Debat
20. februar 2023
- Anders Krab-Johansen. Berlingske Medias koncernchef har lanceret et nyhedsbrev om det, der optager ham: »borgerlighed og digitale medier«. I første udgave beretter han om fundet af en gammel notesbog, i hvilken han i 2017 havde skrevet de poetiske – og profetiske – ord: »B.T. størst digitalt i Danmark«.
- Marianne Stidsen. Han deler også et par links til historier, som får »alt for lidt opmærksomhed«. En handler om stifteren af bloggen Uriasposten, Kim Møller, som »en række venstrefløjsaktivister har rottet sig sammen mod«. En anden er en kronik af den #MeToo-kritiske forfatter Marianne Stidsen.
- Marco Goecke. Den tyske balletchef Marco Goecke, der ved en premiere på en af sine forestillinger ved Hannovers Statsopera sidste lørdag angreb en teaterkritiker fra den velrenommerede avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, er nu blevet fyret. Det oplyser teatret i en pressemeddelelse.