Her i Israel ser vi forfærdet til, mens den nye proannektering, antidemokratiske regering indtager regeringskontorerne. Oveni kom den utroligt skuffende nyhed om, at Danmark har indgået en våbenaftale med israelske Elbit Systems.
Samtidig med at Danmark og Europa helt berettiget giver støtte til Ukraines modstand mod russisk aggression og annektering af ukrainsk territorium, forhandles en våbenaftale med en central leverandør af våben til en stat, hvis militær kontrollerer millioner af menneskers liv i de besatte palæstinensiske områder. Elbit er sortlistet af en række investorer internationalt, netop på grund af virksomhedens bidrag til overtrædelser af folkeretten i Palæstina.
Siden den israelske besættelse i 1967 har Danmark og resten af Europa ikke formået at handle på Israels systematiske overtrædelser af folkeretten i de besatte områder. Manglen på konsekvens har muliggjort de facto-annektering af en stadig større del af Vestbredden og fuldgyldig annektering af Østjerusalem ved lov.
Selvmodsigende
Derudover har Israel løbende overflyttet sin befolkning til de besatte områder, så der i dag på ulovlig vis bor omkring 675.000 israelske bosættere. Bosættelserne forårsager tvangsforflyttelser af palæstinensere, tab af landbrugsjord og nedrivning af tusindvis af hjem.
Det virker selvmodsigende, at Danmark i forsøget på at beskytte en regelbaseret verdensorden og sikre opretholdelse af princippet om territorial suverænitet i Ukraine, samtidig bidrager til en tilsvarende uretfærdig territorial aggression et andet sted i verden.
Hertil kommer at en sådan aftale vil bidrage til at legitimere den nye israelske regering, der har en erklæret ambition om at underminere centrale demokratiske institutioner i Israel og annektere Vestbredden. Det er mere end nogensinde afgørende, at det internationale samfund sender et klart signal om, at dette ikke vil blive tolereret.
Danmark må gøre alt, der er muligt for at opretholde FN-pagten og menneskerettighederne i alle udenrigspolitiske forhold, og derfor bør aftalen med Elbit afbrydes. På et tidspunkt hvor verden er vidne til øget territorial aggression, er beskyttelsen af en regelbaseret verdensorden kun mulig, hvis disse principper anvendes ligeligt og retfærdigt verden over.
Nurit Peled-Elhanan er professor og modtager af Europa-Parlamentets Sakharov Pris i 2001 for hendes fredsarbejde i Israel-Palæstina
Indlægget er oversat fra engelsk.
"På et tidspunkt hvor verden er vidne til øget territorial aggression, er beskyttelsen af en regelbaseret verdensorden kun mulig, hvis disse principper anvendes ligeligt og retfærdigt verden over."
Tænk, at det er nødvendigt at minde en dansk regering og nogle danske vælgere om dette!
Denne sag er endnu et klart eksempel på at al snak om at Danmark har en værdibaseret udenrigspolitik er rent hykleri. Den styres kun af geopolitiske magthensyn.
Moralakrobater
Enig med skribenten. Hvor er forskellen på Rusland og Israel? Så kan vi vel også købe russiske kanoner, fru Mette, hr Jacob og hr Lars! Eller er det bare den israelske penge-lobby?
Tak for denne artikel.
Hvis ikke man kan se hykleriet, burde man nok søge behandling.
Jeg har i øvrigt bemærket, at der om de russisk besatte områder af Ukraine og de israelske besættelser i Palæstina, kan spores samme sproglige tilpasninger. Jeg diskuterede sidst i 90'erne ofte med israelske venner og forretningsforbindelser. Hver gang jeg talte om 'de besatte områder' korrigerede mine israelske samtalepartnere (udover den mest venstreorienterede) til 'the disputed territories'. Nu ser jeg, at der også i den herværende debat om Ukraine har indsneget sig et begreb: 'de omdiskuterede områder.'
Så det er altså ikke kun på slagmarken, men også i sproget, at der er tydelige paralleller imellem israelsk besættelse og russisk besættelse.
Tilvænning er en strategi som anvendes i stor stil - og gentagelser af uretfærdigheder omtalt som betydningsløse - ligger grunden til ligegyldighed.
læs Scherfig´s "Krigs ABC og andre tekster om kold krig og krigerisk fred"
(den bog bliver aldrig forældet )
Efterhånden opfatter mange at det er legalt at omgå hæderlighed, når bare "man" er stor nok.
VEDTAGELSER .... det er for længst vedtaget at den jødiske stat og USA er gode - amerikanerne befriede jøderne og afsluttede 2. verdenskrig
( i samarbejde med Russerne bl.a.) - derfor VAR de / amerikanerne selvfølgelig de gode, i denne sammenhæng !!!
Antisemitisme, systemisk folkemord på jøderne, har vagt respekt for det jødiske folk - MEN de jøder som vi har sympati for er ikke de samme som NU repræsenterer den Israelske stats regering.
-
og de amerikanske regeringer " king of weapon " som skiftevis dikterer det meste af verden og udfører brutale afstraffelser på politiske modstandere, socialister er heller ikke de samme som engang befriede Europa.
- det er VEDTAGET at amerikanerne og israelerne er de gode ( uanset hvad de gør )
- det er snart på tide at revurdere disse stive vedtagelser, nogle tager som selvfølgeligheder.
HVEM bestemmer våben handelen med Israel, Danmark eller den israelske våbenproducent infiltreret af USA ?