Med stor interesse læste jeg gymnasieelev Dagmar Tjalves læserbrev »Min generation er historiens midterbarn uden tilhørsfølelse«, som udtrykker en tvivl om, hvorvidt ungdommen er fiaskoer eller blot unge mennesker. Hun skriver: »Jeg mener, det er den digitale verdens skyld, at vi er opgivende.«
Jeg mener ikke, at vores generation er eksistentialister, som Dagmar Tjalve mener – individer, der kan stå til ansvar og træffe deres egne frie valg. Vi er ikke fiaskoer på grund af vores tid. Vi er bare unge mennesker. Ungdommens adfærd er universel, og det er samme tendens, der gør sig gældende fra generation til generation: At drukne i selvmedlidenhed og tro, man har det værre end alle andre. Sådan har det været før, sådan er det nu, og sådan bliver det nok også i fremtiden.
Jeg er selv gymnasieelev og drikker og klæder mig, som det passer mig. De, der har stærke holdninger til min adfærd, er generationen før os – vores forældre. Sådan bliver jeg sikkert også over for mine børn. For vi handler akkurat, ligesom vores forældre gjorde før os, og som deres forældre gjorde før dem. Hver generation er født til at stå foran udfordringen om at skulle passe ind i en normramme, og igen at trodse denne. Det er menneskets fødselsret og essens.
I læserbrevet bliver midterbarnet brugt som metafor for, at nutidens ungdom bliver overset. Det mener jeg bestemt ikke, vi gør. Min generation kender ikke til at blive overset. Vi får opmærksomhed, selv når vi gør noget så simpelt som at drikke Liebfraumilch og ryge vores Marlboro One. Vi soler os i rampelys, så meget endda at vi har bildt os selv ind, at vi er frie individer, der ikke er underlagt den universelle ungdom.
Jeg mener ikke, at min generation er et midterbarn, men at vi har fået for meget opmærksomhed. Noget, der har forgiftet vores hjerne, præcis som det har forgiftet vores forældres og bedsteforældres hjerne før os. Heldigvis tror jeg på, at vi vil se lyset, når vi selv får vores egne børn, og indse, at vi i al den tid ikke har været klemmelus, men linselus. Vores børn vil være den nye generation, der kan fortælle os om det nyeste nye: Nemlig at deres generation er midterbarnet, og de har det hårdere end nogen andre.
Emma Lindeberg er gymnasieelev
Bravo - du har fattet det: «at vi i al den tid ikke har været klemmelus, men linselus» ;-)
Der har aldrig været så meget opmærksomhed på ungdommen før, som der er i dag. Den har jo også nogle utroligt stærke midler til at gøre opmærksom på sig selv, som fortidens unge manglede.