Borgerforslag: Regeringen bør anerkende Ruslands handlinger mod Ukraine som terror

For ikke så længe siden opfattede vi krig som noget fjernt, der enten foregik på et andet kontinent eller i historiebøgerne. Mange af os følte, vi levede i det, den politiske tænker Francis Fukuyama kaldte ’historiens afslutning’. Tiden, hvor de store, brutale krige var et overstået kapitel.

Men da krigen i Ukraine brød ud, skete der en brat opvågnen fra denne illusion. Vi er vidner til Ruslands brutale handlinger i Ukraine. De russiske styrker skyder målrettet efter civilbefolkningen og infrastruktur med det formål at terrorisere hele befolkningen og trækker et blodigt spor af død, tortur og humanitære katastrofer efter sig.

Krigen minder os om, hvor sårbar vores sikkerhedssituation er, og hvor let et europæisk land kan forvandles til en udbombet ødemark. Kampen for frihed og demokrati i Europa er langt fra at være et afsluttet kapitel. Men hvordan kan vi beskytte os mod den vold og aggression, der stammer fra autoritære regimer? Vi vil forsøge med et borgerforslag.

Rusland udfører terrorisme

Ordet ’terrorisme’ bliver nogle gange brugt på en misvisende måde, hvilket har sløret ordets betydning. Ifølge EU-lovgivning defineres terrorisme som voldelige handlinger begået med et formål om at skræmme en civilbefolkning og dermed ødelægge et samfunds fundamentale strukturer.

Næsten et år efter Ruslands invasion, er der et overvældende højt antal af veldokumenterede sager om de russiske styrkers voldelige overgreb mod civilbefolkningen i Ukraine, hvilket bekræftes af aktører som Human Rights Watch, FN, Associated Press og mange andre uafhængige undersøgere.

I de ukrainsk kontrollerede områder affyrer russerne målrettet missiler mod og udfører luftangreb på beboelsesområder, hvilket medfører død og lemlæstelse af tusindvis af civile. Russerne angriber systematisk kritisk infrastruktur for at fratage befolkningen sikkerhed og umuliggøre opretholdelse af basale behov.

I de russisk besatte områder bliver civilbefolkningen terroriseret gennem blandt andet massevoldtægt, tortur og summariske henrettelser, i flere tilfælde tvinges familie og slægtninge til at bevidne disse overgreb. I en total tilsidesættelse af al moral og internationale konventioner har den russiske hær angrebet de såkaldte civile korridorer og tvangsdeporteret civile ukrainere til Rusland. De er gået så vidt, at de har lavet ’filtreringslejre’ og adskilt børn fra deres forældre.

De russiske styrker fortsætter med at anvende en strategi, der går ud på at straffe og skræmme civilbefolkningen til at underkaste sig. Når de russiske styrker har manglet ressourcer, har de etableret samarbejde med radikale paramilitære grupper, såsom Wagner-gruppen, der i øjeblikket er ved at blive placeret på EU’s terrorliste.

Det er ikke første gang, at Rusland anvender en række terroristiske angreb orkestreret på statsniveau for at opnå erobringsmål. Ud over angreb mod civile i Ukraine har Rusland bevidst angrebet civile i andre krige, for eksempel i Tjetjenien, Georgien og Syrien, hvilket har resulteret i hundredtusindvis af dræbte og fordrevne.

En sådan gennemgående strategi vidner om, at terrorisme er en fasttømret del af den russiske militærdoktrin.

Kap alle bånd til Rusland

I borgerforslaget henvender vi os til den danske regering, i håb om at de vil anerkende Rusland som en statssponsor af terrorisme.

I modsætningen til USA har EU’s medlemsstater ikke klart definerede love, der forholder sig til problemet med, at stater støtter terrorisme. Når USA’s lovgivning definerer et land som en statssponsor af terrorisme, betyder det, at de diplomatiske og økonomiske bånd brydes. Europaparlamentet erklærede officielt Rusland som en statssponsor af terrorisme i november 2022 med en forhåbning om økonomisk og diplomatisk at isolere Rusland og udvikle de lovgivningsmæssige forudsætninger for at kunne sanktionere stater, der benytter sig af terroristiske metoder.

