Evig optimering

Evnen til at optimere, hvordan man bruger sin tid, giver ikke nødvendigvis adgang til en stærkere følelse af frihed, da man blot underlægges kravet om at gøre tingene mere effektivt.

Lidt provokerende kan man sige, at forestillingen om den evigt hårdtarbejdende entreprenør trods alt i nogle tilfælde kan siges at være et valg, hvor den enkelte har fravalgt det krævende familieliv til fordel for et håb om at opbygge en stor forretning. For et godt liv indebærer også fravalg.

Uanset hvad løser ingen af de ekstreme forestillinger om det ’gode’ liv som entreprenør det egentlige problem, som er, hvordan man bedst navigerer i en kaotisk tilværelse, hvor iværksætterdrømme, børn og et hav af praktiske spørgsmål falder sammen og er i konstant konflikt.

Valget om, hvad der for den enkelte er rigtigt at gøre, er fyldt af dilemmaer, kompromiser og fejltrin, hvilket da også blev klart, da entreprenøren Søren i sæsonens første afsnit af Løvens Hule måtte forklare, hvorfor han ikke havde solgt nogen af sine nye herresko hen over sommeren. Det viste sig at være, fordi han havde prioriteret at holde ferie sammen med sine børn.

»Sommerferie i det første år, man starter forretning op?« udbrød Jacob Risgaard forfærdet, mens Christian Arnstedt måtte byde ind som mægler og sige, at beslutningen om at tage lidt ferie måske var okay, når man nu havde børn. I sidste ende gik Søren derfra uden en investering. 

Scenen er et godt eksempel på, at der ikke findes lette løsninger på, hvad det gode iværksætterliv er for en størrelse. Derimod er det et spørgsmål om svære valg, som vil bære konsekvenser med sig, uanset om man vælger at gøre det ene eller det andet. Koncepter som ’Anne Stampe-damerne’ kan måske for nogle tjene som inspiration til, at man kan gøre visse ting anderledes, og at hele livet ikke behøver handle om arbejdet. Men det kan også være med til at sætte nye urealistiske idealer op for det ’balancerede’ iværksætterliv. På den måde fjerner man ikke forventningspresset, men øger det.

Naja Morell Hjortshøj er ph.d.-studerende på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, hvor hun forsker i innovation og entreprenørskab