Uge Sex er overstået, og det kan give anledning til at stille spørgsmålet, om seksualundervisningen i Danmark er god nok. Svaret er et rungende nej. Mange unge oplever en utilstrækkelig seksualundervisning, og det kan kun løses, hvis vi prioriterer at afsætte timer til det. En ny rapport viser, at unge mangler basal viden om krop og sex.
Undervisningsministeriet gennemførte i 2019 en undersøgelse af seksualundervisning, der viste, at eleverne følte, at undervisningen var utilstrækkelig. Både i de traditionelle emner som reproduktion og seksuel sundhed, men også i emner som grænser, normer, rettigheder og mangfoldighed.
Vi lever i en tid med en stor kulturel udvikling på området, hvor spørgsmål om køn og seksuel identitet er blevet mere komplekse. Det bliver vores seksualundervisning nødt til at afspejle, fordi det rejser spørgsmål hos mange unge om deres køn eller seksualitet.
i 2021 blev der afsat 15 millioner kroner til at styrke seksualundervisningen i folkeskolen i perioden 2021 til 2023. Et positivt initiativ. Men det skaber ikke den nationale rammesætning, der er nødvendig for, at seksualundervisningen bliver ført ud i praksis.
Selv om seksualundervisningen er obligatorisk, er der ikke afsat timer til den. Det er fuldstændig uacceptabelt, særligt fordi det bliver tilfældigt, om eleverne på en given skole modtager fyldestgørende seksualundervisning. Nogle kommuner såsom Randers Kommune er gået forrest for at sikre bedre seksualundervisning, men vi bliver nødt til at prioritere seksualundervisningen på nationalt plan.
Derudover mangler der en ansvarsperson, eksempelvis hos Undervisningsministeriet, der sørger for, at undervisningen bliver tilrettelagt og gennemført.
Hvis vi mener, at seksualundervisning er en opgave, der skal varetages af den danske grundskole, skal vi også skabe de rigtige rammer. Derfor skal der øremærkes timer til seksualundervisningen. Derudover skal vi politisk afklare, hvor ansvaret ligger, for at eleverne på en skole modtager grundig seksualundervisning.
Så lad os skabe en tydelig ansvarsfordeling. Lad os afsætte timer. Lad os prioritere denne utrolig vigtige opgave, det er, at vores børn og unge modtager seksualundervisning af kvalitet.
Kristine Vind er uddannelsesordfører for Venstres Ungdom
Nu har der været seksualundervisning i folkeskolen i mange årtier. Det er der intet nyt i. Da jeg var teenager begik vi altså ikke overgreb mod pigerne, Tværtimod bar vi dem gerne på vores hænder og åbnede dørene for dem. Som teenager dreng/mand var de det dejligste på Jorden. Men vi var heller ikke forurenet i vores sind af TikTok, instragram og hård porno eller hårde stoffer. Det var en skøn tid med Puck Maxi, bare ungepige bryster ved stranden, som det var fuldstændig umuligt at holde øjnene og betagelsen fra.
Det smukkeste jeg nogensinde har set er min første kærestes bryst igennem hullet mellem knapperne i hendes skjorte uden BH. Det glemmer jeg aldrig. Så simpelt, så menneskeligt, så smukt. Så 70'erne.
Nu er det hele smadret online. Men det kan vi jo ikke stoppe. Udviklingen. Vel.
Det værste i de her ”moderne” tider, er at se vores unge spilder deres absolut bedste tid på ligegyldige online aktiviteter frem for glæden ved hinanden. For det er em tid, som ALDRIG kommer tilbage. Det ved vi ældre mere end nogen anden.
Måske den aller største usagte katastrofe af alle katastrofer.