Men det afhænger af hvert enkelt EU-medlemslands evne til at vise solidaritet og foretage de beslutninger, der øger medlemslandets sikkerhedssituation, samtidig med at terrorisme fordømmes på alle niveauer. Flere er begyndt at udpege Ruslands handlinger som terroristiske, for eksempel i Tallinn-løftet, som Danmark er en del af. Og en række EU-lande, herunder Polen, Litauen, Letland, Estland, Holland og Tjekket har foretaget lignende resolutioner.

Når en stat begår terrorhandlinger mod en civilbefolkning, er det umoralsk at opretholde forretningsmæssige forbindelser med den. Logikken er til at tage og føle på: Hvis en virksomhed opererer på det russiske marked, betales der skat til den russiske stat, hvilket til dels bruges på at terrorisere den ukrainske befolkning. I visse tilfælde vender nogle det blinde øje til og bruger undskyldninger som: ’Vi er apolitiske. Vi varetager vores kunders interesser’. Men hvis en stat målrettet terroriserer civile, er der ikke nogen moralsk retfærdiggørelse ved at bidrage til dens statskasse.

Jeg er overbevist om, at de fleste danskere ikke vil støtte op om, at virksomheder på den måde medfinansierer terroristiske handlinger.

Anerkendes et land som en statssponsor af terrorisme, bør det midlertidigt isoleres internationalt. Det kunne ske ved at reducere antallet af diplomatiske forbindelser og forbyde statsstøttede organisationer fra det pågældende land for at modvirke spredningen af propaganda og desinformation. Og vigtigst af alt ville det skabe de lovgivningsmæssige forudsætninger for at kunne forfølge dem, der står bag krigsforbrydelserne. Disse handlinger er særlige vigtige, også set i lyset af de mange sager og beretninger om russisk spionage og sabotage mod vestlige demokratier, som det er set i Sverige, i angreb mod ambassader mange steder i EU og i tilfældet med sabotage mod Nord Stream 2, hvor den dominerende antagelse stadig er, at Rusland stod bag.

Demokratisk styrkelse i Rusland

Derudover har Rusland ført an i en årelang informationskrig. Rusland har finansieret ekstremistiske organisationer og haft såkaldte ’troldefarme’, der har haft til formål at forstyrre den offentlige og demokratiske samtale samt at underminere vestlige demokratier.

Europa og resten af verden var ikke forberedt på denne krig. Mange forebyggende tiltag og organisationer som FN, der er sat i verden for at undgå situationer som denne, har fejlet gevaldigt. Dog viser Europa en overraskende omstillingsparathed i sin måde at imødegå den russiske aggression, hvilket kan give os en form for optimisme. Åbenlyst bør de europæiske forandringer omhandle den europæiske sikkerhedssituation. Ved at erklære Rusland som en statssponsor af terrorisme, kan vi skabe et juridisk fundament for at forebygge og modvirke staters terroristiske handlinger i fremtiden.

Alle danske borgere har nu en mulighed for at fremskynde denne forandring ved at underskrive borgerforslaget og dermed være med til at påvirke regeringen til at handle.

Anerkendelsen af Rusland som en statssponsor af terrorisme med de medfølgende lovgivningsmæssige forandringer kan påvirke den russiske økonomi og fremskynde en afslutning på krigen. Vi er også overbeviste om, at det kan bidrage til en styrkelse af den demokratiske udvikling i Rusland, fordi opfattelsen af, at landet udøver terroristiske handlinger, kunne blive det nødvendige wakeupcall for den russiske befolkning.

Det er på tide, at Danmark træffer afgørende foranstaltninger og anerkender Rusland som en statssponsor af terrorisme for at stoppe terrorisme på vores kontinent. Danmark har en chance for at vise lederskab i Skandinavien og give et klart signal, som andre lande kan følge.

Vian Backer Shaker er kommerciel marketing manager og talsperson for initiativgruppen bag borgerforslaget