I radioens morgenflade lød en advarsel før et indslag om obduktionerne efter jordskælvskatastrofen i Tyrkiet og Syrien. Det kan blive slemt, sagde værten og anbefalede sarte sjæle at lukke. Det specielle ved hørelsen er, at dén kan man ikke lukke, hvilket i sammenhængen betyder, at man må lukke radioen. Derved gik man ganske vist glip af oplysning fra sagkundskaben, der nøgternt redegjorde for retsmedicinerens opgave, om hvordan fagfolkene går til arbejdet, når et uoverskueligt antal døde som stumme objekter for identificering fortsat er begravet i ruinerne.
Skribenten stod med fingeren klar på knappen, han er ikke meget for død og ulykke fra morgenstunden. Men der var ikke noget at lukke. Såfremt man ikke i forvejen har forestillet sig scenerne suppleret af de daglige pressefotos fra de ramte områder, var der følelsesmæssigt set ikke meget mere at tilføje. Døde mennesker har det med at rådne som det meste i naturen. Flere af de omkomne, der hentes ud, er vanskelige at identificere uden dna.
Man hører og forstår.
Det overgår også min forstand at nogle lyttere virkelig skulle ønske radioens nyhedsformidling omskrevet til en vaudeville.
Musik, som alle i DR burde vide, fucker med vores følelser!
Har DR forvildet sig ind på en vej som totalitære stater har benyttet siden længe før tonefilmen bød sig til?
Hvis DR ønsker at imødekomme det mærkværdige ønske om at farvelægge den stadig mere grå og tandløse nyhedsformidling så burde samme nyheder, uden tilsætning af marschmusik og smægtende violiner, kunne høres på en af de mange uheldsvanger tavse DAB kanaler som umiddelbart efter introduktionen slukkedes en efter en.
Samtidigt kunne endnu en af de mange tomme kanaler fyldes op med en fyldig dækning af relevante sportsbegivenheder og ikke i hast lires af i en i forvejen politisk forkortet nyhedsudsendelse.
Var det forøvrigt ikke også flytning af sportsudsendelser fra P1 til en mere dedikeret kanal som mange glædede sig til, både at kunne vælge til eller fra alt efter gemyt, den gang i meget gamle dage da debatten om radiobølgerne gik højt om hvorvidt der virkelig var brug for en tredie kanal?
som talt ud af mit hjerte. Også anbefaling af kommentaren for oven.
Den med, at der på radiosiden kun er vejrudsigten tilbage, er såmænd ganske god. På nyhedssiden på tv har der forlængst kun været vejrudsigten tilbage. Det er vel andet andet lige ikke godt nok.
Enig, jeg oplever eksempelvis at Orientering til tider er blevet til et musikprogram suppleret med lidt underholdende small-talk. Øv!
Jamen, Maria siger det al'så selv, det er det dansk'å'ne vil ha'...
Suk!
Det forekommer mig, at mange af P1s medarbejdere har læst Torben Brandts bog ("At fortælle med lyd") og nu tror, at blot et indslag pladres til med sagen uvedkommende lyde kommer de i klasse med montagens mestre.
Da dette åbenbart ikke virker efter hensigtens, er de ved at forvandle "underlægningslyde" til "overlægningslarm".
Som mangeårig P1-lytter sker det oftere og oftere, at jeg nødsages til at slukke.
Åbenbart indgår selvkritik ikke i hverken ledelsens eller journalisternes praksis ...